1925-1950: Statsradiofoniens spæde start, tysk censur og våben i Radiohuset

Statsradiofonien gik i luften i 1925, og snart kunne alle danskere lytte til radioavis, musik og morgengymnastik på det første elektroniske massemedie.

I 1925 kunne danskerne for første gang lytte til radio fra Statsradiofonien, som hurtigt fik mange lyttere. Her Skoleradio i 1927. (Foto: Dr arkiv © dr)

Befolkningen fik i 1920’erne deres første elektroniske massemedie: Radioen.

Pludselig rejste koncerter eller dagens nyheder med radiobølgerne gennem luften og lige ind i stuen hos danskerne.

Det var næsten magisk.

1925: Statsradiofonien bliver grundlagt

Det første radiostudie i Jorcks Passage i København. Kammersanger Emil Holm (første leder af Statsradiofonien) instruerer skuespiller Jonna Neiiendam. (© dr)

1. april 1925 kunne befolkningen lytte til Statsradiofonien for første gang.

Som et forsøg sendte Statsradiofonien et tre timer langt radioprogram om dagen – primært klassisk musik, foredrag, radioteater og nyheder, som godt 28.000 licensbetalere lyttede til. Forbilledet var engelske BBC, der var etableret allerede i 1922.

Morgengymnastik for kvinder fra 1933 med gymnastiklærerinde Henriette Riskær.

Efter et år blev Statsradiofonien officielt etableret, og efter to år i luften var der 130.815 licensbetalende lyttere, som blandt andet kunne høre gymnastik for damer.

I 1939 var lyttertallet allerede oppe på knap 715.000. De lyttede på apparater som disse:

Gamle højttalere og radioer underlagt formand for Radiorådet, C. Lerches, tale om Statsradiofoniens målsætning.

Radioen havde et 11 mand stort orkester til at spille: Symfoniorkestret (dengang Radioorkestret), som er DRs ældste. I dag tæller orkestret 106 klassiske musikere.

I 1927 spillede radiororkestret sin første offentlige koncert. I 1933 fik de navnet Torsdagskoncerter - det hedder de stadig, og man kan lytte til dem på blandt andet DR K.

Pigekoret kom til i 1938, DR UnderholdningsOrkestret i 1939 og Big Bandet i 1964.

DR besluttede den 4. september 2014 at lukke DR UnderholdningsOrkstret.

1926: Pressens Radioavis sender for første gang

Den ældste bevarede radioavis fra 26. august 1936, hvor der var nyt fra Den spanske borgerkrig. Speakeren på billedet læste op i 1932.

1. august 1926 begyndte Pressens Radioavis - i dag Radioavisen - for første gang at sende nyheder én gang om dagen.

Det skete i samarbejde med dagbladene, som skrev nyhedstelegrammer til værten.

Radioavisen sender stadig nyheder hver time døgnet rundt på P1, P2 og P4 og på P3 om aftenen.

1927: Statsradiofonien når nu ud til alle danskere

Kaptajn Jespersen guider lytterne igennem morgengymnastikken i 1932.

I 1927 kunne alle danskere starte morgen med Kaptajn Jespersens fyndige Morgengymnastikken, for statsradiofonien blev landsdækkende med etableringen af Kalundborg Radiofonistation.

Dermed kunne alle spænde musklerne i kampen mod det, som Jespersen kaldte ”den uskønne topmave”.

Mavemusklerne skal spændes, når Twerk Queen twerker til Morgengymnastik på DR3.

83 år senere, i 2015, handlede Morgengymnastikken på DR3 stadig om at spænde op i maven, når Twerk Queen dansede ’twerk’.

1940-45: Tysk censur og våben i Radiohusets ventilationskanaler

Efter flere år med tysk censur og propaganda, overtog modstandsfolk kontrollen med Radiohuset på Rosenørns Allé 5. maj 1945. (Foto: DR Arkiv)

Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940.

80 procent af de danske husstande havde radio og kunne lytte med, når speakerne i Statsradiofonien læste tyske erklæringer op efter tysk ordre.

Samtidig sørgede en tysk radioattaché for, at programmedarbejderne ikke sagde noget tysk-kritisk.

Den tyske censur forhindrede Statsradiofonien i at videregive nyheder om krigen, som ikke var i tråd med tyskernes propaganda. Modviljen kom dog i al hemmelighed til udtryk: i 1943 blev der dannet en modstandsgruppe i Radiohuset, som gemte våben i Radiohusets ventilationskanaler.

Statsradiofoniens ledelse indførte dog også selvcensur ved at benytte færre kunstnere af jødisk afstamning. Ledelsen håbede, at de derved kunne undgå, at tyskerne pålagde dem endnu strengere regler.

Men da 1.960 danske betjente den 19. september 1944 blev deporteret til en kz-lejr, nedlagde medarbejderne på Pressens Radioavis arbejdet.

Nogle flygtede til Sverige og andre til London, hvorfra de kunne sende ikke-censurerede nyheder til Danmark.

Og netop fra London læste Statsradiofoniens souschef Johannes G. Sørensen telegrammet om tyskernes kapitulation op den 4. maj 1945:

Dagen efter befrielsen ryddede radioen sendeplanen for at svælge i danske digte, musik og taler.

Kilder: danmarkshistorien.dk, denstoredanske.dk, kulturarv.dk, dr.dk, politiken.dk, webmuseum.dk, Dansk Online Index.dk, DR Medieforskning

Vil du se endnu flere punkter fra DRs historie, er alt samlet her: