1. Orientering Sendt første gang

    Danmark skal have et grønt nationalregnskab, der parallelt med nationalregnskabet skal vise den samfundsøkonomiske omkostning ved at forringe miljøet og omvendt også gevinsten ved at forbedre naturen. Egypten har de seneste år oplevet en række skelsættende begivenheder. Claus Vittus har mødt to filmfolk der i filmen "The Vote", skildrer tre kvindelige kandidater i det første frie parlamentsvalg i Egyptens. Valget til Europa Parlamentet tegner til at blive en gyser for mange kandidater. I hvert fald herhjemme hvor både De Konservative og Radikale Venstre kan få svært ved at sikre sig et mandat. Derudover er mange danskere fortsat i tvivl om, hvor krydset skal sættes.
    Kirsten Larsen redigerer.

Sendetider

Næste udsendelse

DR P1, I morgen d. 28. april

Startede Kl. 16:07 - sluttede 18:00

Kontakt Orientering

Indslag

  1. Udsigt til lav stemmeprocent i Europa

    Hvis man spørger danskerne hvad de vil stemme til Europaparlamentsvalget, svarer 36 procent i dag - det ved jeg ikke. Det viser den seneste måling fra Epinion. Samtidig må man gå ud fra, at mange af dem, man spørger i sådan en måling faktisk ikke går ned og stemmer. Medvirkende: Claes de Vreese, professor i europæisk politik og kommunikation, Amsterdam Universitet. Af: Marianne Skovlund.

  2. Løkke skal kæmpe for at genvinde tillid

    Lars Løkke Rasmussen har i denne uge måtte se sig selv blive koblet sammen med endnu en billagssag - og præcis som da 3GI sagen rasede i efteråret, så har vælgernes tillid til Venstres formand lidt et knæk, viser en ny måling. Medvirkende: Christine Cordsen, politisk redaktør, Jyllands Posten. Af: Mie Brandstrup.

  3. Grønt nationalregnskab skal rette op på markedsfejl

    Danmark skal have et grønt nationalregnskab, et miljøøkonomisk regnskab, der parallelt med nationalregnskabet skal vise den samfundsøkonomiske omkostning ved at forringe miljøet og omvendt også gevinsten ved at forbedre naturen. Sidste år udkom Danmarks Statistik med en redegørelse for, hvordan det grønne BNP kan måles. Nu har Steen Gade, Energi-, klima- og erhvervsordfører fra SF, fremsat et beslutningsforslag, som han satser på fører til, at Danmark omsider kommer på grøn bølgelængde med en række andre lande. Medvirkende: Steen Gade, Energi- klima- og erhvervsordfører, SF. Af: Bo Hasseriis Hansen.

  4. Valg i Indien lakker mod enden

    Først i morgen får vi at vide, hvordan det er gået med verdens største valg, valget i Indien. Det er nok også det længste, for gennem fire uger har der på skift været stemt i hver af landets 28 delstater. 814 millioner har mulighed for at stemme. Går man efter exit polls - og det skal man jo være varsom med i Indien og i visse andre lande, ja så ligner det et systemskifte i Indien. Medvirkende: Kenneth Bo Nielsen, antropolog, forsker i Indiske, Senter for Utvikling og Miljø, Oslo Universitet. Af: Bo Hasseriis Hansen.

  5. Dokumentar om Egyptens første demokratiske valg

    Den sidste weekend i maj er der præsidentvalg i Egypten, og alle forventer, at den tidligere general Sisi, der overtog magten efter Mubaraks fald i februar for tre år siden, vil vinde. Siden januar 2011 har Egypten både haft en folkelig revolution, sit første frie parlamentsvalg nogensinde, senere et præsidentvalg, og senest et militærkup, der indsatte en midlertidig præsident. Medvirkende: Cressida Trew, dokumentarfilmfotograf, Hanan Abdallah. Af: Claus Vittus.

  6. SF-ja til patentdomstol... På trods

    Et ja til patentdomstolen blåstempler kontroversielle patenter på planter til skade for både miljø og fødevaresikkerhed. Det mener miljøorganisationen NOAH, der anbefaler et nej ved folkeafstemningen den 25. maj. Medvirkende: Thomas Jazrawi, NOAH, Margrethe Auken, Medlem af Europaparlamentet, SF. Af: Thomas Buhl.

  7. Mere end hver anden spanier under 25 år går ledig

    Sidste år blev EU's ledere enige om en ungdomsgaranti, der går ud på, at alle unge under 25 år skal modtage et godt, konkret jobtilbud, en læreplads, et praktikophold eller fortsat uddannelse, som kan tilpasses den enkeltes behov og situation senest 4 måneder efter, at de har afsluttet en formel uddannelse eller er blevet arbejdsløse. Medvirkende: Astrid Berg, DR. Af: Bo Hasseriis Hansen.

  8. En fransk Front National borgmester giver politisk hovedpine i Belgien

    Venskabet stammer tilbage fra belgiernes flugt fra tvangsarbejde under Anden Verdenskrig. Men valget af en fransk Front National borgmester har fået den belgiske venskabsby til at lægge sine gamle venner i Frankrig på is. Af: Jacob Langvad.

  9. Uden tunnel dør den færøske udkantsø, Hestur

    De færøske udkantsøer er blevet de store tabere i den moderne samfundsudvikling, hvor udbygningen af den trafikale infrastruktur med veje, broer og undersøiske tunneller har knyttet de største øer sammen til ét hovedområde, hvor otte ud af ti færinger bor og arbejder. Det seneste eksempel er den lille ø Hestur, der til det sidste havde håbet på en tunnelforbindelse men ikke fik den. Af: Karl Johan Mikkelsen.

  10. Nærmere en deling af Ukraine efter mislykket OSCE-møde

    Alt var på plads til rundbordssamtaler om Ukraines fremtid. De gik i gang i Parlamentet i Kiev i OSCEs regi. USA, Rusland, EU havde sagt ja til at OSCEs køreplan og involvering i Ukraine og en tysk diplomat, Wolfgang Ischinger, skulle lede mødet. Et problem var dog, hvem der skulle repræsentere den pro-russiske side. Medvirkende: Claus Mathiesen, Lektor, Forsvarsakademiet. Af: Claus Mathiesen.

  11. Masser af stemmer men ingen indflydelse

    I følge den seneste måling fra Epinion får DF knap hver fjerde stemme. Det svarer til tre sæder i det nye parlament. To mere end i dag, hvor Morten Messerschmidt er alene om at repræsentere DF. Medvirkende: Sara Hagemann, EU forsker, London School of Economics. Af: Bo Hasseriis Hansen.

  12. Malis lange vej

    I det nordlige Mali er 80 procent af eleverne tilbage i skolen - men det er slet ikke godt nok. For det var kun halvdelen af børnene der gik i skole før konflikten. De sociale forhold og sikkerheden skal være langt bedre end før. For de dårlige forhold var med til at udløse volden. Men donorerne er allerede ved at være trætte af Mali. Medvirkende: David Gressly, FN’s stedfortrædende repræsentant og humanitære koordinator for Mali. Af: Kirsten Larsen.

Seneste udsendelser

  1. Orientering

    Tiden med pendler- og ferieboliger i landets storbyer kan være forbi. For et flertal uden om regeringen vil give kommunerne mulighed for at kræve, at nye boliger skal bebos af folk, der bor i dem hele året rundt. Regeringen mener, at der næppe er behov for en lovændring, og at problemet med tomme boliger er betydeligt mindre end først antaget. FN's Sikkerhedsråd stemmer i dag om mandatforlængelse for FN's fredsbevarende styrker i Vestsahara. Men trods en mandatforlængelse kan det blive svært at bevare freden. Vi taler med en tidligere chef for FN's fredsbevarende styrke i Vestsahara, der mener, at en ny nordafrikansk krig kan bryde ud når som helst. Og så har Trump på lørdag været USA's præsident i 100 dage. Vi spørger, hvor mange af sine valgløfter, Trump har indfriet, og så får vi reaktioner fra dansk-amerikanske vælgere. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

  2. Orientering

    Hidtil har vi stolet på sund fornuft og faktatjek i kampen mod fake news. Men fremover skal vi måske i stedet sætte vores lid til algoritmer og datacentre for at undgå misinformation på nettet. Vi spørger tre forskere, om teknologien kan redde os fra de falske nyheder? Forholdet mellem Tyrkiet og EU er anspændt, efter at Europarådet - hvor Tyrkiet er medlem - i går kritiserede menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, og satte Tyrkiet på en særlig overvågningsordning. Vi taler med en ekspert, der mener, at forholdet mellem Tyrkiet og EU er ved et vendepunkt. Og så brugte staten 3,7 milliarder kroner på konsulentydelser i 2016 - en stigning på 20% på blot et enkelt år. Vi spørger, hvad årsagen til stigningen er, og hvad de mange konsulenter bidrager med. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

  3. Orientering

    Efter mere end et år mødtes lederne af de Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet i dag. Selvom det går godt i meningsmålingerne for rød blok, så kan det fælles politiske projekt for en ny regering og dens støttepartier være svært at få øje på. Vi spørger partilederne, hvad de egentligt kan blive enige om. De seneste tre uger har serbere i tusindvis demonstreret hver eneste dag i protest mod korrupte politikere og det, demonstranterne kalder diktaturet i Serbien. Demonstrationerne forventes at kulminere i Beograd i aften. Vi er med live fra Beograd. Og så er det danske forsvar blevet ramt af angreb fra russiske hackere de senere år. Vi taler med en IT-sikkerhedsekspert, der mener, at angrebene har vist, at sikkerheden er elendig hos det danske forsvar. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

  4. Orientering

    Dansk energipolitik står ved en skillevej. Politisk har vi forpligtet os på en række mål, som vi ikke kommer til at nå, hvis ikke der handles. Men det er ikke mere af det samme, som vi kender, der får os i mål. Det var et af hovedbudskaberne, da Energikommissionens anbefalinger i dag blev fremlagt. Frankrigs næste præsident bliver enten centrumkandidaten Emmanuel Macron eller den højreorienterede Marine Le Pen. Det står klart efter første runde af det franske præsidentvalg i går. Vi spørger, hvad valget af en af de to kandidater vil betyde for Frankrig i EU. Og så er Porsche i færd med at udvikle en elbil, der skal tage kampen op med det amerikanske bilmærke Tesla. Udviklingen mod el går nemlig langsomt på det europæiske marked. Men den tyske bilbranche er ved at vågne op. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

  5. Orientering

    I morgen går titusindvis af forskere og andre videnskabselskere på gaden verden over som del af den internationale protestbevægelse 'March for Science'. Vi spørger bevægelsens danske talskvinde, om vi virkelig er nået derud, hvor videnskaben står i opposition til det etablerede system? I Venezuela fortsætter de store demonstrationer, der de seneste uger har kostet mindst otte mennesker livet og såret over 100. Oppositionen vil fortsætte demonstrationerne indtil regeringen udskriver valg. Men præsident Maduro har sagt, at han ikke vil rokke sig en tomme og siger, at demonstranterne forsøger at gennemføre et kup under ledelse af USA. Udsigterne til en fredelig løsning er altså fjernere end nogensinde i det kriseramte land. Og så ønsker Dansk Folkeparti at indføre bindende folkeafstemninger på kommunalt niveau. Det vil give det danske folkestyre en vitaminindsprøjtning, mener de. Vi taler med DF og med en forsker, der mener, folkeafstemninger kan være gode, men også blive misbrugt af magthaverne. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

Flere udsendelser på programsiden

Mest hørte på DR P1

Lige nu på DR P1

Orientering

Tiden med pendler- og ferieboliger i landets storbyer kan være forbi. For et flertal uden om regeringen vil give kommunerne mulighed for at kræve, at nye boliger skal bebos af folk, der bor i dem hele året rundt. Regeringen mener, at der næppe er behov for en lovændring, og at problemet med tomme boliger er betydeligt… Vis mere

Startede klokken 22:03 Slutter klokken 23:55 (Næste: Danmark kort)

Mere radio

  1. p1d
    Program: Supertanker: Kropumuligt Lev sundt - Rør dig - Se godt ud! Genre: Perspektiv
  2. p1d
    Program: Platt-form: Morgen quicky med Platt-form Putin lyver ikke, han fortæller en alternativ sandhed Genre: Sjov radio

Søg efter titel