Barnaby, Beverly eller binge-watching?

Lørdagskrimi i lænestolen. Eftermiddagshygge med Beverly Hills. Breaking Bad på Netflix. Traditioner og brug af fiktionsserier er en varieret størrelse. Med nye alternativer til den traditionelle sening på broadcast-tv er måden vi ser tv-serier på i rivende forandring. DR Medieforskning ser nærmere på tre måder hvorpå danskerne ser fiktionsserier.

(Foto: Agnete Schlichtkrull © DR Medieforskning)

2013 blev året, hvor streaming for alvor satte sit præg på danskernes medievaner. Streamingtjenesterne er en medvirkende årsag til, at forbruget af broadcast- tv falder, og mange af de kanaler, der har baseret en stor del af deres sendeplaner på fiktionsserier, er særligt hårdt ramt.

Spørgsmålet er, om fiktionsserier fortsat kan leve på broadcast- tv i takt med at streamingtjenesternes mange fiktionstilbud udgør en stigende del af danskernes medieforbrug? DR Medieforskning har spurgt DR Panelet, hvordan de ser tvserier generelt såvel som specifikt i forhold til udvalgte serier.

Seerne i undersøgelsen vurderer selv, at de samlet set bruger godt en time hver dag på at se fiktionsserier. 3 ud af 10 siger, at de ser fiktionsserier via en streamingtjeneste mindst en gang ugentligt, og at det oftest sker på dr.dk og Netflix.

Men det er særligt bemærkelsesværdigt, at blot 17 % af seerne foretrækker at se fiktionsserier via en streamingtjeneste, hvis de selv kan bestemme. Hele 56 % siger derimod, at de generelt foretrækker at se fiktionsserier på almindeligt broadcast-tv. Resten foretrækker at se serier, der er optaget fra tv, downloadet fra nettet eller står på DVD-hylden.

Men der er store forskelle i præferencerne hos forskellige aldersgrupper. Ser vi specifikt på seere under 40 år, er streaming faktisk omtrent lige så populær til at se fiktionsserier, som broadcast-tv er. Blandt dem over 40, er der klart flere, der foretrækker at se serier via traditionel broadcast-tv. Hvis streamingtjenesterne ansporer et opbrud i danskernes fiktionsforbrug, sker det indtil videre primært blandt de yngre seere.

Tre måder at se fiktionsserier på

Udover aldersforskellen i platformspræferencer, er der generelt stor forskel på hvor meget seerne koncentrerer sig om de forskellige serier. En serie som Breaking Bad fastholder i høj grad seernes koncentration, mens en serie som Venner godt kan ses med et halvt øje. Hvis man kombinerer koncentration med seernes aldersgennemsnit for de forskellige serier i undersøgelsen, tegner der sig et klart billede. Serierne kan deles op i tre grupper med forskellige seningsmønstre.

Den første type af sening kan kaldes traditionel sening. Samvær med familien er en vigtig funktion for seerne ved denne type af seriesening. Den gælder typisk serier, der er populære blandt de ældre seere, og de kan groft opdeles i to hovedgrupper, nemlig de danske dramaserier som Forbrydelsen eller Matador og de britiske serier og krimier som Barnaby. Typisk bliver serier ved denne type sening set via broadcasttv. Seerne koncentrerer sig ofte ganske meget, når de ser serier på denne måde. Generelt er der faktisk ingen af de undersøgte serier med en ældre aldersprofil, hvor seerne svarer, at de ikke koncentrerer sig – måske fordi de ældre seere sjældnere multitasker foran skærmen.

Den anden type af seriesening er afslappende sening. Denne type har en yngre aldersprofil, og formålet med seningen er at læne sig tilbage, koble af og nyde den lette underholdning. Det er amerikanske sitcoms som Venner og Two and a Half Men, amerikanske kriminaldramaer som CSI og romantiske dramaer som Greys hvide verden, der falder i denne kategori. Ofte bruges serierne bare som baggrundstapet for andre aktiviteter, og opmærksomheden kan være rettet mod computeren eller madlavningen. Koncentrationsniveauet er generelt lavere for serier, der ses på denne måde. Afslappende sening foregår oftest via broadcast-tv, selvom det også kan foregå på andre måder. Man ser ikke nødvendigvis alle seriens afsnit, og de ses heller ikke nødvendigvis i rækkefølge.

Den sidste type sening kan kaldes fordybet sening, og her er funktionen for seeren at fordybe sig i seriens fiktive univers – på mange måder ligesom man gør med en god bog. Det er her, vi finder de amerikanske high-end dramaserier, såsom Game of Thrones, Breaking Bad og House of Cards. For denne type af seriesening er aldersprofilen relativt ung og koncentrationsniveauet meget højt, og serierne har typisk en relativt lille, men enormt dedikeret fanskare. Man ser næsten altid alle afsnit i rækkefølge og ofte mange afsnit ad gangen. Det er dette forbrugsmønster, der i 2013 blev populært kendt som binge-watching, og det er et fænomen, der er særligt karakteristisk for denne type seriesening. Til forskel fra de andre to typer foregår en væsentlig del af seningen her via streamingtjenester. Streaming passer godt til denne seningstype, fordi det i en travl hverdag giver mulighed for maksimal frihed i seningen, hvilket for disse serier er en nødvendighed for at kunne opnå fordybelse.

Det skal understreges at samme serie i princippet kan ses på alle tre måder, ligesom samme seer kan se serier på alle tre måder. Dermed skal inddelingen ikke forstås som en model, der kategoriserer hverken serier eller seere. Det er snarere en inddeling af forbrugsmønstre samt serieseningens funktioner, som tilsammen kan nuancere brugen af fiktionsserier i en ny medievirkelighed.

Fiktionsseriernes fremtid

Hvordan ser fiktionsseriens skæbne så ud på broadcast-tv, nu hvor streamingtjenesterne har gjort deres indtog på det danske marked? Af de tre seningstyper ovenfor lader det til, at det primært er fordybet sening, hvor streaming kan blive den væsentligste distributionsform inden for en overskuelig fremtid. For både traditionel sening og afslappende sening er der for seerne fortsat mange gode grunde til at vælge broadcasttv – og disse to udgør tilsammen langt størstedelen af serieseningen på danske broadcast-kanaler.

Mange af vores adspurgte panelister nævner, at serier på broadcast-tv ofte er bedre til at skabe samvær med andre, som for dem er en vigtig del af serieseningen. Dette gælder primært det hyggelige fællesskab med familien, der ofte fungerer som et kendt og velstruktureret ritual. Seriernes samlende funktion rækker endda i nogle tilfælde ud over hjemmets fire vægge. Snakken over frokostbordet dagen efter er nemlig ikke uvæsentlig for seerne. Derudover kan der for de mest sete serier endda opstå en fornemmelse af, at hele nationen på en gang sætter sig i sofaen og deler oplevelsen.

Der er også mange seere, der foretrækker, at man bare kan sætte sig i sofaen og lade sig underholde. Man skal ikke først til at vælge eller blive enige om de perfekte elementer til tv-aftenen, da andre allerede har udvalgt og sammensat en håndfuld gode og underholdende programmer til én. Med bare et enkelt tryk på fjernbetjeningen er der underholdning med det samme.

Men for fordybet sening af tvserier har streaming som nævnt mange fordele. På mange måder kan man sige, at streamingtjenesterne giver de serier, der fordrer fordybet sening, en optimal distributionsplatform. De amerikanske high-end dramaserier har som genre sjældent klaret sig særlig godt på dansk broadcast-tv, men med streamingtjenesternes fremkomst har denne type serier fundet en naturlig plads i medielandskabet, og danskerne har fået en ny måde at se fiktionsserier på.

Fiktionsserier via streaming bør altså ses som en tilføjelse til de fiktionstilbud vi i forvejen havde, snarere end en afløser. Det betyder også at streamingtjenesterne vil optage en god del af danskernes tid fremover og dermed have en effekt på tidsforbruget på broadcast-tv. Men fordi fiktionen også fungerer samlende og afslappende, så har fiktionsserierne fortsat deres berettigelse på broadcast-tv.

Læs også

  1. Streamere ser også tv