Tema Bitcoin og blockchain

VIDEO Kan jeg betale med snegleskaller?

Fra byttehandel til bytes. Mennesket har handlet med hinanden i tusinder af år. I begyndelsen byttede man ting, men så fandt man på at lave penge.

Og hvad er så penge? Det kan være alt muligt. Det kan være snegleskaller, lertavler, stykker af guld, pengesedler eller meget andet. Det er blot noget, som vi beslutter har en værdi. En slags måleenhed, som vi bruger til at udveksle værdier.

Her er deres historie.

Bytteri (For helt ufatteligt lang tid siden)

Du har en kurv med bær. Jeg har en and. Skal vi bytte?

Bitcoin og blockchain

Er du nysgerrig på bitcoin og blockchain? Bitcoin er noget af det mest hypede og samtidig noget af det sværeste at forstå. Cryptocurrency og blockchain-teknologien har potentiale til at udfordre og ændre både vores etablerede digitale infrastruktur og gøre op med måden, vi tænker valuta i dag. Temaet her forsøger at gøre dig lidt klogere på, hvad det egentlig går ud på og hvordan det hele virker.

Gå til tema

Store penge (9000-6000 f. kr.)

Køer, kameler og får. Det var dengang, at man ikke kunne have sine penge i lommen, men husdyr har faktisk været brugt som nogle af de første valutaer.

Bank (3000 f. kr.)

Op på vægten. I Mesopotamien - og det er et område, som så nogenlunde ligger der, hvor Irak er i dag - fandt man på at veje korn i bestemte mængder, der så fungerede som valuta. Det er også her, at man får verdens første bank - hvor man kunne indsætte sit korn, landbrugsredskaber og ædelmetaller.

Sneglepenge (1200 f.kr.)

Kineserne var de første til at bruge skaller - og det var fra porcelænssnegle - som penge. Ret smart. For de er små, nemme at transportere og umulige at forfalske. Senere bredte ideen sig udenfor Kina. Og de er faktisk blevet brugt i Afrika indtil forrige århundrede, hvilket gør dem til den form for penge der er blevet brugt længst. Andre kulturer har også brugt fjer og dyretænder som betalingsmidler.

Mønter (1000-600 f.kr.)

Så kom de - mønterne. Og igen var det kineserne, som var først på banen. Det hele blev sat i system, og de blev støbt i forme og lavet af især kobber, tin og bly.

Guldmønter (700-500 f. kr.)

Ideen med at lave mønter kommer til Lydien, der var et gammelt kongerige ved Tyrkiet. Men i stedet for at bruge de billige metaller som i Kina, bruger man for første gang guld. Og værdifulde metaller som sølv og bronze. Det er også første gang, at man stamper kongerne på mønten. Ideen med de ædle metaller breder sig til både Grækenland, Macedonien, Romerriget og så videre.

Pengesedler af læder (118 f. kr.)

Pengesedler blev (også) opfundet i Kina. Og de første af slagsen lavede man af hjorte-læder, som man malede med farver.

Pengesedler af papir (806)

Her kom de første pengesedler, som er lavet af papir. Og igen er det kineserne, som er de første til at trykke dem. Men der var for mange pengesedler, og værdien forsvandt. Det gjorde sedlerne også i 1455, hvor de gik af mode. Vel at mærke århundreder før, at de første dukkede op i Europa.

Det koster gratis (1438)

Ingen penge. Det sydamerikanske inkarigere er nok det eneste eksempel på en civilisation, der ikke havde penge. Staten sørgede for det hele, og man hjalp - og udnyttede - hinanden.

Europas rigeste (1400-1500)

Den italienske Medici-familie står bag historiens første egentlige banker. De oprettede et netværk af banker, der skulle hjælpe tekstilindustrien med handel og eksport. Deres rigdom gjorde dem også til en af de rigeste og mest indflydelsesrige familier i Europa.

Svenske penge (1661)

Sverige trykker Europas første papirpenge. Det var hollænderen Johan Wittmacher, der oprettede Stockholms Banco, og som fik lov af kong Gustav til at trykke Europas første pengesedler. De blev kaldt Kreditivsedlar.

Vekselkurs (1704)

Kan du veksle? Den første dokumenterede valutaudveksling sker i Amsterdam. Og det er mellem England og Holland.

Guld og valuta (1816)

Første gang, at man bruger guld som garanti for en valuta. Det sker i Storbritannien med pund sterling. Altså, at man har et lager af guld, der svarer til mængden af penge derude. At en pengeseddels værdi er direkte forbundet til guldets værdi.

Klubkortet (1900)

Klubkortet kommer i begyndelsen af århundredet i USA. Blandt andre tankstationer, hoteller og butikker begynder at udbyde dem på et tidspunkt, hvor alle transaktioner ellers var med kontanter eller check. Det er især fra 1920erne, at de bliver populære.

Tysk inflation (1921)

Hyperinflation. Tyskland skal betale af for skaderne efter Første Verdenskrig, og det gør man ved at trykke flere penge. Usmart. Inflationen stiger og på et tidspunkt skal man bruge 4.210.500.000.000 mark for at få det, der svarer til en enkelt amerikansk dollar.

Verdens største seddel (1946)

Den største seddel i historien er fra Ungarn og lyder på 100 millioner pengo. Og det er så 100.000.000.000.000.000.000. Hvilket i øvrigt kun er cirka en enkelt krone værd.

Plastikkortet (1966)

Det første egentlige kreditkort bliver lanceret af Bank of America, der dog begyndte forarbejdet i 1950erne. Også i 1951 kom Diners Club, som begyndte med at kunderne kunne bruge deres kort til betaling på 200 restauranter i New York.

Ingen guld (1971)

USA dropper guldstandarden. Vietnamkrigen har været dyr, og inflationen stiger, så det giver ikke længere mening at tale om en guldstandard.

Internetkøb (1994)

Så skal der købes på nettet. Der er uenighed om, hvornår det første onlinekøb er lavet, men et køb af en pepperoni pizza fra Pizza Hut er veldokumenteret. Det kan også være nogle amerikanske studenter, der købte marihuana via DM i 1970erne.

Mobilbetaling (1997)

Coca Cola er det første, som man kan købe med mobilbetaling. Virksomheden laver nogle automater, hvor man kan betale via sms.

Bitcoin (2009)

Satoshi Nakamoto laver den første blok af bitcoins. Det er den første internetvaluta. Dem er der i dag cirka 800 af.

Fremtiden (2017-)

I dag er det kun cirka 1-8 procent af verdens penge, der er i sedler og mønter. Resten er i bits og bytes. Det er elektroniske betalinger, som i høj grad er fremtiden.

Se en visuel gennemgang af valutaens historie i videoen herover.

Tema Bitcoin og blockchain Gå til tema

  1. Eksperiment: Penge modtages ikke!
  2. Er det pengene værd?
  3. Sådan ændrer blockchain verden
  4. Bitcoin-parlør: Lær det basale
  5. En 10-årig forklarer: Blockchain
  6. GRAFIK Sådan virker bitcoin
  7. Prisen på bitcoin eksploderer