Alt om MGP gemmes til fremtiden

Siden december 2013 har Netarkivet gemt alt på internettet med dansk relevans om årets danske og internationale melodi grand prix.

Det er inde bag denne glasfacade, at musikforsker Henrik Smith-Sivertsen siden sidste år har indsamlet alt, hvad der findes på nettet om MGP og Eurovision Song Contest. (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

Da Emmelie de Forest for knap et år siden vandt det internationale melodi grand prix i Malmø, fik musikforsker ved Det Kongelige Bibliotek, Henrik Smith-Sivertsen, en god idé - eller snarere en god undren: Hvor meget kan man egentlig gemme om melodi grand prix og Eurovision Song Contest fra internettet?

Det blev startskuddet for et storstilet forskningsprojekt, hvor Netarkivet, som drives af Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med Statsbiblioteket i Aarhus, vil forsøge at gemme - eller 'høste' - alt, der handler om melodi grand prix, som har relevans for Danmark. Både fra det danske og det internationale melodi grand prix, der som bekendt finder sted i København den 10. maj.

Netarkivets største fjende er internettet selv

Henrik Smith-Sivertsen, musikforsker ved Det Kongelige Bibliotek

Ifølge Henrik Smith-Sivertsen er projektet mindst lige så omfattende, som det umiddelbart lyder til at være.

"Det er den største begivenhed, vi har høstet, og vi har aldrig haft så mange ressourcer tilknyttet et projekt tidligere. Vi tager os af den danske del og følger især de danske kunstnere tæt. Derudover følger vi de andre landes vindere via deres sociale medier, hjemmesider og så videre. Kort sagt, alle deres platforme," forklarer Henrik Smith-Sivertsen.

Sociale medier er en udfordring

Netarkivet har jævnligt høstet de officielle melodi grand prix hjemmesider, men det er første gang, at de for alvor kaster sig ud i at høste sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram - og det volder Henrik Smith-Sivertsen og resten af holdet en del problemer.

"Internettet i dag er ikke bare internettet. Rigtig mange hjemmesider består af en masse lag, som bliver hentet fra forskellige sider. Vi har en udfordring med at høste sociale medier som Twitter og Instagram, hvor vi er begrænset af den teknologi, vi har til rådighed," forklarer Henrik Smith-Sivertsen, som dog mener, at man sikkert godt kan finde en metode til at høste Instagram, men det vil ske på bekostning af noget andet.

"Jeg plejer at citere Marshall McLuhan: "Fish don't know water exists till beached." Vi ved først lang tid efter, at noget afgørende er sket. Hvis vi for eksempel bruger alle ressourcer på Instagram, så risikerer vi at overse noget andet. Vi kan ikke bare knalde af sted efter det, som, jeg personligt synes, er relevant," siger han.

Internettet eksisterer kun i nuet

Man kan spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er så vigtigt at høste de mange informationer, når man i forvejen kan finde stort set alt på internettet gennem de traditionelle søgemaskiner. Men det er langt fra hele sandheden.

"Netarkivets største fjende er internettet selv. Vi har jo en idé om, at vi kan finde alt på internettet, og at alt hele tiden er der, men sådan forholder det sig på ingen måde. Det eneste, man kan finde på internettet, er det, der ligger på lige nu. For det meste opdager vi slet ikke, hvad der er blevet slettet, for der er jo bare noget andet i stedet," siger Henrik Smith-Sivertsen, der fremhæver bookmakernes odds i forbindelse med ESC som et godt eksempel på en del af internettet, som ofte ændrer sig, uden man opdager det.

Derfor er der også lagt op til en voksende travlhed på Det Kongelige Bibliotek og på Statsbiblioteket, efterhånden som Eurovisionen i København nærmer sig. For man skal være hurtig, hvis man skal nå at fange alting, når mange millioner brugere på Twitter og Facebook den 10. maj og i dagene op til kommenterer på alt fra sangene til de optrædendes ofte farverige beklædning.

I første omgang er det dog kun forskere, som får glæde af Netarkivets mange skatte - herunder altså alverdens viden om melodi grand prix - da Netarkivet som udgangspunkt ikke er åbent for offentligheden.

Fakta

  • Netarkivet drives af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Aarhus.
  • Netarkivets opgave er at indsamle og bevare den danske del af internettet i henhold til pligtafleveringsloven.
  • Den danske del af internettet defineres som: "Materiale udgivet på internettet på dansk eller henvendt til danskere."