Priser til DR TV i 2015

(Foto: Per Arnesen)

Januar

Årets værtskollegapris fra DR Værter til tv-vært Anders Agger.

Februar

Seks Robert-priser i tv-kategorien ved Danmarks Film Akademis uddeling:

  • Årets danske tv-serie: ’Arvingerne’ - hovedforfatter Maya Ilsøe
  • Årets korte tv-serie: ’Tidsrejsen’ – hovedforfatter Poul Berg
  • Årets mandlige hovedrolle i tv-serie: Carsten Bjørnlund i ’Arvingerne’
  • Årets kvindelige hovedrolle i tv-serie: Trine Dyrholm i ’Arvingerne’
  • Årets mandlige birolle i tv-serie: Mikkel Boe Følsgaard i ’Arvingerne’
  • Årets kvindelige birolle i tv-serie: Lena Maria Christensen i ’Arvingerne’

Hædersbuket fra KLF, Kirke og Medier til medvirkende i DR2-programmerne ’Ti stille, kvinde’, tilrettelagt af Michael Jeppesen, for at tage debatten om sproget i det offentlige rum.

Axgil Æresprisen 2015 fra Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce til forfatteren og journalisten Lise Nørgaard for at have skabt en række troværdige, helstøbte, homoseksuelle figurer i DRs dramaserie ’Matador’.

Marts

Den Visuelle Pris fra Kreds 5 i Dansk Journalistforbund til journalist Allan Bo Poulsen fra DR Midt & Vest for sit ihærdige arbejde med slut-indslag til TV-Avisen.

Fem gange TV-Guld ved Billed-Bladets årlige tv-fest:

  • Årets kvindelige nyhedsvært: Tine Gøtzsche, DR
  • Årets mandlige nyhedsvært: Kåre Quist, DR
  • Årets kvindelige sportsvært: Ulla Essendrop, DR
  • Årets kvindelige underholdningsvært: Louise Wolff, DR
  • Årets dokumentar: ’Mig og min far – hvem fanden gider klappe’, DR

Fortællerprisen fra Den Danske Publicistklub til DRs mellemøstkorrespondent Puk Damsgård.

Prisen for ’Bedste dokumentarfilm’ i kategorien ’World Workers Competitions’ til dokumentaren ’Østarbejdernes Bagmænd’ – med hovedproducer Poul-Erik Heilbuth og Georg Larsen - ved Millenium International Documentary Film Festival i Belgien.

April

Rødekro Kulturpris til journalist og dokumentarist Anders Agger for "i en lang række tv-udsendelser både nøgternt og med stor indføling at have ført seerne ind i en række miljøer og livssituationer, som er skjult for de fleste".

Carl Prisen for ’Årets komponist inden for børnemusik’ til Lars Vognstrup for musikken til Ramasjangs serie med ’Sofus’.

Læsernes Bogpris fra Berlingske til DRs mellemøstenkorrespondent Puk Damsgård for bogen ’Hvor solen græder’.

Maj

Prisen for bedste halvlange dokumentar til Søren Steen Jespersen og Nasib Farahs ’Krigerne fra nord’ fra Hot Docs International Documentary Festival i Toronto.

Juni

Tre priser til DR Markedsføring for god markedsføring af programmer ved Eurovision Connect – European Broadcasting Unions årlige konference for public service-broadcastere. Prisen blev givet for ’Bedste markedsføring af underholdningsprogram’ (for DR1-lanceringen af sidste års Eurovision i København), ’Bedste redigering på grundlag af eksisterende programmateriale’ til babytema på DR2 og ’Bedste konceptualiserede idé’ (’Klædt af’ på DR3)

Juli

Hovedprisen og prisen for bedste korte dokumentarfilm til DR2-serien ’De Ukuelige’, produceret af Tom Heinemann og Erling Borgen, på Films for Peace-festivalen i Italien.

August

12 priser til DR ved uddelingen af TV-Prisen 2015, arrangeret af Producentforeningen:

  • Bedste sportsprogram: VM på Bryggen, DR Sporten for DR1/DR2
  • Bedste børneprogram: Skæg med Matematik, Greathouse Film for DR Ramasjang
  • Bedste aktualitetsprogram: Detektor, DR Fakta for DR2
  • Bedste factual entertainment: Gift ved første blik, Snowman Productions for DR1
  • Bedste livsstilsprogram: Den Store Bagedyst 2014, DR Livsstil for DR1
  • Bedste tv-underholdning: X Factor, Blu for DR1
  • Bedste tv-drama: ’Arvingerne II’, DR Fiktion for DR1
  • Bedste mandlige tv-vært: Jan Gintberg for ’Gintberg på kanten’, DR Livsstil og Samfund for DR1
  • Årets Big Character: Rufus Gifford for ’Jeg er ambassadøren fra Amerika’, DR Ung for DR3
  • Årets nyskabelse – fakta: ’Rigtige mænd’, Fjernsynsforeningen/DR Livsstil & Samfund for DR1
  • Årets nyskabelse – underholdning: Kære dagbog, DR Ung for DR3
  • Årets Otto (tv-branchens hæderspris): Dokumentarist Per Wennick fra DR Dokumentar

September

Prix Italia for bedste dokumentar af generel og kulturel interesse til Anders Østergaards dokumentar '1989' om Murens fald.

SINDs Samfundspris til journalist Anders Lund Madsen for udsendelserne 'Sindssygehospitalet' på DR1.

Oktober

To gulddelfiner – Dauphin d’Or-priser – til DR K’s programserie ’Store danske videnskabsmænd’ for ’Bedste videnskabsprogram’ og ’Bedste dokudrama’ ved Cannes Corporate Media & TV Awards.

Børn i byen-prisen for ’Bedste børne-kulturpersonlighed’ til Hr. Skæg – alias Mikkel Lomborg – fra DR Ramasjang.

November

Prisen som 'Bedste dokumentar' fra Deutsche Akademi für Fernsehen til DRs Poul-Erik Heilbuth og tyske NDR's John Goetz for dokumentaren 'Snowdens store flugt'.

December

To gange International Drama Awards i London til DRs og SVT’s fællesdramaserie ’Broen’ for ’Bedste tilbagevendende dramaserie 2015’ og til Sofia Helin for ’Bedste kvindelige skuespiller i dramaserie i 2015’

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve