BILLEDER: 90 år med Kalundborgsenderen - og landsdækkende radio

Senderen har både oplevet at blive nedlagt, genåbnet og reddet af en modig østrigsk soldat. Den 29. august fylder Kalundborgsenderen 90 år.

Nu om dage hører de fleste danskere ’Radioavisen’ og ’Go’ Morgen P3’ via nettet, app og DAB, og der er efterhånden langt mellem lyttere, som hører DRs radioprogrammer via langbølge.

DR har dog en antenne i Kalundborg, som stadig sender gammeldags langbølgeradio på frekvens 243 KHz. Den 29. august er det 90 år siden, at Kalundborgsenderen blev bygget, og at DR før første gang kunne sende landsdækkende radio.

Kalundborgsenderen består af en antenne, der ligger mellem to høje tårne ved Kalundborg Radiofonistation. Anlægget tilhører DR og bliver drevet af firmaet Teracom Danmark med fjernbetjening fra Høje Taastrup.

En gang om ugen besøger systemspecialist Jens Christian Seeberg fra Teracom anlægget, som han har holdt øje med siden 1978. Han fortæller, at den 90-årige sender har det godt:

”Driften i 2016 var 100 procent, og antennen fremstår i stabil tilstand. Det skyldes, at vi kun taler om én sender, og taler om en relativt ny og moderne sender,” siger Jens Christian Seeberg og forklarer, at de udskiftede antennetrådene efter orkanen i 2015.

Sendeplan for DR Langbølge

05:45 Vejrmelding
06:00 Radioavisen
08:00 Radioavisen
08:03 Morgenandagten (ikke søndag)
08:30 Krop og bevægelse
08:45 Vejrmelding
09:00 Radioavisen
11:45 Vejrmelding
12:00 Radioavisen
17:45 Vejrmelding
18:00 Radioavisen
18:03 Farvandsefterretninger

12.000 lyttere om ugen

DR bruger blandt andet Kalundborg-senderen til at sende digitale tv-programmer og DAB-radio. Men senderen sørger også for, at folk kan høre DRs eneste langbølgekanal, DR Langbølge.

DR Langbølge findes på frekvens 243 KHz, som man skal bruge en transistorradio med AM-funktion for at finde. Kanalens program er det samme hver eneste dag: vejrmelding, radioavis, morgenandagt, gymnastikprogram og farvandsefterretninger. Målgruppen og nogle af kernelytterne er langturschauffører, fiskere, fritidssejlere og udlandsdanskere, som kan befinde sig på steder, hvor internettet er dårligt.

Tal fra DR Medieforskning viser, at kanalen i gennemsnit havde 12.000 lyttere om ugen i 2016. Andelen, der lyttede til DR Langbølge i 2016, udgjorde 0,001 procent af den samlede radiolytning i alt.

Rækker langt ud i Europa

Kanalen har altså ikke et overvældende antal lyttere. Men de, der lytter, har brug for at kunne høre med, fortæller Jens Christian Seeberg:

”Hvis vi ser bort fra de store handelsskibe, der har råd til ekstraudstyr og hjælpemidler, så bruger andre skibe især langbølgen til at lytte til vejrudsigter og farvandsefterretninger,” siger han.

Når et skib med en dansk kaptajn eller styrmand sejler på den nordlige del af Middelhavet, vil det ifølge Jens Christian Seeberg være muligt at lytte med på DR Langbølge.

Hvis lastbilchaufførerne har en autoradio og en fornuftig antenne, så kan de høre nyhedsprogrammer og vejrudsigter ned til Sydtyskland, langt oppe i Norge og Sverige og langt inde i Østeuropa.

Jens Christian Seeberg

Med langbølgeradioen har også lastbilchauffører mulighed for at lytte med på steder, hvor der kan være dårlig internetforbindelse:

”Hvis lastbilchaufførerne har en autoradio og en fornuftig antenne, så kan de høre nyhedsprogrammer og vejrudsigter ned til Sydtyskland, langt oppe i Norge og Sverige og langt inde i Østeuropa,” fortæller Jens Christian Seeberg.

En fødselsdag med tekniske uheld

Senderen har både oplevet at blive lukket og åbnet igen, og så er det takket være en modig østrigsk soldat, at antennetårnene ikke blev sprængt i luften af tyske besættelsessoldater i 1943.

I 1925 bliver Statsradiofonien, som DR hed dengang, oprettet. Det er en forsøgsordning med ét radioprogram, der første år sender tre timer dagligt. Radioen sendes via mellembølge fra en radiofonistation i Jorcks Passage i København, og det er svært for folk i provinsen at lytte med.

DR etablerer Kalundborg Radiofonistation i 1927. Ved at placere en høj langbølgeantenne stort set midt i landet kan Statsradiofonien dække hele Danmarks rige og nå andre europæiske lande. Indvielsen er med pomp og pagt – og teknisk uheld, ifølge en anekdote. Forfatter Leif Ahm skriver i bogen ’En verden i lyd og billeder’:

”Da trafikminister J. P. Stensballe havde trykket på startknappen og sagt åbningsord, viste det sig, at senderen var tavs. Elforsyningen svigtede, og teknikerne løb forvirrede ud og ind.

”Det eneste, der klapper her, er nok dørene,” lød ministerens kommentar.

Her er Danmarks Radio – København-Kalundborg.

den indledningsannoncering, som senere bliver landskendt i radioens første æra

Et øjeblik efter er fejlen dog rettet, og kanalen går i luften med den indledningsannoncering, som senere bliver landskendt i radioens første æra: ”Her er Danmarks Radio – København-Kalundborg”.

Hilsener til Grønland

I 1932 begynder DR at sende ’Julehilsen til Grønland’ i radioen. I starten sender Kalundborg-antennen kun med svag styrke, og derfor er hilsnerne sværere at fange i visse grønlandske byer. Fra 1934 skruer DR op for styrken, og samtidig indstiller Islands Statsradiofoni i flere år sine udsendelser for så i stedet at sende hilsnerne, så grønlænderne får lettere ved at modtage dem.

DR sender hilsner til Grønland over radioen indtil 1984. I 1985 flytter udsendelsen til tv og har været der lige siden.

Hjælp fra en østrigsk soldat

I 1943 bliver en østrigsk soldat, Hans Schluge, der er medlem af den tyske værnemagt, beordret til København. Han skal overtage den tekniske kontrol af Radiohuset på Frederiksberg, som er besat af tysk politi. Schluge foragter dog nazister og modarbejder dem i al hemmelighed sammen med den danske stab. Han skriver i sine rapporter, at medarbejderne er loyale mod tyskerne, og advarer dem, når Gestapo er på trapperne.

Han overtager senere kontrollen ved Kalundborg-senderen med det formål at redde den fra at blive sprunget i luften af de tyske besættelsessoldater.

Krigen slutter den 5. maj 1945, men antennen er stadig i fare. Den tjenestgørende kontrolofficer har nemlig i sinde at gennemføre en sprængning af senderen. Schluge får ham dog på andre tanker:

”Jeg forklarede ham, at han ikke skulle gøre det og henviste til, at de danske soldater havde taget opstilling uden for senderen. Det fik ham til at indse det vanvittige i sådan et foretagende,” fortæller Schluge til DRs medarbejderblad DRåben i 1975.

Hans ophold i Danmark kommer til at redde store værdier for DR, hvis personale hylder ham efter krigens afslutning:

”Efter to dages forløb blev jeg bragt til København i en privatbil, og mit indtog i Radiohuset på Rosenørns Allé blev en sejrsfest for os alle,” fortæller Schluge.

Alle, lige fra portneren ved indgangen til medarbejderne i ledelsen og radioteatrets skuespillere som eksempelvis Poul Reumert takkede ham, og som østriger gratulerede de ham med hans frihed.

Schluge bliver efterfølgende beskæftiget i Radiohuset. Imens arrangerer DRs personale en fest for ham i huset, ved hvilken han foruden tak også får overrakt et fint diplom og en gave.

Et fire år langt hvil – og en usikker fremtid

I 2007 er der efterhånden langt mellem de lyttere, der hører radio via langbølge, og derfor beslutter DR at lukke Kalundborg-langbølgesenderen.

”Af hensyn til fiskere og sejlere, der kan have svært ved at fange DRs netradio på havet, fortsætter DR med at sende på mellembølgefrekvensen 1062 kHz," forklarer DRs daværende direktør for radio og distribution, nuværende koncerthuschef Leif Lønsmann.

Mellembølgefrekvensen får navnet P5. DR nedlægger den dog i 2011, og i stedet kommer der atter liv i langbølgefrekvensen på 243 kHz, som ellers har været tavs siden 2007.

”Vi skifter fra mellembølge til langbølge, fordi DR nu er den eneste, der sender på 243 kHz. Langbølge har en mere stabil og bedre dækning end mellembølgekanalen, der dybest set kun rækker til Hamborg og Oslo,” forklarer DRs daværende driftschef Puk Astrud.

Hvad der kommer til at ske med langbølgefrekvensen i fremtiden, er usikkert - i hvert fald når kalenderen viser 2019.

Lige nu er det aftalt i DRs public service-kontrakt for 2015 til og 2018, at "DR skal udbyde en kanal på AM, der blandt andet udsender farvandsudsigter og andet indhold til AM-modtagelse."

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve