Tilbage til stumfilmen

Video fylder mere og mere på sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat, men langt størstedelen af videoerne bliver set uden lyd.

(Foto: Petra Kleis © DR Medieforskning)

Video på sociale medier bliver ofte set uden lyd. Der findes ingen samlet opgørelse over forbruget af videoer, men fx foregår 95 % af tidsforbruget på Facebook-videoer fra DR uden lyd. Der er to afgørende årsager til stumfilmens comeback. For det første starter videoerne på de fleste sociale medier automatisk, når man scroller forbi eller afspilles i forlængelse af hinanden, efter man selv har startet den første. For det andet afspilles videoerne som standard uden lyd. Men hvornår foretrækker brugerne at bryde lydmuren?

Lyd er pinligt

Det er ikke personer, men situationer, der bryder lydmuren. Man er lovligt undskyldt, hvis telefonen ringer, men det samme gælder ikke, hvis man vælger at se en video med lyd. DR Medieforskning har gennemført en kvalitativ undersøgelse blandt en række unge brugere af sociale medier, som antyder, at man gerne vil undgå at forstyrre andre med vilje. Så hvad stiller man op, hvis man sidder i en bus og finder en video, som man virkelig gerne ville se med lyd på?

Jeg ville aldrig turde se en Snapchat-video med lyd på et offentligt sted.

jULIE, 19 ÅR

”Jeg venter med at se videoen til jeg er et sted hvor jeg ikke generer, men så er det ikke sikkert at jeg kan finde videoen igen eller kan huske hvad jeg ville se. Det har jeg prøvet 100 gange!” (Ulrik, 23 år)

Det handler altså ikke kun om, hvem der foretrækker hvad, men mere om hvornår man foretrækker hvad. Særligt i det offentlige rum hersker der forskellige opfattelser af, hvad der er acceptabel adfærd. De fleste har nok oplevet, at blive særdeles overrasket over at have lyd på, når man mindst venter det:

”Jeg ville aldrig turde se en Snapchat-video med lyd på et offentligt sted. Den gemmer jeg til et sikkert sted.” (Julie, 19 år)

Der er således forskellige grænser for, hvornår det er i orden med lyd. Et sikkert træk, hvis lyden er bærende og man helst ikke vil gøre sig alt for pinligt bemærket, kan være at fiske hovedtelefonerne op af tasken.

Lyd er besværligt

Men hvis hovedtelefonerne skal op af tasken, skal det være hele umagen værd. Det første stillbillede, hvis videoen ikke autostarter, kan være afgørende for, om brugeren vil slå lyden til. Der er dog sjældent de store forventninger:

”Jeg ser tit videoklip uden lyd. Så ser jeg om det er totalt random, eller om det ser sjovt ud, og så finder jeg måske mit headset frem.” (Mikkel, 25 år)

Brugerne nævner desuden, at autoplay-funktionen på fx Facebook kan være generende, da man bliver suget ind i en videokarrusel, hvor den ene video afløser den anden. Brugeren ender i et flow af videoer, som man ikke selv har bestemt:

”Man orker ikke at sætte lyd på, fordi den ikke stopper af sig selv og bare går på repeat, selvom man scroller videre, og pludselig kan man ikke finde tilbage til videoen og få den stoppet.” (Agnethe, 30 år)

Tabet af kontrol er besværligt for brugeren, og kan ofte være årsag til, at man ikke orker at aktivere lyden. Derfor nøjes mange med billedsiden, hvilket gør undertekster enormt værdifulde.

Tekst slår lyd

Det er en stor fordel for brugerne, hvis videoen er tekstet. Det giver videoen visuelle hjælpemidler, og gør i mange tilfælde lyden overflødig. I en test af fire DR-sider på Facebook over fem måneder havde videoer med undertekster i gennemsnit dobbelt så høj rækkevidde, tre gange så mange visninger set 95 % til ende og fire gange så mange klikstartede visninger sammenlignet med ikke-tekstede videoer. Undertekster gør det muligt at se videoer, når og hvor man vil – uden at blive pinligt berørt eller skulle bøvle med hovedtelefoner:

”Forleden så jeg to trailere under bordet på studiet, fordi der var undertekster. Jeg kunne sagtens forestille mig, hvordan de sagde det. Det havde jeg jo aldrig gjort med lyd på.” (Malou, 22 år)

Tekstede videoer får altså både brugerne til at se mere af videoen til ende, og det er samtidig et greb, der øger sandsynligheden for at brugeren vælger lydsiden til. DR Medieforsknings undersøgelse peger desuden på, at der ikke findes et socialt medie, hvor brugerne i højere grad foretrækker at se video med eller uden lyd. Det sociale medie i sig selv er dermed ikke afgørende for, om brugeren foretrækker at se video med eller uden lyd.

Længe leve stumfilmen

Meget er i spil, hvis man skal have brugeren til bare at overveje at bryde lydmuren – lige fra besvær til pinlighed og udbredt dovenskab. Videoafspilninger uden lyd kan muligvis også give hovedpine for de brancher, der ønsker at promovere netop lyd på sociale medier, heriblandt streamingtjenester og radio. Hvis afsenderen skal lokke brugerne til at bryde lydmuren, skal indholdet være det værd, og hovedtelefonerne skal være i nærheden, medmindre brugeren er et lydsikkert sted.

Læs også

  1. Live fra nettet
  2. Social tv er stadig for de få
  3. #danskernesbrug-afhashtags