1. Orientering Sendt første gang

    I dag blev en militær lufthavn og en civil lufthavn på Krim belejret. Ukraines regering kalder det en russisk væbnet invasion og beskylder russiske soldater for at stå bag. Vi ser på om en militærkonflikt under opsejling. Ryger du hash i weekenden risikerer du - hvis politiet i løbet af ugen tager en narkometertest af dig, at miste kørekortet i tre år. Det er konsekvensen selv hvis mængden af cannabis i blodet er 0,001 milligram per kilo blod, og man derfor ikke er påvirket. Du skal spise seks stykker frugt om dagen, fisk mindst en gang om ugen, og i fremtiden skal du måske supplere din kost med suppe lavet med bi-larver og tørrede græshopper eller stegte edderkopper som snacks. Bo Hasseris redigerer.

Sendetider

Næste udsendelse

DR P1, I dag d.26. april

Startede Kl. 16:07 - sluttede 18:00

Kontakt Orientering

Indslag

  1. Den største fare i Ukraine lige nu er misforståelser

    Alle internationale appeller om at holde sig tilbage i Ukraine falder på døve ører, og krisen skærpes time for time. Ikke mindst på Krim, hvor indsatsen både i og udenfor Ukraine er særlig høj. Ingen synes at høre hvad NATO virkelig siger, og det øger risikoen for fatale misforståelser.

  2. Ælder kaster sig over IT

    Den teknologiske revolution gennemsyrer efterhånden hele verden, og snart findes der nærmest ikke et hjem uden en computer, smartphone eller tablet. Men én befolkningsgruppe halter efter. Blandt mange ældre er ting som internet og mobiltelefoni ofte blevet betragtet med en vis mistro og usikkerhed. Flere ældre kaster sig dog ud i det, men ikke altid med deres gode vilje. Vi er taget til IT-begynderkursus hos Ældresagen på Frederiksberg.

  3. Bedre kommunikation mellem borgere og offentlige myndigheder

    I spidsen for arbejdet med digitaliseringen af kommunikationen mellem os borgere og diverse offentlige myndigheder står Digitaliseringsstyrelsen, der hører under Finansministeriet. Og i styrelsen har kontorchef Marianne Sørensen som opgave netop at sikre at borgere, maskiner og embedsværket taler samme sprog.

  4. Debat om overvågning på vej ud af proportioner

    EU vil have, at alle nye biler får et system, der selv kan ringe 112 i tilfælde af en ulykke. Systemet vil redde mange fra at dø i trafikken, fordi hjælpen når hurtigere frem. Men forslaget bliver mødt af kritik fra politikere og organisationer, der frygter det kan misbruges til overvågning. Men dén debat er ved at tage overhånd, mener Christel Schaldemose, medlem af Europaparlamentet (S). Medvirkende: Søren Sandfeld Jakobsen, professor i IT-ret, Ålborg Universitet

  5. IT-sikkerhed i Europa-parlamentet

    Gruppe skal rådgive gruppe i Europa-parlamentet. Medvirkende: Christel Schaldemose, medlem af Europaparlamentet (S).

  6. Da Hebron blev forandret

    For tyve år siden tog en læge fra en israelsk bosættelse på Vestbredden sit automatvåben, gik ind i Hebrons historiske Ibrahimi-moske og skød imod de bedende. 29 palæstinensere blev dræbt på stedet og over hundrede sårede. I denne uge er det 20 år siden den israelske læge med navnet Baruch Goldstein begik sin udåd. Og siden dengang har forholdene i byen Hebron været forandret.

  7. Spor af hash i blodet koster kørekort: Dårligt lovarbejde

    Hvis man kører bil med cannabis i blodet risikerer man at miste sit kørerkort i tre år. Også selvom det er flere dage siden, at man har røget hash. Advokat Knud Foldschack kalder det forfærdeligt dårligt lovarbejde og et stort problem for retssamfundet

  8. SF skal begynde forfra

    SF skal genfødes som et nyt og bedre parti. Det er opgaven for partiets delegerede i weekendens ekstraordinære landsmøde, hvor partiet skal finde sine ben efter at de forlod regeringen. Men det bliver en langvarig proces. Orientering analyserer.

  9. 'Troede ikke, jeg var skæv, da jeg satte mig ind i bilen'

    I første time fortalte vi om de flere tusinde hashbilister, der risikerer at miste deres kørekort i tre år - også selvom det er flere dage siden, at de har røget en joint. Politiets nye narkometertest kan nemlig spore cannabis i blodet lang tid efter, at man har røget hash. Jannick Nielsen, som vi lige hørte mistede sit kørekort og blev fyret fra sit lærlingejob, da han blev testet positiv for cannabis i en af politiets narkokontroller. Advokat, Knud Foldschach kalder det rent justitsmord, at folk der ikke er påvirket, når de sætter sig ind i deres bil alligevel bliver straffet - Og han vil for første gang nogensinde føre en retssag herhjemme, hvor han vil afprøve den her nultolerance overfor bilister med cannabis i blodet.

  10. Menneskekødsmaskinen er et voksende fænomen i Kina

    Renrou suosou yinqing. The human flesh search engine, direkte oversat til dansk, menneskekød-søgemaskinen. Det er navnet på et stadigt voksende fænomen i Kina. Det kan bedst beskrives som et online detektiv arbejde, hvor internetbrugere i fællesskab opstøver personlige informationer om en person de mener har opført sig amoralsk og derefter lægger oplysningerne på internettet.

  11. Lang vandring for torturofre i Pakistan

    Nu skal vi til Pakistan - hvor en gruppe mænd og kvinder har gået en helt usædvanlig lang tur. På 100 dage har de gået over 2000 km fra en pakistansk by tæt ved den afghanske grænse, Quetta, til Pakistans hjerte, nemlig hovedstaden Islamabad. De er familiemedlemmer til flere hundreder af etniske Balochfolk, som er blevet bortført af de pakistanske sikkerhedsstyrker de seneste år. Nogle af deres brødre, sønner og fædre, er dukket op som torturerede lig flere måneder eller år efter de blev taget. Andre er stadigvæk forsvundet.

  12. Larvesuppe med saltede insekter

    Du skal spise seks stykker frugt om dagen - fisk mindst en gang om ugen, og i fremtiden skal du måske supplere menuen med suppe lavet med bi-larver og tørrede græshopper eller kan vi måske friste lytterne med stegte edderkopper som snacks.

  13. Status fra Ukraine

    Det har været endnu en dramatisk dag i Ukraine.

Seneste udsendelser

  1. Orientering

    Efter mere end et år mødtes lederne af de Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet i dag. Selvom det går godt i meningsmålingerne for rød blok, så kan det fælles politiske projekt for en ny regering og dens støttepartier være svært at få øje på. Vi spørger partilederne, hvad de egentligt kan blive enige om. De seneste tre uger har serbere i tusindvis demonstreret hver eneste dag i protest mod korrupte politikere og det, demonstranterne kalder diktaturet i Serbien. Demonstrationerne forventes at kulminere i Beograd i aften. Vi er med live fra Beograd. Og så er det danske forsvar blevet ramt af angreb fra russiske hackere de senere år. Vi taler med en IT-sikkerhedsekspert, der mener, at angrebene har vist, at sikkerheden er elendig hos det danske forsvar. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering (Sendes også 22.03 og 3.03).

  2. Orientering

    Dansk energipolitik står ved en skillevej. Politisk har vi forpligtet os på en række mål, som vi ikke kommer til at nå, hvis ikke der handles. Men det er ikke mere af det samme, som vi kender, der får os i mål. Det var et af hovedbudskaberne, da Energikommissionens anbefalinger i dag blev fremlagt. Frankrigs næste præsident bliver enten centrumkandidaten Emmanuel Macron eller den højreorienterede Marine Le Pen. Det står klart efter første runde af det franske præsidentvalg i går. Vi spørger, hvad valget af en af de to kandidater vil betyde for Frankrig i EU. Og så er Porsche i færd med at udvikle en elbil, der skal tage kampen op med det amerikanske bilmærke Tesla. Udviklingen mod el går nemlig langsomt på det europæiske marked. Men den tyske bilbranche er ved at vågne op. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

  3. Orientering

    I morgen går titusindvis af forskere og andre videnskabselskere på gaden verden over som del af den internationale protestbevægelse 'March for Science'. Vi spørger bevægelsens danske talskvinde, om vi virkelig er nået derud, hvor videnskaben står i opposition til det etablerede system? I Venezuela fortsætter de store demonstrationer, der de seneste uger har kostet mindst otte mennesker livet og såret over 100. Oppositionen vil fortsætte demonstrationerne indtil regeringen udskriver valg. Men præsident Maduro har sagt, at han ikke vil rokke sig en tomme og siger, at demonstranterne forsøger at gennemføre et kup under ledelse af USA. Udsigterne til en fredelig løsning er altså fjernere end nogensinde i det kriseramte land. Og så ønsker Dansk Folkeparti at indføre bindende folkeafstemninger på kommunalt niveau. Det vil give det danske folkestyre en vitaminindsprøjtning, mener de. Vi taler med DF og med en forsker, der mener, folkeafstemninger kan være gode, men også blive misbrugt af magthaverne. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

  4. Orientering

    Cirka en halv million danskere har fået ny overenskomst. Og de får en lønstigning på syv procent fordelt over de næste tre år. Til gengæld kan arbejdsgiveren kræve, at lønmodtagerne arbejder en time ekstra om dagen, hvis der er travlt. Vi taler med lønmodtagerne, arbejdsgiverne og dem, der ikke fik deres nej til overenskomsten. I Zimbabwe kan en ny alliance måske true præsident Mugabe, der har siddet tungt på magten i 37 år. Vi spørger, hvor gode oppositionslederen Tsvangirai og forhenværende vicepræsident Mujurus chancer er for at slå Mugabe, og hvordan Mugabe har reageret på den nye trussel. Og så blev Bill O'Reilly - et af de største navne i amerikansk tv - fyret i går efter en lang række anklager om sexchikane. Vi spørger blandt andet til Trumps forhold til O'Reilly, og hvad fyringen vil betyde for Fox News. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

  5. Orientering

    For fire timer siden sluttede urafstemningen om en ny overenskomst for LO's godt 500.000 privatansatte medlemmer. Resultatet kender vi først i morgen, men vi taler med en forsker og spørger, om vi allerede nu skal begynde at hamstre gær til den første storkonflikt i 19 år. Oppositionen i Tyrkiet vil have valgresultatet fra søndagens valg kendt ugyldigt. Valgobservatører kritiserer valget skarpt, mens Erdogan afviser al kritik. Han lufter i stedet muligheden for nye folkeafstemninger for at styrke sig mod kritikken fra særligt udlandet. Og så er der blevet indgået en politisk aftale om elbiler. Formålet er at sikre en større udbredelse af elbiler i Danmark, og det gør man ved at sætte indfasningen af nye afgifter på pause. Men flere kritikere har svært ved at se de store grønne fingeraftryk i aftalen. Vi tager en politisk debat. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

Flere udsendelser på programsiden

Mest hørte på DR P1

Lige nu på DR P1

Startede klokken 06:07 Slutter klokken 09:05 (Næste: Tidsånd: Osmannerrigets storhed og fald.)

Mere radio

  1. p1d
    Program: Hjernekassen på P1 Hvordan er det at være professionel soldat? Genre: Perspektiv
  2. p6b
    Program: Formiddag med Simpson I dag med manipulator Jan Hellesøe Genre: Musik
  3. p1d
    Program: Platt-form: P1 cafeen - Tyrkiet Må man nu ikke rejse derned, eller købe sommerhus i landet? Genre: Sjov radio

Søg efter titel