Gitte Rabøl har sagt op

Gitte Rabøl har søndag opsagt sin ansættelsesaftale med DR med sit aftalte varsel på tre måneder.

Gitte Rabøl har sagt op i DR. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Gitte Rabøl har søndag opsagt sin ansættelsesaftale med DR med sit aftalte varsel på tre måneder - det vil sige med virkning fra udgangen af november 2017.

DRs bestyrelsesformand og generaldirektør er enige med Gitte Rabøl i, at den seneste tids debat fjerner fokus fra DRs arbejde med en mangfoldighedsstrategi. Og det er opgaven for vigtig til.

Formanden for DRs bestyrelse, Michael Christiansen, beklager Gitte Rabøls beslutning, men forstår og anerkender helt baggrunden for beslutningen.

Det er aftalt med Gitte Rabøl, at hun på DRs bestyrelsesmøde den 14. september 2017 giver en statusredegørelse for det hidtidige arbejde og deltager i en drøftelse af det videre arbejde.

Gitte Rabøl afslutter derved sit arbejde og stilles frit i den resterende opsigelsesperiode.

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve