Webdok
12. feb. 2016

De faste knoer banker pænt på ståldøren til det lille hus.

Vi befinder os i Distrito 4 i Guayaquil, Ecuadors største by, som er kendt for narkogangstere og væbnet kriminalitet.

Normalt banker soldaten Byron Carriel da heller ikke på og venter pænt udenfor. Men i dag er forbryderen alligevel for lille til at blive spærret inde.

Mød myggen Aedes og dens livsfarlige våben som gul feber, dengue og nu også zika.

Byron Carriel er i krig mod Aedes-myggen og mod zika-epidemien. En krig, der har spredt sig over hele Latinamerika og skaber stor bekymring.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har erklæret global nødsituation på grund af zika, og myndighederne regner med tre til fire millioner smittede i løbet af i år.

Zika-virus sættes blandt andet i forbindelse med mikrocefali, som medfører, at børn fødes med for små hoveder og hjerneskader, hvis moderen bliver smittet under graviditeten.

Alexandra Chávez åbner forsigtigt døren. Hun ved godt, hvad det drejer sig om.

I 2015 var hele familien syg med chikungunya, sidste års ”mode-virus” på disse kanter.

- En forfærdelig sygdom, siger hun og tager sig til overarmen, mens hun vrænger ansigtet i mindet om den smertefulde sygdom.

Byron begynder inspektionen sammen med personale fra de lokale sundhedsmyndigheder.

Her bor 13 personer sammen i flere huse. Imellem husene er der grønne områder, hvor der flyder med affald – bøtter, plastikflasker og gamle bildæk fyldt med regnvand.

Det er med andre ord et paradis for Aedes til at lægge æg. Byron og de andre rynker på panden i bekymring.

- Det regnede meget i går, og vi har ikke lige fået ryddet op.

Undskyldningerne flyver om ørerne på os.

- I sidste uge regnede det så meget, at flodvandet steg, og vi havde fisk og rejer i baghaven.

Der går ikke mange minutter, før inspektionen finder vand med massevis af myggelarver hos Alexandra.

400 larver kan der hurtigt være i sådan en beholder, påpeger én af de andre deltagere i zika-inspektionen.

Vi kigger nærmer på larverne, der svømmer lynhurtigt rundt. Spørgsmålet tvinger sig på: Når der er så mange Aedes-larver, hvor mange tilsvarende myg er her så?

Og her er netop ikke bare larver. Det summer om ørene på os med myg. Har de mon zika? Det er ikke til at vide. Der går mellem tre til tolv dage, før sygdommen bryder ud. Hvis den altså gør det. Kun hver fjerde zika-smittede får symptomer.

Vi er her kun på besøg nogle timer, men Byron besøger zika-risikoområder hver eneste dag. Og millioner bor som Alexandra midt i Zika-epidemien.

I Ecuador er der derfor sat 15.000 soldater og politifolk ind i bekæmpelsen af zika.

Det er tid til dagens angreb mod Aedes. Byron tager en stor firkantet plastikdunk på ryggen, hvor der er en slange i enden. Han ligner til forveksling en Ghostbuster.

Beholderen er fyldt med insektmidlet Deltametrina, som bruges i husstande.

Byron går om hushjørnet, som var han i rigtig krig. Han sprøjter om sig med insektmidlet, der er så stærkt, at vi alle sammen kommer til at hoste, selvom vi holder afstand.

Hunden inde i huset får også en gang Deltametrina. Efter en halv time, kan husets beboere igen komme ind i huset.

Myggebekæmpelsen er en evig kamp mod tiden. Og sprøjtningens effekt varer kun cirka syv dage.

I nabolandet Colombia er zika-epidemien nærmest eksploderet på utrolig kort tid. Der er over 20.000 bekræftede tilfælde, og myndighederne regner med op til 100.000 smittede, fordi mange ikke mærker symptomer eller ikke søger læge.

Ecuador har fortsat kun 50 bekræftede zika-smittede, men alle, der arbejder med epidemien, ved, at en eksplosion i det antal venter lige om hjørnet.

Trods Byron og kollegernes indsats er det utroligt svært at kontrollere spredningen af myggen på dette tidspunkt i epidemien.

Distrito 4 er ét af Guayaquils farligste og mest komplicerede kvarterer. Derfor er det slet ikke alle, der har lyst til at åbne døren for Byron og de andre fra zika-inspektionen.

De lokale fortæller om tilfælde, hvor forbrydere har forklædt sig som personale fra sundhedsmyndighederne for at tvinge sig adgang til huse. Og det er et problem, hvis ikke alle samarbejder med zika-inspektionen.

- Hvis bare ét hus ikke lukker os ind, er det lige før arbejdet ikke nytter noget, fortæller Byron.

Aedes-myggen kan sprede sig i en omkreds af cirka to kilometer. Det bekymrer Alexandra.

- Vi ved ikke engang rigtigt, hvad zika er for noget endnu. Men vi er bange for, at det er farligt, siger hun.

Og bekymringen er reel.

Manden i huset over for Alexandras ligger på hospitalet med zika. Derfor besøger Byron og hans kollegar netop dette område i dag.

Det er et spørgsmål om tid, før zika rammer Alexandras familie. Og det lille bæst banker ikke pænt på døren som Byron. Det sniger sig ind på sit offer i det tidlige morgengry eller lige før solnedgang. Måske mærker du ikke engang dens inficerende stik.

Zika er et urbant problem. Myggen Aedes lever typisk i folks huse, og sygdommen rammer socialt skævt. Jo fattigere og simplere huse, desto større er risikoen for spredning og smitte. Jo fattigere kvarter, desto større risiko.

Distrito 4 er et højrisiko-område. Befolkningens rolle i at undgå spredning og smitte er central. Det handler i høj grad om at undgå beholdere, hvor myggene kan lægge æg.

Men hvad hvis man har mange andre ting at bekymre sig om og måske bliver smittet alligevel? Naboen ligger allerede ned med zika. Måske nytter kampen ikke noget?

Ude foran Alexandras hus er der en lille legeplads. Her har en mindre gruppe af kvarterets beboere samlet sig for at følge Byron og resten af inspektionens kamp.

Af og til skuler én over mod det hus, hvor manden har zika.

Det virker voldsomt med uniformerede soldater og politimænd til at betjene dunkene med sprøjtemidler. Men Alexandra er glad for hjælpen.

- Så ved vi, at det ikke bare er nogle tyveknægte, der har klædt sig ud som officielt sundhedspersonale. Vi stoler på soldaterne, siger hun.

Alexandra lytter til Byron og resten af inspektionens anbefalinger, men synes samtidig ikke rigtigt at tage sagen alvorligt.

- Vi skal nok få ryddet op på det her i morgen. Vi har haft så travlt og det har jo regnet, siger Alexandra.

Mens hun snakker, slår hun flere myg ihjel, der sætter sig på arme og ben - parate til, måske, at inficere med hvem-ved-hvad.

Mens vi andre er ekstra opmærksomme og nervøse for myggestik her midt i zika-tiden, synes befokningen i Distrito 4 nærmest ikke engang at bemærke, at her vrimler med myg.

- Vi spiser også mange rejer. Så bliver man immun over for zika, siger én og griner.

Hvis ikke det er dengue, så er det chikungunya og nu zika. Mens Carriel og resten af holdet grundigt inspicerer hver en krog i familiens hus, har flere familiemedlemmer skeptiske ansigtsudtryk og står med armene over kors og kigger.

Måske tænker de, at kampen mod Aedes og zika er tabt på forhånd? At det ikke kan betale sig at kæmpe imod? Måske tænker de på, hvor de skal få penge fra til basis-fornødenheder?

Vi er i et fattigt kvarter blandt narkogangstere, væbnede kriminelle og med en befolkning, der bekymrer sig om, hvordan de skal have råd til mad i morgen og til deres børns uddannelse.

Helt ærligt, hvem bekymrer sig så om nogle myg?

I Guayaquils fattige kvarterer er rindende vand en mangelvare. De fleste husstande har en vandtank med 200 liter stående til tidspunkter, hvor der er lukket for vandet. Et perfekt ynglested for myg.

Anbefalingen lyder at holde vandtankene lukket. Men det er op til hver enkelt husstand at holde disciplinen i kampen mod Aedes. Inspektion af vandtanken er en del af Byrons arbejde.

Da sprøjterunden i Alexandras hus er ovre, bliver der skrevet et nummer med kridt på muren ved siden af døren. Som en folketælling for at holde styr på hvilke huse, der har haft besøg af sprøjtehæren. Og så fortsætter Byron turen videre til nabohuset og endnu et angreb mod Aedes.

På det lokale sundhedscenter hænger der et kort over hele området på en tavle. Ved ét af stederne er der flere knappenåle.

Det er bekræftede zika-tilfælde. Det er dér, Byron var i dag.

Byrons dag er ved at være ovre.

I dag har han dræbt tusindvis af bittesmå forbrydere og deres afkom. Spørgsmålet er, hvor mange tilsvarende nye, der samtidig er kommet til.

Det er en kamp mod tiden, kampen mod zika. En kamp, hvor selv den bedste narkosoldat udfordres til stregen. Og ens eget helbred sættes på spil.

For hvor længe mon der går, før det er Byron selv, der rammes af zika?

Credit


Tekst: Lise Josefsen Hermann

Video og foto: Roberto Espinosa F.

Grafik: Ninni Munch Pettersson og Mie Hvidkjær

Webdokredaktør: Hans Christian Kromann