Den sommerdag regnen oversvømmede Storkøbenhavn

I dag er det fem år siden, at et voldsomt skybrud druknede gader, veje og togstrækninger i Storkøbenhavn. Skybruddet er den dyreste vejrhændelse i Europa i 2011.

Den sommerdag regnen oversvømmede Storkøbenhavn

I dag er det fem år siden, at et voldsomt skybrud druknede gader, veje og togstrækninger i Storkøbenhavn. Skybruddet er den dyreste vejrhændelse i Europa i 2011.

  • Af Lene Koogi / Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Scroll for at læse

Gæsterne på Roskilde Festival ignorerer den trykkende varme, mens det norske band Kaizers Orchestra gør sig klar til at indtage Orange Scene.

Hele dagen har vejrudsigterne fokuseret på, om tordenbygerne ville kunne genere festivalgæsterne.

Hvad er et skybrud? Der er skybrud, når der falder over 15 millimeter regn på 30 minutter.

Kilde: DMI

Midt mellem Roskilde og København, i Taastrup, har Kim Jakobsen, der er chef på alarmcentralen i Storkøbenhavn spist aftensmad, da alarmcentralen ringer klokken 19 og beder ham komme på arbejde.

Tidligere på dagen har Kim Jakobsen talt med sine medarbejdere på centralen, om hvad DMI’s melding om, at et skybrud måske kan nå Sjælland lørdag aften, vil udvikle sig til.

Han kører med det samme, og det sidste stykke vej inde i centrum må han køre på fortovene, fordi vejen står under vand.

Inden lørdagen bliver til søndag har det tæt beboede København fået 150 millimeter regn på halvanden time. 5000 lyn har oplyst hovedstaden, og haglen har hamret mod ruderne.

Alle vejrudsigter for lørdag den 2. juli 2011 handler om, at der er risiko for, at Sjælland og Bornholm kan blive dyngvåde.

Et regnvejr med tordenbyger trækker ind fra Sverige og vil nå Danmark lørdag eftermiddag og aften.

I en stor bygning på Lyngbyvej, lige ved siden af Ryparken station bor Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Bag de tykke, røde mure sidder meteorologer og ser på vejrdata på store computere.

Sådan udviklede skybruddet sig Skybruddet gik i land ved Hellerup og fortsatte i en sydvestlig bane over Storkøbenhavn før det ebbede ud nord for Køge.

I de værst ramte områder faldt der på få timer, hvad der cirka svarer til to måneders regn for en normal juli måned.

Den største nedbørsmængde blev målt i Botanisk have med 135,4 millimeter henover døgnet 2. juli til 3. juli.

Det er den højeste værdi, der er målt i Storkøbenhavn siden målingerne blev indført i 1955.

Skybruddet satte ligeledes storkøbenhavnsk rekord i intensitet.

Den højeste intensitet blev målt ved Ishøj Varmeværk til 3,1 mm nedbør per minut over et ti minutters interval.

Dette var væsentlig højere end den tidligere rekord på 2,5 mm.

Lørdag morgen klokken 05.24 sender DMI en risikomelding for skybrud over Sjælland for lørdag eftermiddag og aften.

Inden skybruddet rammer Storkøbenhavn, har himlen skiftet fra lys grå til alle de mørkegrå nuancer.

Tordenbygerne vokser sig sidst på eftermiddagen store over den sydlige del af Sverige.

På vej over Øresund udvikler bygerne sig eksplosivt.

Da TV Avisen på DR 1 begynder klokken 18.30, bliver risikomeldingen udvidet til også at dække Bornholm.

Mens vejrvært Jesper Theilgaard toner frem på skærmen klokken 18.55, hvor han fortæller om tordenbygerne, der er på vej, fjernes risikomeldingen og erstattes med et skybrudsvarsel.

Han kender ikke til skybrudsvarslet og er lige som mange andre optaget af, om regnvejret kan sende gæsterne på Roskilde Festival i ”smatten”.


Kort efter går tordencellerne i land i Hellerup, og himlen åbner for de store sluser.

Klokken er 19, og de røde lamper ved 112-telefonerne på alarmcentralen i Storkøbenhavn lyser konstant. Telefonerne kimer uafbrudt.

Mange af medarbejderne er blevet, selvom deres vagt sluttede klokken 19, og endnu flere er kaldt ind. Alle sidder de koncentrerede ved telefonbordene.


En af udrykningerne er til Lyngbyvej 2 ved Ryparken Station, hvor vandet har overrasket flere bilister. Her sejler en taxa rundt i vandmasserne, mens taxachaufføren sidder på taget af bilen for at redde sig selv.

I løbet af kort tid mister Alarmcentralen i de gamle bygninger i Farvergade bag Københavns Rådhus teknikken i deres it-systemer, som står i kælderen.

Pres på 112 På fire timer har alarmcentralen 180 udrykninger.

Det er ti gange så mange som en normal aften.

Regnvandet er trængt ind, og pumperne kan ikke følge med. Klokken er 19.30.
Det nedbrudte system holder styr på biler og mandskab, hvem, og hvor mange der er hvor, og hvilke opgaver, som er i gang.

Styringen af 112 står også i kælderen. Bliver den ramt af vand, slår alarmcentralen alle 112-opkald over til andre alarmcentraler.

Men hos Alarmcentralen er man forberedt på, at skulle disponere mandskab, biler og opgaver uden teknisk hjælp. To store whiteboards er gjort klar, da it-systemerne må bukke under for vandet.

De næste timer bruger medarbejderne tavlerne til at skabe overblik over stationer med biler, mandskab og opgaver.

Her bliver mænd, biler og opgaver styret med håndskrift og magnetbrikker.

Solen luner stadig ved 20 tiden på terrassen ved sommerhuset i Holbæk.

Her sidder Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital. Han har sammen med sin kone og en god ven gjort klar til desserten. Det er friske ananas, som venter på at blive lagt på den varme grill.

Sommerhyggen bliver afbrudt, da skadestuen på Hvidovre Hospital ringer for at fortælle, at det regner ned gennem loftet, og at vicedirektøren skal køre derind.

Bilturen til de grå bygninger på Kettegårds Allé i Hvidovre tager 40 minutter, og fru Mogensen sidder bag rattet.

På bilturen når vicehospitalsdirektøren både at spise de grillede ananasstykker og tænke, at det kan da ikke regne så meget, at regnvandet trænger ned gennem lofterne.

Ved Roskilde vælter regnen ned, og han kan se de tunge mørke skyer over København.

I Hvidovre har regnen høvlet ned siden klokken 19, og de flade tage på de grå hospitalsbygninger kan ikke længere stå imod.

En privat regnmåler kun 300 meter fra Hvidovre Hospital har målt 130 millimeter regn. 100 af dem er faldet på 75 minutter.

De massive regnmængder har fået fire brønddæksler i kælderen til at springe op, og regnvand fosser ind i parkeringskælderen.

Kirurgerne står ikke og opererer denne lørdag aften. Det er heldigt, for flere operationsstuer og en mindre del af intensivafdelingen samt hele ambulatorietagen er oversvømmet.

De flere tusinde 112-opkald til alamcentralen i Storkøbenhavn topper mellem klokken 20 og 21.

Her når 4.900 mennesker igennem til alarmcentralen.

De fleste ringer for at høre, hvad de skal gøre, når vandet er trængt ind i deres huse, eller der er opstået en brand.

Presset på Alarmcentralen er så stort i disse timer, at redningsmandskabet er friholdt til opgaver, hvor mennesker kan være i fare, og hvor hospitaler, offentlig trafik og vigtige offentlige bygninger kan risikere at gå ned eller blive ødelagte.

På Hvidovre Hospital løber sygeplejersker og radiografer rundt og kæmper med at dække operationsstuer og røntgenudstyr med sterilt plastik.

Samtidig svirrer rygterne om, at Rigshospitalet og måske Herlev Hospital har så store oversvømmelser, at de må lukke. Sker det, skal Hvidovre Hospital tage imod flere patienter.

Alle teknikere og den tekniske chef er kaldt ind, fordi der er risiko for, at regnvandet kan trænge ind i hovedtavlerne, så både strømmen og også nødstrømsanlæggene vil gå ned.

Da Hospitalets beredskabsledelse holder møde klokken 22, drøfter den, om det kan blive nødvendigt at evakuere hele hospitalet, hvor der er indlagt omkring 450 patienter.

Lige før midnat slår ledelsen katastrofealarm.

Samtidig lukker hospitalet for, at nye patienter kan komme ind.

Først da teknikerne en halv time senere har konstateret, at hovedtavlerne er sluppet fri for regnvandet, bliver katastrofealarmen afblæst.

De enorme regnmængder, der er faldet i løbet af aftenen den 2. juli 2011, har oversvømmet spor, kabler, sporskifter og andre tekniske installationer.

Gader og veje gemmer sig i regnvand, motorveje er lukkede i flere dage, og tog er forsinkede eller helt aflyst.

Regnmasserne er skyld i et jordskred ved Nordhavn Station og oversvømmer desuden sporene på blandt andre Hovedbanegården, Flintholm, Østerport og Valby Stationer.

Mange togstrækninger er lukkede i flere dage, og det varer en uge, før togene igen kører næsten normalt.

Flere togsæt er nemlig spærret inde, fordi de kabler, der styrer sporskifterne, er ødelagte af regnvandet.

Ambulatoriet på Hvidovre Hospital, hvor hjerte-lungepatienter går til kontrol og undersøgelser, får så store vandskader, at hospitalet aflyser patienter mandag og tirsdag efter lørdagens skybrud, mens servicefolkene indretter midlertidige ambulatorier i konferencelokaler og på sommerferielukkede sengeafsnit.

Det samlede regnskab for sommeren 2011s skybrud bliver gjort op i årene efter.

Huse, lejligheder og forretninger er oversvømmede, og udstyr og inventar er druknet og ødelagt.

På Hvidovre Hospital bruger man omkring 70 millioner kroner på at reparere skaderne fra skybruddet.

De materielle skader hos både borgere, virksomhedsejere og offentlige institutioner er vanskelige at gøre helt og nøjagtigt op, men det seneste beløb viser, at der er erstatningssager for lige knapt seks milliarder kroner fordelt på 90.644 skader.

Det er den dyreste vejrskade i Europa i 2011 og set med skadesbrillerne på, er skybruddet den største naturskabte hændelse i Danmark siden orkanen om aftenen den 3. december 1999.

Skybruddet, som druknede Storkøbenhavn en sommeraften for fem år siden, er vejrbegivenheder, som vi skal vænne os til.

- Ekstremvejr som skybrud kommer både oftere og med meget mere vand og intensitet end tidligere. Desuden begynder skybrudssæsonen tidligere og slutter senere end for bare 10-15 år siden, fortæller DR's vejrvært Jesper Theilgaard.

Da chefen på Storkøbenhavns Alarmcentral, Kim Jakobsen kører hjem om natten, tænker han først og fremmest på at undgå Køgebugtmotorvejen, som står under vand.

Han vil ikke have, at bilen mister vejgrebet på grund af vand.

Da han træt lukker sig ind i huset, tager det kun få øjeblikke, inden han ligger under dynen.

Credit


Tekst: Lene Koogi.



Grafik: Morten Fogde



Webdokredaktør: Maya Nissen