Fokusområde 1: Originalt kvalitetsindhold

Alt det indhold, DR tilbyder, skal have høj kvalitet. Det skal være kendetegnet af høj troværdighed, klar prioritering og effektiv formidling. Det skal være godt researchet og velfortalt. Det skal være fair og afbalanceret.

Originalt kvalitetsindhold er DRs vigtigste kendetegn i en virkelighed med flere og flere globale medietilbud. Det kræver både fokus på originaliteten i DRs fortælleformer og en klar forankring i DRs public service-værdier.

Strategien indebærer, at DR vil:

  • Skærpe sit fokus på idéudvikling, høj produktionsværdi, dramaturgi, den originale fortælling, det kreative greb og det visuelle udtryk
  • Hæve kvalitet og faglighed i både form, formidling og indhold, både i DRs egenproduktion og ved at inddrage det bedste udefra
  • Spejle mangfoldigheden i Danmark og gøre samfundsgrupperne klogere på hinandens liv og hverdag, blandt andet gennem etableringen og udviklingen af nye, kreative miljøer i Aarhus og Aalborg

Hent strategien som pdf

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve