Fokusområde 3: Tilbud til digitalt indfødte og yngre målgrupper

Børn er vant til at kunne tilgå indhold, hvor og når de vil. Blandt børnefamilier er udstrakt brug af indhold on demand på nettet hverdag. DR vil fortsætte arbejdet med digital omstilling af børneområdet ved at skabe attraktive, digitale tilbud, der understøtter ambitionen om at have Danmarks bedste fællesskab for børn.

Samtidig vil DR udvikle digitale tilbud til de 15-39-årige i DR3-målgruppen og sikre, at også den får et digitalt public service-tilbud, der imødekommer dens stigende digitale mediebrug. Da denne målgruppe dog også fortsat har et stort forbrug af flow-tv, vil omstillingen ske over en længere periode.

Strategien indebærer, at DR vil:

  • Udvikle et stærkt, attraktivt og relevant digitalt tilbud til de 7-12-årige, da målgruppen i stigende grad foretrækker det frem for flow-kanalen
  • Slukke for flow-kanalen i 2020, hvis der ikke sker uforudsete ændringer i brugeradfærden, og de større børn foretrækker de digitale tilbud, og hvis alle i målgruppen har mulighed for at tilgå indholdet digitalt
  • Løbende øge andelen af digitalt indhold til de 15-39-årige frem mod 2020

Hent strategien som pdf

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve