1. Orientering Sendt første gang

    Grækenland er igen ramt af en strejkebølge, der f.eks. betyder, at man ikke kan gå til lægen og ikke kan tage busser eller færger. Strejkerne, der begyndte i dag, sker i protest mod de økonomiske nedskæringer, som den græske regering er blevet pålagt af landets internationale kreditorer. Når gennemgangen af salget af DONG-aktier til Goldman Sachs i dag fremlægges af statsrevisorerne, får vi at vide, om salget forløb efter bogen. Vi taler blandt andre med en investeringsøkonom, der mener, at salget af DONG var mere dumt end forkert. Og så vokser kritikken i Donald Trumps egne rækker, efter at et referat angiveligt har vist, at Trump forsøgte at få tidligere FBI-direktør James Comey til at opgive undersøgelsen af den tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.
    Thomas Alling redigerer.
    www.dr.dk/orientering

Sendetider

Næste udsendelse

DR P1, I dag d.30. maj

Startede Kl. 16:07 - sluttede 18:00

Kontakt Orientering

Indslag

  1. Investeringsøkonom: DONG salg var mere dumt end forkert

    Vi skruer tiden tilbage til 2014 og Christiansborgs Slotsplads - Danskerne kærlighed til DONG Energy - og ikke mindst deres foragt for investeringsbanken Goldman Sachs - må være kommet som et chok for de fleste politikere, da man frasolgte store aktieandele af det statsejede energiselskab. Protesten vakte genlyd hos statsrevisorerne, som satte Rigsrevisionen på sagen - i dag får vi at vide, om salget forløb efter bogen, og så ser vi nærmere på salget i bagklogskabens klare lys... Medvirkende: Per Hansen, Investeringsøkonom fra Nordnet.

  2. USA fortsætter støtten til kurderne i Syrien trods tyrkisk modstand

    Hverken den amerikanske eller den tyrkiske præsident fik det med fra mødet i det Hvide Hus, som stod øverst på listen. Amerikanerne bliver ved med at støtte kurderne med våben i Syrien. Men USA lover, at våbnene ikke flyder videre til PKK, som tyrkerne bekæmper. Medvirkende: Denis Serinci, journalist og forfatter.

  3. Stort overskud på betalingsbalancen tæmmer ikke krisen

    Hvis du var gammel nok i 70'erne til at høre nyheder, klinger ordet BETALINGSBALANCE formentlig dystert i dine ører. Dengang var betalingsbalancen altid negativ, og Danmark levede på afgrundens rand. I dag boomer betalingsbalancen og pengene fosser ind. Men det er åbenbart heller ikke helt godt. Selv om balancen går i plus, skranter økonomien stadig. Vi spørger industrien og fagbevægelsen, hvordan det hænger sammen. Medvirkende: Frederik Pedersen, cheføkonom i 3F. Kent Damsgaard, vicedirektør i Dansk Industri.

  4. Digitaliseringsstyrelsen: De offentlige it-systemer er bedre end deres rygte

    Skats inddrivelsessystem EFI er kun et blandt mange offentlige it-projekter, der er slået fejl de seneste år. Vi har talt med en it-professor, der netop har undersøgt, hvad der er gået galt i fem af de store it-projekter. Og vi får besøg af direktøren for Digitaliseringsstyrelsen, der mener, at digitaliseringen af den offentlige sektor går bedre, end dens rygtet siger. Medvirkende: Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen, og Søren Lauesen, professor på ITU.

  5. Trump har fået skabt sig selv et problem

    Præsident Donald Trump forsøgte at få tidligere FBI-direktør. James Comey, til at opgive undersøgelsen af forbindelser mellem Trump-lejren og Rusland, viser et referat, som James Comey har efterladt. Nu vokser kritikken i præsidentens egne rækker. Medvirkende: Anders Agner, redaktør Kongressen.

  6. Moderat kritik af Finansministeriet i forbindelse med DONG-salg

    Medvirkende: Peder Larsen, formand for Statsrevisorerne for Socialistisk Folkeparti. Henrik Sass Larsen, Socialdemokratiets gruppeformand og statsrevisor for partiet.

  7. Dom i special drabssag om sygeplejerske

    I dag faldt der dom i en østre landsret i en speciel sag om en sygeplejerske, der var tiltalt for at have slået flere patienter ihjel med morfin Medvirkende: Trine Maria Ilsøe, journalist.

Seneste udsendelser

  1. Orientering

    Skats inddrivelses-system, EFI, der opkrævede gæld til det offentlige, har de seneste år lagt ryg til arg kritik og tæsk fra alle sider. Men EFI kørte faktisk ganske godt, da det i 2015 blev besluttet, at man skulle afvikle det. Det siger en uafhængig IT-professor, der mener, at den rapport, der danner grundlaget for beslutningen er så misvisende, at det ligner politisk bestillingsarbejde. Tilliden til USA har lidt et knæk siger den tyske kansler efter tre topmøder med præsident Donald Trump i de seneste dage. Det er stærke ord fra en tysk politiker og måske begyndelsen til en nyorientering af den tyske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi får indtil flere analyser af de mulige konsekvenser ved europæisk enegang. Og så ser vi nærmere på grønne genbanker, som oplever stadig større interesse af både politiske og kommercielle årsager. Det gør vi i anledning af, at en ellers topsikret frøbank på Svalbart har problemer med smeltevand på grund af den globale opvarmning - som den ellers skulle beskytte os imod. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

  2. Orientering

    Kritikken har haglet ned over SKAT, og tidligere på måneden besluttede politikerne, at SKAT skal kulegraves. I hele dagens anden time sætter vi fokus på SKAT. Hvad gik der galt? Og hvordan kan vi forhindre, at noget lignende sker igen? Vi stiller spørgsmålene til eksperter og både den nuværende og en tidligere skatteminister. NATO har fået nyt hovedkvarter og måske også nye opgaver. På et minitopmøde i alliancen i går krævede præsident Trump, at NATO skal fokusere på terror og migration som hovedopgaver. Og så besøger vi en skole, der har succes med inklusion. De bruger metoden "co-teaching", hvor specialpædagoger og lærere arbejder sammen for at skabe et godt fællesskab for alle børn - både dem med og uden særlige behov. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

  3. Orientering

    Fra i dag kan du i butikker over hele landet købe svinekød, der har et dyrevelfærdsmærke, der med staten i ryggen godkender svinets liv som dyrevenligt. Men mærket kommer ikke til at finde vej til Coops butikker. Der er nemlig ikke meget dyrevelfærd i dyrevelfærdsmærket, siger Coop, som i protest har lavet sit eget og mere ambitiøse mærke. Vi tager debat mellem fødevareministeren og Coops talsmand. Rusland blandede sig i det amerikanske valg på en meget aggressiv facon, fortalte tidligere direktør for CIA John Brennan i går i en høring. Vi spørger, hvad det betyder, at den tidligere CIA chef nu bekræfter, hvad de amerikanske medier allerede har rapporteret. Og så får vi i dagens Orientering en forklaring på, hvad bitcoins er. Den digitale valutas kurs satte nemlig rekord i weekenden, da den rundede 2000 dollars. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

  4. Orientering

    Angrebet i Manchester sent i aftes har chokeret verden og rystet Storbritannien. I dagens Orientering spørger vi, om det at leve med en terrortrussel er blevet hverdag i Storbritannien, og taler om de britiske politikers reaktion på angrebet. Modstand mod EU var et vigtigt punkt for Front National ved præsidentvalget i Frankrig. Men nu ændrer partiet kurs: Frankrig skal alligevel ikke have franc i stedet for euro, og der kommer ikke nogen afstemning om at melde sig ud. Det har givet kraftige reaktioner i partiet. Vi får en forklaring fra en ekspert på partiets kovending. Og så vil Nykredit Bank hjælpe ude i landdistrikterne og derfor udbyder de fra i dag et nyt bankprodukt - et "landdistrikstlån", kalder de det. Vi får historien om lånet. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

  5. Orientering

    Et hospital i Bangkok blev i dag ramt af et bombeangreb. Angrebet kommer på tre årsdagen for militærkuppet i Thailand, og er det seneste af en række af angreb. Vi taler med Danmarks ambassadør i Thailand og spørger, om angrebene er forbundne, og hvorfor Thailand i øjeblikket er så uroligt. Trumps første udlandsrejse som præsident fortsætter til Israel, hvor han i dag mødes med Netanyahu. Besøget sker efter Trumps besøg i Saudi Arabien, hvor han i en tale gentog sin drøm om at skabe fred mellem israelere og palæstinensere. Og så har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs instruks om tvangsadskillelse af unge asylpar skabt stor debat og fået enkelte til at sammenligne sagen med Tamilsagen. Vi ser nærmere på den ulovlige instruks og spørger, om det er noget, der truer ministerens taburet. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

Flere udsendelser på programsiden

Mest hørte på DR P1

Lige nu på DR P1

Droner og kanoner: Slaget om Mosul

Lørdag begyndte en ny offensiv mod Islamisk Stat i den irakiske storby Mosul. Fra tre retninger angriber den irakiske hær, støttet af kurdiske peshmerga-styrker, shia militser og grupper af sunnimuslimer, den bydel, hvor IS fortsat holder stand. Men Islamisk Stat bruger civile som menneskelige skjolde, de har også snig… Vis mere

Startede klokken 13:03 Slutter klokken 13:33 (Næste: Videnskabens Verden: Ny metode finder stenalderbopladser på havbunden)

Mere radio

  1. p1d
    Program: Efterforskerne: Fusk med falske fakturaer 1,3 mill. franarret en fond, som alle lejere i Danmark betaler til Genre: Perspektiv

Søg efter titel