Vi havde sex med neandertalere for 100.000 år siden

DNA-stumper fra moderne mennesker er for første gang fundet i neandertalere. Det ændrer på vurderingen af hvornår vi forlod Afrika.

Hvem kan modstå det smil? Det kunne de tidlige mennesker, der forlod Afrika for 100.000 år siden, i hvert fald ikke. De havde sex med neandertalere omkring 40.000 år tidligere end hidtil troet. (Foto: Ullstein Bild © Getty Images)

Vi har længe vidst, at moderne mennesker, homo sapiens, parrede sig med den tidlige menneskeart neandertalere, for mellem 50.000 og 70.000 år siden. Små stumper af neandertal-DNA er at finde i alle folkeslag, der ikke er afrikanere.

Men nye opdagelser viser, at nogle neandertalere også har stumper af homo sapiens i sig. Og at de fik DNA'et fra os for mindst 100.000 år siden.

Resultaterne kommer fra Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi, som har publiceret dem i Nature.

- Vi ved fra neandertal-DNA fundet i mennesker udenfor Afrika, at de to arter parrede sig. Den parring regner vi med fandt sted for cirka 65.000 år siden, omkring det tidspunkt hvor det moderne menneske spredte sig over Eurasia fra Afrika. Men vi har nu fundet beviser for, at moderne mennesker også har bidraget til neandertalernes DNA, hvilket sandsynligvis er resultatet af en langt tidligere krydsning, siger Sergi Castellano fra Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i en pressemeddelelse.

DNA-spor beviser krydsning

Opdagelsen piller ved forskernes opfattelse af, at vores art ikke forlod det afrikanske kontinent før for cirka 60.000 år siden.

Forskerne fra Leipzig i Tyskland har sammenlignet 50.000 år gammel DNA fra fire tidlige menneskearter: En neandertaler og en denisova fra Altai-bjergene i Sibirien og to europæiske neandertalere fundet i Spanien og Kroatien.

Undersøgelsene viser, at mindst én gruppe af moderne mennesker må have forladt Afrika meget tidligere, og parret sig med Altair-neandertalerne, eller deres forfædre. De har nemlig spor efter dele af moderne DNA, stumper der blandt andet er tilknyttet udviklingen af et sprog.

De nye DNA-undersøgelser kan rykke ved vores opfattelse af hvornår de første moderne mennesker forlod Afrika.

Forskerne fandt derimod ingen spor efter moderne DNA i de undersøgte europæiske neandertalere.

Forlod Afrika og uddøde

Det tyder ifølge forskerne fra Max Planck Instituttet på, at de moderne mennesker, som parrede sig tidligt med neandertalerne, senere uddøde og derfor ikke er forfædre til moderne mennesker udenfor Afrika, der først forlod kontinentet for omkring 65.000 år siden.

Neandertalerne og denisovaerne burde være tættere på hinanden rent genetisk end på moderne mennesker. Men forskerne fandt ud af, at dele af de sibiriske neandertaleres genom faktisk havde mere til fælles med moderne afrikaneres gener.

Ét gæt er, at grupper af moderne mennesker måske stødte på de sibiriske neandertalere i mellemøsten, hvor arkæologiske beviser tyder på, at moderne mennesker måske levede. Alternativt kan de have stødt på hinanden i Asien.

Fund fra Kina tyder nemlig på, at moderne mennesker kan have nået helt til Kina allerede for 100.000 år siden.

Opdagelsen piller ved forskernes opfattelse af, at vores art ikke forlod det afrikanske kontinent før for cirka 60.000 år siden.

Opslået af DR Nyheder på 18. februar 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve