Formålet er at sætte fokus på verdens truede dyrearter.

Planckendael dyrepark i Belgien har et problem.

Parken vil meget gerne have lov til at vise sit publikum de mest interessante dyr fra hele verden, gerne i de mest naturlige omgivelser for dyrene.

Men der findes arter, som optræder på listen over truede dyrearter, og dem vil man helst ikke flytte rundt på.

I stedet har dyreparken fundet en kunstner til at bygge 28 statuer i Lego, som man kan gå rundt og se på i parken.

- Vi er en dyrepark, men vi bruger mange penge på at hjælpe verdens truede dyrearter, så dette var et godt match for os, siger parkens direktør, Dries Herpoelaert, til nyhedsbureauet AP.

Det er kunstneren Sean Kenney fra New York, der står bag de 28 statuer.

Han har tidligere haft værker udstillet i København.

Udstillingen, som findes 30 kilometer fra Bruxelles, fortsætter frem til midten af september.

Kom med til en lidt anderledes udstilling i klippet i toppen af denne artikel.