1. Orientering Sendt første gang

    Udviklingen på Krim har i den seneste tid vist, hvor nemt der kan skabes splid mellem forskellige befolkningsgrupper. Det er set før i historien og
    Cecilie Banke - seniorforsker på DIIS er med i studiet for at fortælle om de mekanismer, der gør det muligt at vække had så nemt. Tusinder og atter tusinder af flygtninge fra Afrika prøver hvert år at nå frem til Yemen for derefter at tage videre til de rige Golfstater. Mange dør undervejs og i weekenden kæntrede en flygtningebåd i sin rejse over Adenbugten. Nyt amerikansk forsøg viser, at det er muligt at helbrede HIV/AIDS ved at omprogrammere gener.
    Birgitte Gadegaard redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    (Sendes også 22.10 og 3.10).

Sendetider

Næste udsendelse

DR P1, I morgen d. 30. marts

Startede Kl. 16:07 - sluttede 18:00

Kontakt Orientering

Indslag

  1. Enhedslistens visioner

    Enhedslisten skal have et nyt principprogram på landsmødet i maj, og forberedelserne er nu så langt at de grundlæggende principper er på plads. Kapitalismen skal nedlægges og revolutionen fastholdes - dog som en ikke voldelig revolution. Medvirkende: Per Clausen, MF Enhedslisten. Af Pieter Raunwe.

  2. EU sætter sin lid til kontaktgruppe i konflikten med Rusland

    Tysklands kansler vil ikke opgive ideen om at få skabt en kontaktgruppe af lande der kan være med til at løse krisen i og om Ukraine. Hun forsøgte igen i går i en række telefonsamtaler med blandt andet Ruslands præsident Vladimir Putin. Og mens meget tyder på at EU, NATO og vesten i det hele taget har opgivet at sikre Krim som en del af Ukraine og nu slås for at holde sammen på resten af landet, så tøver tyskerne stadig med at sige ja til vidtgående EU-sanktioner mod Rusland. Medvirkende: Søren Liborius, talsmand for EU’s delegation i Moskva; Tage Baumann, journalist.

  3. Ruslands gasvåben svækkes

    På få år er EU blevet mindre afhængig af import at russisk olie og gas. Mere vedvarende energi som vind og sol og et fald i det generelle energiforbrug er forklaringen. Hertil kommer at mange flere lande gør klar til at eksportere gas over store afstande. Rusland har 65 procent af sine importindtægter fra olie og gas, først og fremmest fra EU, men energimarkederne undergår store forandringer i de her år. Bruger russerne energivåbenet i dag, så risikerer de at skyde sig selv i benet. Medvirkende: Thina Margrethe Saltvedt, chefanalytiker, olie- og gasområdet, Nordea Markets. Af Karen Hjulmand.

  4. Redigerede gener mod HIV/AIDS

    Den såkaldte Berlin-patient viste vejen for, at det er muligt at blive helbredt for HIV/AIDS. Problemet var bare, at den behandling, han gennemgik, var så ekstrem, at den ikke er praktisk anvendelig for andre. Men nu har et amerikansk forsøg på 12 patienter vist vejen for Berlin-patienten version 2.0. Af Poul Birch Eriksen.

  5. Dom over oppositionsleder skaber uro i Malaysia

    Malaysia blev i fredags kastet ud i ny politisk tumult, efter at en domstol sendte landets populære oppositionsleder, Anwar Ibrahim i fængsel i fem år, på grundlag af nogle højst tvivlsomme beviser. Af Henrik Kellberg.

  6. Flygtningebåd kæntret i Adenbugten

    Tusinder og atter tusinder af flygtninge fra Afrika prøver hvert år at nå frem til Yemen og derfra videre til de rige Golfstater. Vi hører sjældent om trafikken, men der er faktisk flere flygtninge der prøver lykken på Den Arabiske Halvø end i Europa. Og mange dør i forsøget på at nå frem. Af Birgitte Vestermark.

  7. Deloitte indrømmer: Ikke belæg for besparelse ved at afskære borgere fra at anke til landsretten

    Taber man en civil-sag i byretten, skal man ikke længere have ret til at anke den til landsretten. Det fremgår af udkastet til et lovforslag, der er baseret på anbefalinger fra konsulentfirmaet Deloitte. Men Orientering kan i dag afsløre, at Deloitte slet ikke har undersøgt, om der reelt er penge at spare ved forslaget: Medvirkende: Formanden for Danske Advokater, Lars Svenning Andersen. Af Jesper Tynell.

  8. Regeringen drukner kommuner i regler, bureaukrati og kontrol

    Topcheferne i landets kommuner går ud med en meget skarp kritik af regeringen for at drukne kommunerne i regler, bureaukrati og kontrol. Det er blevet så slemt, at det går ud over den velfærd, som borgerne skulle have, lyder det fra kommunaldirektørerne i seneste udgave af ugebrevet Mandag Morgen. Medvirkende: Niels Højbjerg, formand for kommunaldirektørernes forening, Henrik Kolind, kommunaldirektør, Roskilde. Kurt Klaudi Klausen, professor i Statskundskab, Syddansk Universitet. Af Thomas Buhl.

  9. IBM satser som de første på kommerciel kunstig intelligens

    I fiktionens og fantasiens verden er det fascinationen af computeren der tager magten over mennesker, som vi gyser over. Men på hverdagsplanet satser IT firmaerne stort på hele tiden at udvikle kunstig intelligens. IBM har kaldt sit seneste program inden for kunstig intelligens for Watson-systemet. Og forventningerne er store. Medvirkende: Thomas Bolander, Lektor ved institut for Matematik og Computer Science på DTU. Af Chris Lehmann.

  10. Had mellem befolkningsgrupper

    Den seneste udvikling på Krim har demonstreret, hvor nemt det tilsyneladende er at skabe splid mellem forskellige befolkningsgrupper, der ellers har levet fredeligt sammen side om side. Det er både tankevækkende og skræmmende at iagttage, hvor hurtigt en sådan udvikling kan finde sted. Men det er ikke første gang i historien, dette er sket. I Europa behøver vi blot kigge tyve år tilbage - hvor det i det tidlige Jugoslavien lykkedes politikere og magthavere i løbet af ingen tid at skabe had mellem kroater, serbere og bosniske muslimer, der ellers havde levet fredeligt side om side. Nu kommer vi måske til at opleve det samme på Krim. Medvirkende: Cecilie Banke, senierforsker DIIS, Speciale i folkedrabsstudier.

  11. Estland og Letland følger bekymret situationen i Ukraine

    Der er andre steder i det østlige Europa end i Ukraine hvor der er et russisk mindretal - nemlig i Estland og Letland. Her følger man bekymret med i hvad der sker i Ukraine - og ikke mindst på Krim lige nu. Medvirkende: Karin Larsen, journalist.

  12. El Salvador stemmer om ny præsident i skygge af narkokrig og korruption

    Vælgerne i El Salvador i Mellemamerika vælger i dag ny præsident, og valget står mellem to vidt forskellige bud på, hvordan landets store problemer skal løses. Afstemningen ser ud til at dele landet midt over - med få tusinde vælgeres forskel, og resultatet er uafklaret. Det har ikke hindret begge kandidater i at række armene i vejret og erklære sejr. Den store skygge over El Salvador er narkobandekriminaliteten og korruption. Et problem der ser ud til at være et større uhyre end politikerne kan tumle. Af Niels Lindvig.

Seneste udsendelser

  1. Orientering

    Theresa May udløste i dag artikel 50 og dermed Storbritanniens officielle udmeldelsesbegæring til EU. Nu venter der 2 års hårde forhandlinger mellem briterne og EU om, hvordan et nyt og muligt samarbejde skal se ud. Vi spørger eksperter, hvordan briterne og EU forventes at håndtere forhandlingsprocessen. Efter kritik af manglende ressourcer hos den afdeling i SKAT, der kontrollerer virksomheder, er der nu et flertal for at ansætte flere medarbejdere. Det er virkelighed efter, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er blevet enige om et beslutningsforslag. Og så kan georgierne nu rejse til EU uden visum. Det er en blåstempling af landets demokrati og især kampen mod korruption. Nu skal vestlige investorer trækkes til, for at landet kan fortsætte sin udvikling som det mest stabile i regionen. Vi spørger en ekspert, hvad visumfriheden betyder for Georgiens befolkning. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

  2. Orientering

    Mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet slås om et ja eller et nej til den nye russiske gasledning gennem Østersøen, så venter regeringen på, at EU skal finde sit svar på spørgsmålet. Men hvor er fronterne mellem EU-staterne? Og hvorfor er det så vigtigt for nogle at få gasledningen og så vigtigt for andre at forhindre den? Vi forsøger at få en forklaring. Store internationale virksomheder slipper ofte uhyre billigt i skat, når de slår sig ned i udviklingslande. Og det er ikke små summer landene går glip af. Vi taler med landedirektøren i Action Aid i Mozambique, der fortæller, at Mozambique hvert år mister 267 milliarder kroner på grund af skatteaftaler. Og så oplyste Uber i dag på et pressemøde, at de lukker for kørsel i Danmark. Vi spørger talsmand for Uber i Danmark, hvorfor Uber lukker ned netop nu, og hvad den politiske modstand har betydet for beslutningen om at lukke. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

  3. Orientering

    Der er en stor stigning i antallet af sager, hvor folk svindler i landets netbutikker. Men ifølge netbutikkerne selv, tager politiet sig ikke af det. Er det under bagatelgrænsen, når mange små svindelnumre årligt beløber sig til svindel for 55 millioner i webshops, eller skal politiet oppe sig? Vi spørger politiet og taler med en af de virksomhedsejere, der selv har opdaget svindel, men oplever at politiet ikke vil gribe ind. EU fik et klap på skulderen i går, da der var parlamentsvalg i Bulgarien. Valget var set som en test af, om bulgarernes loyalitet ligger hos Rusland eller hos EU. Og det blev det EU-venlige centrum-højre parti GERB, der trak det længste strå. Mens det pro-russiske socialistparti måtte nøjes med en anden plads. Og så står kommunerne i kø for at få penge fra ældreministerens pulje til køkkener på plejehjemmene. For Thyra Frank ønsker, at det igen skal dufte af hjemmebag og tarteletter. Vi taler med en ekspert, der tvivler på, at duft af mad alene får de småtspisende ældre til at spise mere. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

  4. Orientering

    Der tegner sig et flertal i Folketinget - inklusiv SF - for en asyl-nødbremse, som regeringen kan få lov til at hive i, hvis de vurderer, at presset på Danmarks grænser bliver for stort. Lovforslaget har fået Özlem Cekic til at melde sig ud af SF, da forslaget vil betyde, at uledsagede flygtningebørn kan afvises ved den danske grænse. Vi spørger en politisk kommentator, hvad udmeldelsen betyder for SF. Når Lars Løkke Rasmussen i næste uge møder den amerikanske præsident, kommer han på arbejde. For Donald Trump er ifølge Løkke Rasmusen svær at afkode. Så hvad kan en dansk statsminister få ud af besøget - og hvilket budskaber skal han forsøge at få afleveret i Det hvide Hus? Fra på søndag kan tyrkerne i Danmark stemme ja eller nej til en række forfatningsændringer i Tyrkiet. Kritikere mener, at ændringerne vil omdanne Tyrkiet til et de facto diktatur, mens støtter af ændringerne mener, at et stærkere præsidentembede er nødvendigt for at sikre udvikling og sikkerhed i landet. Vi taler med en dansk-tyrkisk historiker om mulige paralleller mellem Erdogan og landsfaderen Atatürk. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

  5. Orientering

    DUC med Maersk i spidsen og staten har forhandlet en ny aftale for udvinding af gas og olie i den danske del af Nordsøen. Det skete med et bredt forlig i Folketinget i går. Vi spørger de to grønneste forligspartier, SF og De Konservative, hvordan Nordsø-aftalen stemmer overens med deres ønske om 100 procent vedvarende energi i 2050. Det østlige Ukraine ligner mere og mere et helt løsrevet og isoleret stykke af landet. Nu har den ukrainske regering indført en total blokade af alle bus- og jernbaneforbindelser til området. Men blokaden begyndte som en ulovlig aktion, som Ukraines præsident tog afstand fra. Den ville skade civile, der bor i områderne, sagde han. Vi taler med en ekspert og spørger, om dette kan ses som en optrapning af konflikten. Ved sidste Folketingsvalg - i 2015 - lærte vi det gule Danmarkskort at kende. De områder i det sydlige Jylland og det midterste Sjælland, hvor Dansk Folkeparti blev det største parti. Nu har valgforskere brugt to år på at analysere valgresultatet. Og konklusionen er, at vi er mere politisk splittede end nogensinde. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

Flere udsendelser på programsiden

Mest hørte på DR P1

Lige nu på DR P1

Startede klokken 18:55 Slutter klokken 19:03 (Næste: Kejser: Døden taler vi ikke om!)

Mere radio

  1. p2d
    Program: P2 Koncerten Musik om krig og fred Genre: Musik
  2. p1d
    Program: Platt-form Danmarks Kanonen - Kønsligestilling Genre: Sjov radio

Søg efter titel