To
unge på job. Den ene klipper fancy
frisurer på en fornem adresse
i
hovedstaden. Den anden triller
tusindvis af kilometer med fragt
på de
jyske landeveje. Frisøren
og
fragtchaufføren har meget
forskellige jobs. Men disse to
unge
har en ting tilfælles: De er
nye
på jobbet . Og glade for det, for
der er masser af udfordringer
og
meget at lære.
Struktører støber beton. Det er et job for mandfolk. Tonen på
de store byggepladser er rå og hjertelig, og det skal man kunne
klare, hvis man vil være med på holdet. Sygeplejerskens job kræver
til gengæld, at man kan omgås alle slags mennesker i vanskelige
situationer. Omsorg og forståelse er nøgleordene. Også for de nye
i jobbet.
Det
er eftertragtet at stå bag
disken i en trendy café. Men
de
nye i jobbet lærer hurtigt,
at
der ikke er meget tid til
cappuccino og hygge med
morgenaviserne. Gæsterne
skal
betjenes. Det går også
hedt
til i den lille Golfstat, hvor
en
ung dansk ingeniør er med
til
at planlægge verdens længste
bro.
Men der bliver tid både til
kaffe
og kameler.
Det er ikke helt nemt at styre traktoren, når der skal pløjes.
Men det er meget nemmere end at flytte en ko. Især når man er bybo
og ny i jobbet og alene om meget af arbejdet. Det er man til gengæld
ikke på skibsværftet. Her er der sjak og kammerater, men de er
heller ikke altid så nemme at flytte rundt med. At være ny i jobbet
kræver sin mand - og sin kvinde.