1. Orientering Sendt første gang

    Alt er afdækket og politikerne frikendt i sagen om Dong, hvor staten solgte sine aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Sådan lød det i hvert fald fra Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen i går, da han frifandt sin tidligere minister-kammerat Bjarne Corydon. Men det er noget vrøvl, siger flere kritikere. Ingen er frikendt, og der er masser af komme efter. Hvad det er, får vi svar på i dagens Orientering.
    Efter en tumultagtig uge rejser præsident Donald Trump nu på sin første udlandsrejse som præsident. Han lægger ud i Saudi Arabien og fortsætter til Israel, Vatikanet, NATO - og G7 topmøde. Vi taler med Berlingskes tidligere USA-korrespondent Kristian Mouritzen om, hvordan kan det lade sig gøre at pakke en præsident ind i rådgivere.
    I morgen er der præsidentvalg i Iran. Meget er på spil for iranerne, men også for omverdenen. Verdensfreden er - om ikke PÅ spil, så i hvert fald I spil. Den siddende præsident siger selv, at valget står mellem fred og konflikt med omverdenen.
    Birgitte Gadegaard redigerer.
    www.dr.dk/orientering

Sendetider

Næste udsendelse

DR P1, I dag d.30. maj

Startede Kl. 16:07 - sluttede 18:00

Kontakt Orientering

Indslag

  1. Vestager giver Facebook kæmpe bøde

    Mors hammer faldt i dag - i form af Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, som tildelte Facebook en bøde på godt 820 millioner kroner for at have løjet i en sag om opkøb af WhatsApp. Vi ser nærmere på konsekvenserne af den hårde linje overfor USA. Medvirkende: Jacob Langvad, Journalist, Bruxelles.

  2. Her er det, vi ikke ved om Dong-salget

    Vi gennemgår dokumentationen for, hvordan statens aktier i Dong blev solgt til Goldman Sachs. Medvirkende: Anders-Peter Mathiasen, Journalist, Forfatter til bog om salget af DONG; Mathias Bay Lynggaard, Orienterings politiske medarbejder.

  3. Trump omgives af rådgivere på vigtig udlandsturné

    Det Hvide Hus forsøger at forhindre, at Præsident Donald Trump kommer til at sige noget uoverlagt forud for at han skal på sin første udlandsrejse, blandt andet til NATO og til Saudi Arabien. Hør hvad rådgiverne gør for at pakke præsidenten ind, og hvad der er på spil for Donald Trump under turen til Europa og Mellemøsten. Især turen til Saudi Arabien er vigtig for Trump, som helst skal komme hjem med penge, så der kan bygges veje og skaffes arbejdspladser til amerikanerne - sådan som han har lovet i sin valgkamp. Medvirkende: Kristian Mouritzen, Sikkerhedspolitisk redaktør, Berlingske; Lars Erslev Andersen, seniorforsker i International sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

  4. Iransk præsidentvalg: Et valg mellem fred og konflikt med omverdenen

    I morgen er der præsidentvalg i Iran. Meget er på spil for iranerne, men også for omverdenen. Den siddende præsident siger selv, at valget står mellem fred og konflikt med omverdenen, og Iran er en vigtig sikkerhedspolitisk aktør. Medvirkende: Rasmus Elling, lektor, Københavns Universitet.

  5. Endnu en dramatisk korruptions-skandale rammer Brasilien

    En lydoptagelse har afsløret Brasiliens præsident Temer i omfattende bestikkelse. Sagen betyder, at Temer efter al sandsynlighed må gå af, vurderer Brasiliens-kender Marina Jakobsen. Medvirkende: Marina Jakobsen, ph.d. i filosofi og videnskabsteori.

  6. Der kommer flere løstansatte arbejdere - men hvem skal videreuddanne dem?

    Vikarer, freelancere og projektansatte - løst ansatte medarbejdere kan have mange navne. Og de står ofte i den situation, at de ikke ved, hvor deres næste lønudbetaling skal komme fra. Til gengæld er deres timeløn gerne bedre end de fastansattes. Medvirkende: Randi Brinckmann, dekan på Professionhøjskolen Metropol; Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

  7. Flertal for flere medarbejdere i Skat

    Der er flertal i Folketinget for at ansætte flere medarbejdere i Skat, efter at Dansk Folkeparti er gået sammen med Socialdemokrati om et beslutningsforslag om at ansætte flere medarbejdere i Skat. I forvejen har SF og Enhedslisten et beslutningsforslag om at ansætte 1000 flere i Skat, men hos Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne mener man ikke, at det giver mening at sætte antal på uden at regeringen er med indover. Orienterings Orhan Gökcen har besøgt skatteordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti forud for 1. behandling af forslaget i folketingssalen i morgen. Medvirkende: Dennis Flydtkjær, skatteordfører for Dansk Folkeparti; Jesper Petersen, skatteordfører for Socialdemokratiet.

  8. Aarhus vil undervise unge i kritisk tænkning i kampen mod radikalisering

    Sagen mod den unge kvinde fra Kundby, der er kendt skyldig i forsøg på terror, endte i dag med en straf på seks års fængsel. Sagen har tegnet et billede af en ung, som er blevet radikaliseret efter at have levet et meget socialt isoleret liv. Det med at være en del af fællesskabet er helt centralt i det arbejde, som Århus indleder i efteråret på ungdomsuddannelserne i en øget indsats mod, at unge skal blive tiltrukket af radikale miljøer på sociale medier. Medvirkende: Toke Agerskov, chef for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

  9. Iranerne går til vælgermøder forud for valg

    I morgen går iranerne til valg, når de skal stemme om hvem der skal være landets næste præsident. Seks præsidentkandidater er på forhånd blevet godkendt af en religiøs forsamling. Spidskandidaterne er to modpoler: Den nuværende præsident, den reformvenlige Hassan Rouhani, ønsker at blive genvalgt. Og over for ham står den største udfordrer, den konservative Ebrahim Raisi. Medvirkende: Nanna Muus Steffensen, journalist, Teheran.

  10. Uafhængig undersøger skal granske Trumpkampagnes forbindelser til Rusland

    En uafhængig undersøger skal nu granske forbindelserne mellem Trump-lejren og Rusland og russisk indblanding i det amerikanske valg i det hele taget. Demokraterne ser det som en politisk sejr. Medvirkende: Jørn Brøndal, lektor Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet.

  11. Handicappede har ikke gavn af digitaliseringen, hvis hjemmesiderne ikke er programmeret rigtigt

    Hvis hjemmesider ikke er programmeret ordentligt, skaber det stort besvær for fx blinde, når de skal tjekke netbank eller bestille en flyrejse. Derfor har der i dag været fokus på digital tilgængelighed i København - en international dag, som sætter fokus på, at alle - på trods af handicaps - skal have tilgængelighed til den digitale verden. Orientering var på messen sammen med to af dem, det berører - to blinde. Medvirkende: Lars Holm Sørensen, Siteimprove; Christian Bundgaard, Projektleder i Dansk blindesamfund.

Seneste udsendelser

  1. Orientering

    Skats inddrivelses-system, EFI, der opkrævede gæld til det offentlige, har de seneste år lagt ryg til arg kritik og tæsk fra alle sider. Men EFI kørte faktisk ganske godt, da det i 2015 blev besluttet, at man skulle afvikle det. Det siger en uafhængig IT-professor, der mener, at den rapport, der danner grundlaget for beslutningen er så misvisende, at det ligner politisk bestillingsarbejde. Tilliden til USA har lidt et knæk siger den tyske kansler efter tre topmøder med præsident Donald Trump i de seneste dage. Det er stærke ord fra en tysk politiker og måske begyndelsen til en nyorientering af den tyske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi får indtil flere analyser af de mulige konsekvenser ved europæisk enegang. Og så ser vi nærmere på grønne genbanker, som oplever stadig større interesse af både politiske og kommercielle årsager. Det gør vi i anledning af, at en ellers topsikret frøbank på Svalbart har problemer med smeltevand på grund af den globale opvarmning - som den ellers skulle beskytte os imod. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

  2. Orientering

    Kritikken har haglet ned over SKAT, og tidligere på måneden besluttede politikerne, at SKAT skal kulegraves. I hele dagens anden time sætter vi fokus på SKAT. Hvad gik der galt? Og hvordan kan vi forhindre, at noget lignende sker igen? Vi stiller spørgsmålene til eksperter og både den nuværende og en tidligere skatteminister. NATO har fået nyt hovedkvarter og måske også nye opgaver. På et minitopmøde i alliancen i går krævede præsident Trump, at NATO skal fokusere på terror og migration som hovedopgaver. Og så besøger vi en skole, der har succes med inklusion. De bruger metoden "co-teaching", hvor specialpædagoger og lærere arbejder sammen for at skabe et godt fællesskab for alle børn - både dem med og uden særlige behov. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

  3. Orientering

    Fra i dag kan du i butikker over hele landet købe svinekød, der har et dyrevelfærdsmærke, der med staten i ryggen godkender svinets liv som dyrevenligt. Men mærket kommer ikke til at finde vej til Coops butikker. Der er nemlig ikke meget dyrevelfærd i dyrevelfærdsmærket, siger Coop, som i protest har lavet sit eget og mere ambitiøse mærke. Vi tager debat mellem fødevareministeren og Coops talsmand. Rusland blandede sig i det amerikanske valg på en meget aggressiv facon, fortalte tidligere direktør for CIA John Brennan i går i en høring. Vi spørger, hvad det betyder, at den tidligere CIA chef nu bekræfter, hvad de amerikanske medier allerede har rapporteret. Og så får vi i dagens Orientering en forklaring på, hvad bitcoins er. Den digitale valutas kurs satte nemlig rekord i weekenden, da den rundede 2000 dollars. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

  4. Orientering

    Angrebet i Manchester sent i aftes har chokeret verden og rystet Storbritannien. I dagens Orientering spørger vi, om det at leve med en terrortrussel er blevet hverdag i Storbritannien, og taler om de britiske politikers reaktion på angrebet. Modstand mod EU var et vigtigt punkt for Front National ved præsidentvalget i Frankrig. Men nu ændrer partiet kurs: Frankrig skal alligevel ikke have franc i stedet for euro, og der kommer ikke nogen afstemning om at melde sig ud. Det har givet kraftige reaktioner i partiet. Vi får en forklaring fra en ekspert på partiets kovending. Og så vil Nykredit Bank hjælpe ude i landdistrikterne og derfor udbyder de fra i dag et nyt bankprodukt - et "landdistrikstlån", kalder de det. Vi får historien om lånet. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

  5. Orientering

    Et hospital i Bangkok blev i dag ramt af et bombeangreb. Angrebet kommer på tre årsdagen for militærkuppet i Thailand, og er det seneste af en række af angreb. Vi taler med Danmarks ambassadør i Thailand og spørger, om angrebene er forbundne, og hvorfor Thailand i øjeblikket er så uroligt. Trumps første udlandsrejse som præsident fortsætter til Israel, hvor han i dag mødes med Netanyahu. Besøget sker efter Trumps besøg i Saudi Arabien, hvor han i en tale gentog sin drøm om at skabe fred mellem israelere og palæstinensere. Og så har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs instruks om tvangsadskillelse af unge asylpar skabt stor debat og fået enkelte til at sammenligne sagen med Tamilsagen. Vi ser nærmere på den ulovlige instruks og spørger, om det er noget, der truer ministerens taburet. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

Flere udsendelser på programsiden

Mest hørte på DR P1

Lige nu på DR P1

Droner og kanoner: Slaget om Mosul

Lørdag begyndte en ny offensiv mod Islamisk Stat i den irakiske storby Mosul. Fra tre retninger angriber den irakiske hær, støttet af kurdiske peshmerga-styrker, shia militser og grupper af sunnimuslimer, den bydel, hvor IS fortsat holder stand. Men Islamisk Stat bruger civile som menneskelige skjolde, de har også snig… Vis mere

Startede klokken 13:03 Slutter klokken 13:33 (Næste: Videnskabens Verden: Ny metode finder stenalderbopladser på havbunden)

Mere radio

  1. p1d
    Program: Efterforskerne: Fusk med falske fakturaer 1,3 mill. franarret en fond, som alle lejere i Danmark betaler til Genre: Perspektiv

Søg efter titel