”Jeg vil være berømt, inden jeg bliver 25”

Søndag er der podcast-premiere på en serie om den danske komponist Niels W. Gade, der på onsdag ville være fyldt 200 år.

Mathias Hammer og podcastseriens hovedperson Niels W. Gade. Billedet er beskåret. (Foto: DR og Den Hirschsprungske Samling)

I sin samtid var komponisten Niels W. Gade (1817-1890) et kæmpenavn – en verdensstjerne. Det var historien om en dansker, der rejste ud og blev berømt og hyldet i det europæiske musikliv. Alligevel er han i dag næsten glemt og hans værker spilles sjældent.

Den kommende uge kommer til at stå i komponistens tegn, når både P2 og DRs ensembler hylder manden rundt omkring 200-årsdagen den 22. februar. Blandt tilbuddene er en ny podcastserie ’Efterklange af Niels W. Gade’, der egentlig begyndte lidt som pligtstof. For selvfølgelig skal det markeres, når en stor dansk komponist fylder rundt.

Vi ved, at han allerede som barn havde en indrammet seddel hængende på sin væg, hvor der stod: "Jeg vil være berømt inden jeg fylder 25".

Mathias Hammer, tilrettelægger

"Vi havde planer om fem udsendelser af en halv times varighed," fortæller den ene af seriens tilrettelæggere Celine Haastrup.

"Jeg kan huske, at vi i begyndelsen sad og talte om, hvorvidt der egentlig var særlig meget at fortælle. Nu er vi endt med seks udsendelser af en times varighed. Vi har presset stoffet ind, fordi historierne blev ved med at være der," siger hun.

En håndværkersøn fra København

Da Celine Haastrup og medtilrettelæggeren Mathias Hammer begyndte at grave sig ned fandt de ud af, hvor kendt Gade faktisk var i sin samtid.

"Han var vitterligt den største mand i europæisk musikliv fra midten af 1840’erne og et par årtier frem. Alle forgudede ham: Mendelssohn, Schumann, Brahms. Det var Gade der var referencerammen, både hans musik og som dirigent," siger Mathias Hammer, der suppleres af Celine Haastrup.

"Der er den skønne historie om dengang han bliver bedt om at dirigere sin første symfoni. Symfonien var blevet opført i Leipzig, uden at Gade har været til stede. Nogen har sendt symfonien ned til Mendelssohn, der i 1836 var tiltrådt som dirigent for det berømte Gewandhausorkester. Orkester og dirigent var fyr og flamme over Gades musik, og Mendelssohn skriver et brev til Gade, hvor han skamroser symfonien og beder ham om at komme ned og dirigere symfonien."

"Her stod den unge håndværkersøn fra København så over for det vigtigste orkester i samtiden," supplerer Mathias Hammer, der fortsætter:

"Tænk et gennembrud, det har været. 26 år gammel og han havde aldrig nogensinde dirigeret et orkester før. Så beder den mægtigste mand i musikken på det tidspunkt, Mendelssohn, ham om at dirigere Gades egen symfoni med verdens bedste orkester, og så klarer han skærene og bliver en helt."

"Ifølge de beretninger, vi har, var det en kæmpesucces," tilføjer Celine Haastrup " – ikke bare musikalsk, men også Gade som dirigent. Han kunne noget på det der podie, han kunne tryllebinde musikerne, han kunne noget med hænderne."

Et element af behagesyge

Men historien om Niels W. Gade er ikke bare en succeshistorie, for i takt med, at de to tilrettelæggere dykkede ned, blev de også hurtigt suget ind i fortællingens sprækker.

"Vi ved, at han allerede som barn havde en indrammet seddel hængende på sin væg, hvor der stod: ’Jeg vil være berømt inden jeg fylder 25’. Det nåede han lige akkurat, han fik sit gennembrud i Danmark med Ossian-ouverturen tre måneder før sin 25-års fødselsdag – og det var jo en triumf. Men han var også et menneske som i sin iver efter at gøre karriere, iver efter succes, bifald, gode anmeldelser og fyldte sale har søgt at gøre samtiden tilfreds. Han har været meget konservativ i sit repertoire og i den musik, han har skrevet. Han har ikke jagtet eksperimenterne," siger Mathias Hammer.

Hans musik har lidt det samme – den perfekte overflade, men uden de store eksistentielle dybder

Mathias Hammer, tilrettelægger

"Man kan godt sige, at der har været et element af behagesyge," uddyber Celine Haastrup.

"I hvert fald hvis man ser på de breve, han skriver hjem til sin mor og far, så er der ikke grænser for hvor meget publikum klapper, når han fortæller om sine koncerter. Vi ved at kritikken har været meget positiv, men der var også ridser i lakken, og der var også folk, der mente noget andet, men de nuancer ser vi ingen steder i hans egen beretning. Og det er jo også interessant at have at gøre med et menneske, der i den grad tegner en pletfri overflade op, men hvor man godt ved, at der har været huller rundt omkring," siger hun.

"Hans musik har lidt det samme – den perfekte overflade, men uden de store eksistentielle dybder," vurderer Mathias Hammer.

Og her ligger måske en del af forklaringen på, at han er blevet lidt glemt af eftertiden. Gade slog igennem med en musik, der havde sit fundament i et nyt nordisk klingende tonesprog.

"Det var drøneksotisk nede i Centraleuropa, men i sit begær for at stå de store komponister nær, lægger han den særlige tone fra sig. Og det er med nutidens øre en stor tragedie, for der lægger han også sine karakteristika væk," siger Hammer.

’Efterklange af Niels W. Gade’ kan høres som podcast fra på søndag, men sendes også på P2 hver aften fra mandag til lørdag.

Men hvorfor egentlig podcast?

"Hvorfor ikke? Det er fordybelsesstof om manden, der sad tungt på det danske musikliv i 30-40 år, hvor han blandt andet stiftede og var direktør for musikkonservatoriet, bestemte hvad der blev spillet i koncertsalene og stod selv på podiet. Programmerne har forhåbentlig en meget lang levetid. Det udløber ikke…," siger Celine Haastrup.

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve