Når El Niño hærger

Et år efter de værste oversvømmelser i 50 år forbereder indbyggerne i Concordia sig på at kæmpe mod vandet igen.

Når El Niño hærger

Et år efter de værste oversvømmelser i 50 år forbereder indbyggerne i Concordia sig på at kæmpe mod vandet igen.

  • Af Peter Lykke Lind og Rune Andersen
  • 30. nov. 2016
Scroll eller brug piltasterne for at læse

Sidste år blev Sydamerika ramt af en super El Niño. Flere end 140.000 mennesker måtte evakueres, inden vandet skyllede alt væk.

I Concordia i Argentina måtte 15.000 mennesker evakueres, da floderne steg til 16 meter over den normale vandstand.

- Området rammes hvert år af oversvømmelser i december og januar, siger Christian Bulado fra Røde Kors.

Der har allerede været kraftige regnskyl i år. I slutningen af november faldt der 60 millimeter på to timer. Men indbyggerne nægter at flytte.

Den forhøjede vandstand satte sidste år sit tydelige aftryk i byen.

Især byer der ligger tæt på Uruguay-floden og dens bifloder rammes hårdt.

15.000 kunne sidste år vende hjem til delvist hærgede byer, men omkring 2.000 mennesker måtte flytte i nødhjælpslejre. Cirka halvdelen af dem var børn.

Her spiser Sofia Vilchez frokost på sin seng. Møblerne er for længst skyllet væk.

På landsplan var det de værste oversvømmelser i 100 år. Udover massive materielle ødelæggelser medførte oversvømmelserne også øget risiko for sygdomme som denguefeber og zikavirus.

Hele mit hus var dækket af vand. Nestor Cabrera.

Sidste år evakuerede beboerne få dage, før vandet flød ind i husene tæt på flodbredden.

De fattigste områder bliver ramt hårdest, da de ligger tættest på floden. Her viser 22-årige Jonatan Pesoa, hvor vandet gik til.

Ifølge argentinske meteorologer er klimaforandringer skyld i den kraftfulde El Niño og de voldsomme oversvømmelser.

Der er ikke meget tilbage, når vandet forsvinder efter oversvømmelse. Christian Vilchez har lige sat nye brædder for sit vindue.

Oversvømmelser i november i år har allerede tvunget 10.000 mennesker fra hus og hjem. Nu prøver borgmesteren i Concordia sammen med regeringen at forbedre infrastrukturen.

Forberedelserne kan være forgæves, for floden stiger hurtigt, når regnen kommer.

For Concordias beboere, er vandmasserne ødelæggelserne og oprydningen blevet en del af livet.

Credit


Tekst og foto: Peter Lykke Lind

Video: Rune Andersen

Webdokredaktør: Hans Christian Kromann