Hurtige nyhedsfix gør os rundtossede

Danskerne er nyhedsjunkier, og mange kan end ikke vente på bussen, stå i kø i supermarkedet eller være på toilettet uden at skulle have et fix.

(Foto: Petra Kleis © DR Medieforskning)

Danskerne har et enormt forbrug af nyheder. Mens printavisernes læsertal er nedadgående, og brugen af nyheder via radio og tv er forholdsvis stabil, vokser brugen af nyheder på nettet fortsat. Tre ud af fem danskere bruger i dag nyheder via smartphone, tablet eller pc mindst dagligt, og langt de fleste gør det endda flere gange dagligt. Samlet set har danskerne næppe tidligere fået så mange nyheder, som de gør i dag.

Til forskel fra radio, der er størst i dagtimerne, og tv, som primært bliver set om aftenen, har brugen af online nyheder – særligt via smartphone – ingen primetime. Hvor nyheder tidligere var noget, man fik på klart afgrænsede tidspunkter – fx i bilen på vej til arbejde eller som et supplement til aftenkaffen – er nyheder nu noget, de fleste af os får i en lind strøm, fra vi står op, til vi går i seng. Denne flydende og allestedsnærværende brug af nyheder har DR Medieforskning undersøgt med hjælp fra 26 danskere, der hen over en uge har dokumenteret deres brug af nyheder med ord, billeder og video via en app på deres smartphone.

Undersøgelsen viser, at nyheder har sneget sig ind i stort set alle tilværelsens sprækker – både som noget man tilfældigvis støder på, men også som noget der opsøges aktivt. En kvinde i overgangsalderen læste eksempelvis nyheder på mobilen, når hun blev ramt af hedeture i løbet af natten, mens en yngre mand rutinemæssigt tjekkede tre-fire nyhedssites adskillige gange i løbet af en arbejdsdag. Hverdagens små pauser bliver også fyldt ud med nyheder: En utålmodig far brugte minutterne op til skole-hjem-samtalen på at læse nyheder, mens en kørende sælger brugte en kø på motorvejen til at skimme den trykte avis. En yngre kvinde nåede igennem alle nyhederne i sit Facebook-feed, mens hun ventede på bussen.

Mange hurtige fix

Brugerne er på jagt efter et hurtigt fix, når de besøger de forskellige online nyhedskilder. De beskriver deres adfærd som flakkende, overfladisk og flygtig, og de understreger, at de typisk kun når at læse overskrifter og se billeder. Rundturen til de forskellige nyhedskilder foregår oftest i den samme rækkefølge, og sessionslængden er meget kort – flere deltagere i undersøgelsen brugte ofte blot 20-30 sekunder. Brugerne stopper normalt deres rundtur, når de er nået til det sted, hvor de nåede til, sidst de besøgte den pågældende nyhedskilde.

De hurtige nyhedsopdateringer er desuden kendetegnet ved høj frekvens. Brugerne tager typisk en nyhedsrundtur, når de har en pause eller har brug for adspredelse. Skønt nyheder bruges som tidsfordriv eller en overspringshandling, så føles det på ingen måde syndigt. Nyhedsbrugerne oplever, at de bruger deres pauser og åndehuller til noget fornuftigt, når de orienterer sig i flowet af nyheder, hvilket giver dem en klar tilfredsstillelse, der kan sammenlignes med det kick, gamere oplever, når de gennemfører en ny bane i et spil.

Om undersøgelsen

DR Medieforskning har hen over fire hverdage i 2016 undersøgt 26 danskeres brug af nyheder på tværs af medier og platforme. Deltagerne har dokumenteret deres nyhedsforbrug via en app på deres smartphone, hvor de løbende har haft mulighed for at dele screendumps, billeder, video, lyd og tekst. Deltagerne er i alderen 25-60 år og bruger nyheder på tværs af flere platforme. Deltagerne er rekrutteret via Epinion, mens DR Medieforskning har gennemført undersøgelsen.

Nyhedsbrugerne peger dog også på ulemper ved deres gentagne og flakkende nyhedsfix. Flere har en oplevelse af at befinde sig midt i en orkan af nyheder, hvor man let mister orienteringen. En 37-årig mand fortæller eksempelvis, at han stort set kun læser overskrifter, hvilket i kombination med den enorme mængde af nyheder, han bliver eksponeret for, bevirker, at han har svært ved at gennemskue, hvordan tingene virkelig hænger sammen.

Det er han ikke alene om. Flere nyhedsbrugere peger på, at de ikke når til et niveau, hvor de forstår, hvad nyheden handler om, da det er overblik og ikke forståelse, der er i højsædet. Brugerne kalder det, de får via de hurtige nyhedsoverblik for nyhedsindtryk, hvilket ret præcist rammer den flygtige karakter i adfærden. Denne form for nyhedsforbrug har nemlig ikke til formål at skabe en dybere forståelse.

Stadig behov for baggrund

Den flakkende brug af digitale nyheder skal ses som en modsætning til den brug af nyheder, der er kendetegnet ved fordybelse, analyse og perspektiv. De to typer af nyhedsbrug lever side om side, og den flakkende brug af digitale nyheder fjerner ikke behovet for fordybelse. Respondenterne i undersøgelsen taler om denne type af nyhedsprodukter på en måde, der kan sammenlignes med fyrtårne, som de kan bruge til at navigere efter i et oprørt hav af alskens overskrifter. Disse fyrtårne hjælper med at sortere i de mange nyhedsindtryk, så kun det allermest væsentlige står tilbage.

At den flakkende brug af nyheder ikke er en direkte konkurrent til den mere klassiske nyhedsbrug, ses bl.a. ved at omnibus-udsendelserne på DR1 og TV 2 fortsat står bemærkelsesværdigt stærkt trods en generel svækkelse af traditionelt tv, ligesom aviser som Kristeligt Dagblad og Weekendavisen oplever fremgang målt på læsertal. Den flakkende brug af digitale nyheder skaber dog udfordringer for medierne og har da også medført et fald for både tv-nyheder og aviser over de seneste år.

Nyheder i flere tempi

Brugerne har klare motiver for at opsøge bestemte nyhedsmedier i bestemte situationer, så det er vigtigt, at medierne er i sync med deres brugere, så deres forventninger bliver indfriet. Fx vil et onlinemedie, der primært tilbyder såkaldte longreads eller live tv-dækning af større begivenheder, sandsynligvis have et begrænset brugerpotentiale, da mange blot skimmer overskrifter og ofte gør det, mens de er i færd med noget andet. Omvendt vil en sen nyhedsudsendelse på tv, der blot videreformidler det bombardement af nyhedsindtryk, som brugerne allerede har fået i løbet af dagen, gå skævt af mange seeres motiv for at se med.

Den flygtige brug af nyheder stiller samtidig øgede krav til de medier, der ønsker, at brugerne skal fordybe sig i analyser og perspektiverende indhold. Denne nyhedsbrug betyder, at brugerne er bekendt med en lang række overskrifter, men de har sjældent styr på fakta og sammenhænge. Derfor vil et medie, der overvejende ønsker at perspektivere nyhedsstrømmen, risikere at tale hen over hovedet på brugerne, hvis perspektiveringen ikke også indeholder en redegørelse for historiens grundlæggende forhold og sammenhænge.

Fra et forretningsmæssigt perspektiv kan det blive svært at tjene penge på hurtige nyhedsopdateringer, der til forveksling ligner hinanden, uanset hvem afsenderen er. Omvendt er det måske muligt at skabe betalingsvillighed for den type af nyhedsjournalistik, som giver forståelse, analyse og perspektiv, om end det hidtil har vist sig svært at få tilstrækkelig mange til at betale til, at det kan blive en rentabel forretning. Det er da også inden for denne type af nyhedsformidling, at nye medievirksomheder som Zetland, Føljeton og POV forsøger at gøre sig gældende.

Læs også

  1. Nettet vinder fortsat frem
  2. Nettet vokser på de små skærme