Sådan zapper danskerne

Danskerne har mange forskellige muligheder for at udvælge indhold, når de skal se tv. DR Medieforskning har undersøgt, hvordan danskerne tilrettelægger deres tv-sening.

(Foto: Mew © DR Medieforskning)

I de gode gamle dage var der kun én type tv-apparat, få kanaler og et begrænset antal knapper, man skulle trykke på, når man ville se tv. I dag er tv’et i stigende grad blevet en skærm med mange kanaler og en lang række tilslutningsmuligheder, hvor traditionelt tv kun er en blandt mange.

Stigningen i antallet af kanaler har medført tre typiske måder at organisere tv-kanalerne på blandt tv-brugerne. 31 % af husstandene indstiller selv kanalrækkefølgen på alle deres kanaler. Dertil kommer, at 20 % nøjes med at indstille de mest brugte kanaler. Til gengæld lever man i 38 % af alle hjem med den kanalrækkefølge, tv-udbyderen leverer. De husstande, der selv sorterer kanalerne, sorterer dem oftest så dem, de bruger mest, har de laveste kanalnumre, eller de sorterer kanalerne tematisk: Børnekanaler, sport, musik osv.

Men den største enkeltgruppe af tv-brugere er altså kendetegnet ved, at de lever med tvleverandørens rækkefølge. I disse husstande risikerer en kanals placering i kanalrække-følgen at få indflydelse på, hvor ofte kanalen vælges. Kanaler, der ligger langt nede på listen, risikerer at forsvinde ud af seerens erindring og blive glemt, med mindre det er kanaler, seerne ofte bruger eller har særlige præferencer for. Og jo længere nede i kanalrækken en kanal er placeret, jo sjældnere vil man typisk tilfældigt zappe forbi den og blive bekendt med programindholdet.

Internettet er vigtigst for programvalget

Kanalplaceringens indflydelse på muligheden for at blive valgt mindskes dog af, at stort set alle tv-seere søger information om – og i forskellig udstrækning udvælger– de programmer, de vil se på forhånd. Seernes vigtigste informationskilde til aftenens tv-programmer er domineret af internettet og apps, som hos mere end 45 % af danskerne er den vigtigste indgang til tv-programmerne. Alene brugen af apps på smartphones og tablets er fordoblet siden 2012, og hver femte dansker svarer, at apps nu er deres vigtigste kilde til programinformation. Betalingsavisernes program-oversigter er den næstvigtigste indgang til danskernes tv-aften.

Lige under hver fjerde dansker peger på selve tv´et som den vigtigste kilde, når de skal orientere sig om programmerne, og her er brugen af tekst-tv og den elektroniske programguide (EPG) ligeligt fordelt.

Udviklingen i seernes vigtigste informationskilder viser, at brugen af tekst-tv som vigtigste kilde til at finde programmer næsten er blevet halveret siden 2012, mens brugen af apps omvendt er steget med et tilsvarende niveau, hvilket peger på en forskydning fra tekst-tv til apps.

90 % har DR1 som første kanal

DR1 er den ældste danske tv-kanal, og måske derfor opfatter langt de fleste tvbrugere også kanalen som den første kanal. I hvert fald har hele 90 % af tv-seerne DR1 på kanalplads nummer 1 på deres hovedfjernsyn. Den anden store tv-kanal, TV 2, ligger mere spredt. 33 % har den på kanalplads 2. DR2 er faktisk et mere hyppigt syn på kanalplads nummer 2. Her har 56 % DR2.

Om undersøgelsen

Megafon har for DR Medieforskning foretaget en repræsentativ undersøgelse blandt danskere over 15 år. Undersøgelsen falder i to halvdele baseret på henholdsvis internet- og telefoninterviews. I alt har 1.013 respondenter deltaget.

Det er en fordel at være blandt de første kanaler i kanalrækkefølgen, da det simpelthen bliver lettere for seeren at navigere til kanalen. Dette gælder både for dem, der trykker kanalnummeret direkte ind, fordi de første ni kanaler kun kræver et tryk med fjernbetjeningen, og fordi de første kanaler for mange er lettere at huske. Men også dem, der zapper sig op og ned gennem kanallandskabet, lander oftere på de første kanaler, fordi man typisk starter der.

Navigationsmuligheder som EPG og nyere smart-tvs navigationsskærme yder selvfølgelig en mulighed for at omgå kanalrækkefølgens tyranni, men langt de fleste, over 90 %, bruger stadig enten talknapperne eller op/ned-knapperne på fjernbetjeningen, når de skal skifte kanal. Hvis man spørger seerne om deres foretrukne måde at skifte kanal på, er der kun 11 %, der har EPG’en på en af de to første prioriteter og 4 % der foretrækker navigationsfunktionen i deres smart-tv. Til sammenligning er der 42 %, der foretrækker at skifte program med op/ ned-knapperne, og 52 % der bruger talknapperne. Selv om der i dag er kommet nye navigationsmuligheder til, så som EPG’er og navigationsskærme, så holder tv-brugerne i vid udstrækning fast ved pile- og talknapper. En forklaring kan være tv-udbydernes tendens til at favorisere de mest sete danske kanaler med de første kanalpladser i kanalpakkerne, så tal og kanalknapper stadig er en overskuelig måde at navigere i kanalerne på.

Talknap-zappere og op/ned-zappere

De danske tv-seere kan altså deles ind i: dem, der typisk skifter kanal med talknapperne; dem, der typisk bruger op/ned-knapperne; seere, der bruger begge dele og endelig dem, der bruger andre knapper, hvilket bl.a. inkluderer EPG-brugerne. Det er hverken antallet af kanaler, hvordan de er indstillet på fjernsynet, eller hvor godt man husker kanalernes placeringer, der adskiller talknapzapperne fra op/ned-zapperne. Den eneste rigtig væsentlige forskel mellem grupperne er seernes alder: Talknap-zapperne er typisk over 50 år, mens op/nedzapperne typisk er under 50 år.

72 % af talknap-zapperne er over 50 år, og overvægten er særlig stor i gruppen 70 år eller derover. Aldersforskellen betyder også at talknapzapperne sjældnere har adgang til streamingtjenester, og at de ikke bruger nettet ligeså ofte som op/ned-zapperne.

Der kan være flere forklaringer på de ældre seeres hyppigere brug af talknapperne til at skifte kanal. De er storforbrugere af traditionelt tv, og kan måske derfor bedre huske kanalpladserne. Hvis de samtidig er mere kanalloyale og kun bruger et fåtal af kanaler, vil det også være nemmere at huske og navigere med talknapperne. Andre mulige forklaringer ligger i fjernbetjeningernes udformning og kompleksitet, hvor det måske ikke altid er lige nemt at navigere med andet end tal- eller op/ned-knapperne.

Øget kamp om tv-brugernes opmærksomhed

Med tv’ets nye muligheder udvides kampen om tv-brugernes opmærksomhed på to fronter. For det første mellem tv-kanalerne, fordi omkring halvdelen af de danske husstande har mere end 25 tv-kanaler, svarende til de fleste tv-udbyderes mellempakke eller store tv-pakke. Da små to ud af fem husstande lever med den rækkefølge kanaludbyderne tilbyder, og de typisk skifter kanal med fjernbetjeningens kanalknapper eller op/nedknapper, øges konkurrencen om seernes opmærksomhed mellem tv-stationerne om f.eks. placeringer i kanalrækkefølgen, EPG’en, eller den navigationsskærm, som nogle tv-apparater starter på, for at opnå så mange eksponeringer af programmer og reklamer som muligt.

For det andet øges konkurrencen mellem traditionelt tv og streamingtjenester, spillekonsoller og andre tilsluttede apparater, særligt hvis tv’et starter med en navigationsskærm. Her skal apps og tilsluttede enheder ikke længere aktivt vælges til, men vises side om side med tv-kanaler. Dermed bliver tv-brugeren tydeligt mindet om de mange andre muligheder, hvormed konkurrencen mellem tilbuddene skærpes. Tv, der starter på navigationsskærme, hører dog stadig fremtiden til. Kun 2 % af tv-brugerne starter i dag med en navigationsskærm.

Selv om langt de fleste, 86 %, af alle sessioner på tv’et i dag starter med traditionel tv-sening, og to tredjedele af disse udelukkende forløber som traditionel tv-sening, så involverer den sidste tredjedel af sessionerne mindst en af de andre muligheder, tv-apparatet også tilbyder, før det slukkes. Her er streaming og sening af DVD og Blu Ray de mest udbredte med 3 % hver. Endelig bruges tv–apparatet i 14 % af alle sessioner i dag slet ikke til traditionel tv-sening, men udelukkende til streamingtjenester, spillekonsoller, afspilning af dvd’er m.m. Af disse fylder streamingtjenester mest, i og med at hver anden tv-session uden traditionelt tv starter på en streamingtjeneste, og endnu flere involverer en streamingtjeneste, inden der slukkes for tv’et. Allerede i dag er streamingniveauet langt over niveauet for andre aktiviteter som f.eks. tv spil og sening af DVD og Blu Ray, og meget tyder på, at denne brug af tv’et vil fortsætte med at stige med udbredelsen af de muligheder, som nye tv-apparater og tilslutningsbokse giver danskerne. Du kan læse mere om dette i denne rapport i vores tema om ændringer i danskernes tv-vaner.

Læs også

  1. Seerne overfodres med sport
  2. Det støver på fjernbetjeningen
  3. Tv løb med valgsejren
  4. Ændringer i danskernes tv-vaner
  5. Hvor mange cutter og shaver?
  6. De store bliver større
  7. Mød fire typer af tv-forbrugere