Kapitel 1: Den hjemløse direktør

Danmark er slaraffenland for kriminelle netværk, og stråmænd bliver efterladt til at tage skraldet, når bagmænd svindler moms for milliarder på blandt andet slik.

Kapitel 1: Den hjemløse direktør

Danmark er slaraffenland for kriminelle netværk, og stråmænd bliver efterladt til at tage skraldet, når bagmænd svindler moms for milliarder på blandt andet slik.

  • 12. jan. 2016
Scroll eller brug piltasterne for at læse

Sorin er direktør.

Sorin er hjemløs.

Den lille rumæner Sorin Letica lever af at sælge Hus Forbi. En del af indkomsten sender han hjem til familien i landsbyen. De er afhængig af pengene.

Han drømmer om at få et lille værelse, hvor han kan bo sammen med kæresten.

Men altså: Sorin er direktør. Eller rettere: Sorin er stråmand.

Som direktør stod Sorin officielt som leder af et firma, der nu er gået konkurs. Firmaet solgte slik. Store mængder slik.

I virkeligheden er han fanget i et netværk, der har snydt statskassen for millioner af kroner ved omfattende fusk og salg af ofte for gammelt slik.

Den lille mand synker sammen i sin lidt for store Hus Forbi-uniform, da han hører, at det firma, han var direktør i, skylder millioner af kroner til Skat.

Det vidste han ikke, fortæller han.

Nu græder Sorin.

Antallet af slikforretninger og kiosker med billigt bland-selv slik er eksploderet i de seneste år.

Markedet er drevet frem af et uigennemskueligt netværk af firmaer, der ofte kun lever i kort tid før de går konkurs eller skifter ejere.

Der er slikforretninger, der skifter ejer fire, fem, seks gange – uden at skifte skilt på facaden.

Det kan der være en rigtig god grund til.

Slik er nemlig let at svindle med – og der er rigtig mange penge i det. Med en enkelt tur over grænsen i en almindelig, mellemstor varevogn kan man stjæle op til 50.000 kroner i moms og afgifter.

Det ene firma, som den hjemløse Sorin officielt var direktør for, skylder næsten 35 millioner kroner i moms og afgifter.

- Det er et slaraffenland for kriminelle, siger Per Ulrich Karpf, der kender kriminaliteten indefra.

- Enhver idiot kan finde ud af at leje en Toyota, køre til Sverige og fylde den op med Piratos og pistacienødder og så køre tilbage og sælge det til nogle kiosker. Det skal man jo ikke være geni for at finde ud af.

Per Ulrich Karpf er selv dømt for blandt andet momsbedrageri. Først efter, at han i 2006 blev fældet for andre kriminelle forhold, opdagede Skat hans momsbedrageri i omegnen af 13 millioner kroner.

I dag sidder han i Nyborg Statsfængsel, dømt for nye forhold.

Jens Kauffeld Andreassen fra politiets afdeling for særlig økonomisk og international kriminalitet, SØIK, det der i daglig tale kaldes bagmandspolitiet, stemmer i:

- De kriminelle undersøger hele tiden markedet for at se, hvor der er mulighed for at tjene penge, og hvordan man kan unddrage staten.

- Er der private kreditorer man kan bedrage, og hvad vil straffen i værste fald være, hvis man bliver fanget og stillet til ansvar for sine gerninger?, siger Jens Kauffeld Andreassen.

Ifølge Europol findes der 3.600 kriminelle netværk i EU. Det er kriminelle, der arbejder sammen på tværs af grænser og religion.

De udnytter alle huller i lovgivningen. Især momslovgivningen har vist sig at være et af de helt store huller i den europæiske økonomi, der udnyttes af de kriminelle.

- Det er jo dybt professionelle folk, og de ved godt, hvad de gør, siger momsekspert Søren Engers.

Tilbage til hjemløse Sorin Letica.

Sorin er stort set analfabet. Han har aldrig gået i skole. Han fortæller, at han først opdagede, at han var direktør, da han på et tidspunkt fik hjælp til at annullere sit gamle NemID og få et nyt.

- Det er forfærdeligt. Jeg risikerer at komme i fængsel for noget, jeg ikke har gjort, siger han.

Den hjemløse Sorins identitet er blevet misbrugt. På et tidspunkt arbejdede han i en kiosk, hvor hans arbejdsgiver fik Sorin til at skrive under på forskellige papirer.

Sorin er blevet fanget ind i et spind, som han kæmper for at komme ud af. Men Sorin hænger stadig fast og hans navn og identitet bliver stadig misbrugt uden, at han kan forhindre det.

Den 19. november 2015 dukker hans navn igen op i en sag, hvor hans identitet bliver misbrugt.

Denne gang står han som lejer af et kælderlokale i Valby, hvor Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg finder et større, ulovligt sliklager.

Der er ekstremt uhumsk i den kolde kælder. De ansatte har hverken toiletforhold eller håndvask. De tisser i en tom slikbøtte i et hjørne, og der er afføring fra rotter i kælderen.

Her sidder to unge rumænere og pakker slik.

- Den ene var et barn på 15 år, den anden lidt ældre. De sad inde i lageret og pakkede slik om. De åbnede poser med Katjes, der var udløbet i august måned, og kom dem over nye slikbøtter, fortæller Søren Jensen fra Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Det viser sig hurtigt, at sliklageret i Valby er en del af en meget større sag, hvor statskassen er blevet snydt for millioner af kroner.

Hvert år koster svindel med moms de europæiske statskasser milliarder af kroner. Også Danmark er hårdt ramt af svindlen.

- Jeg er alvorligt bange for, at vi er oppe i et to-cifret milliardbeløb, siger momseksperten Søren Engers.

Slik er en af de varer, der svindles med. Men også sodavand og andre drikkevarer og fødevarer bliver brugt til svindlen.

De mange slikbutikker, der er dukket op, konkurrerer hårdt om kunderne. Prisen presses længere og længere ned. I dag kan man købe slik for helt ned til under fem kroner per hundrede gram.

Det kan, ifølge eksperterne, kun lade sig gøre, hvis der svindles, eller slikket sælges med tab.

Alene fra 2013 til 2014 er der sket en stigning i svindel med slik på over 70 procent. Derfor har Fødevarestyrelsen særlig fokus på det, siger chefen for styrelsens rejsehold Michael Rosenmark:

- Det tiltrækker folk, som gerne vil lave hurtige penge. Vi ved, at der folk der tidligere har handlet med narko, der nu handler med slik.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der problemer med slikket i tre ud af fire kiosker.

Tilbage til det uhumske sliklager i Valby.

Fødevarestyrelsen er ved at beslaglægge de mange paller med slik og kontrollerer de såkaldte LOT-numre på pallerne. Det viser sig at være interessant, for numrene peger i retning af en helt anden sag om slik - i Sverige.

I 2014 konfiskerede de svenske fødevaremyndigheder et større parti slik, der var opmagasineret i et lager i den lille by Anderslöv ved Malmö.

Slikket blev ejet af et firma med adresse i Stockholm. Firmaet var officielt registreret som møbelhandler og havde ikke ret til at handle med fødevarer. Stockholm-firmaet havde dansk direktør.

De svenske fødevaremyndigheder besluttede, at det ulovlige slik skulle destrueres. Men de kunne ikke komme i kontakt med det firma, der ejede pallerne med slik.

Selv ikke da de svenske fødevaremyndigheder bad politiet om at opsøge firmaet, lykkedes det at få kontakt.

Derfor blev destruktionsordren aldrig afleveret. Slikket var strandet og blev aldrig kørt til forbrænding.

Da DR kommer forbi lageret i Anderslöv i august 2015, står slikket her stadig, året efter at det er blevet konfiskeret af de svenske myndigheder.

Men i november 2015 er slikket flyttet til kælderen i Valby, hvor de to unge rumænere nu er i gang med at pakke det om. LOT-numrene på pallerne viser, at det er det samme slik.

Hvordan og hvornår det gamle slik blev flyttet, er der ingen der ved.

Ifølge en rapport fra EU-parlamentet koster momssvindel årligt unionen mellem 330 og 390 milliarder kroner. Det er den form for økonomisk kriminalitet, der udgør den største trussel mod velfærdssamfundet.

- De organiserede kriminelle eller kriminelle netværk satser på mange penge og lav straf, siger Jens Kauffeld Andreassen fra bagmandspolitiet.

Risikoen for overhovedet at blive opdaget er alt for lille, og momssvindel er alt for let at begå, siger flere eksperter samstemmende.

- Nu skal man passe på, hvad man siger, men der er jo meget lidt kontrol med det, siger Per Ulrich Karpf.

- Det er jo bare at proppe et beløb i et felt. Førhen var det en blanket, men i dag er det på en computer, så det tror jeg selv, de dummeste kan finde ud af.

I Danmark kontrollerer Skat kun cirka tre procent af de små og mellemstore virksomheder og kun to procent af alle momsindberetninger.

- Der er jo alt for meget, der tyder på, at man har skåret ikke bare ind til, men ind i benet hos Skat. Der er slet ikke medarbejdere nok til alt det kontrolarbejde, der ligger – det er formentlig også derfor, vi ser så mange typer af sager, siger Lars Bo Langsted.

Alene i de to procent momsindberetninger, der kontrolleres, finder Skat svindel for 1,5 milliarder kroner.

- Det er utrolig store beløb, det drejer sig om. Jeg kan ikke sige et eksakt beløb, siger Morten Mørch Sørensen fra Skat.

- Vi er ved at finde ud af, hvordan hele princippet er med organiserede bagmænd og med stråmænd, og vi håber, at kunne forøge vores indsats, når det gælder om at finde også de personer, der står bag det hele.

Indtil nu har det været svært at gribe ind i tide – og næsten umuligt at spore bagmændene.

Som regel er det kun stråmændene, der står tilbage til at tage skraldet som direktører i de firmaer, der går konkurs med milliongæld til staten.

Stråmanden Sorin Letica ved ikke, hvad der sker med sagen om den kæmpe milliongæld i det firma, hvor han blev sat ind som direktør.

Officielt er konkursen for længst afsluttet. Staten mistede 34.920.948,42 kroner, da Sø- og Handelsretten lukkede sagen onsdag den 30. januar 2013 klokken 12.

Pengene var umulige at finde, og gælden blev afskrevet.

Selv stråmændene kan være svære eller umulige at finde. Oftest banker myndigheder og advokater forgæves på døren på falske adresser rundt om i landet eller sender rudekuverter, der rutinemæssigt bliver returneret uåbnede fra Bagdad eller Rumænien.

Sorin Letica er ikke svær at finde.

Han går rundt i Københavns gader i sin Hus Forbi-uniform og drømmer om den dag, han kan få et værelse til ham og kæresten. Uvidende om omfanget og konsekvenserne af det netværk han er blevet fanget ind i.

I disse uger sætter DR fokus på organiseret og økonomisk kriminalitet – og ser nærmere på nogle af de netværk, der har rod i Danmark og tråde til hele verden.

Ifølge Europol findes der 3.600 kriminelle netværk i EU. Det er kriminelle, der arbejder sammen på tværs af grænser og religion. De udnytter alle huller i lovgivningen.

Følg med i næste afsnit af serien her og se dokumentaren ”Sådan Svindles Danmark” på DR1.

Credit


Tekst og research: Bo Elkjær, Mads Nilsson og Troels Kingo Larsen.

Webdokredaktør: Hans Christian Kromann