1. P1 Eftermiddag Sendt første gang

    I morgen er der premiere på en ny biografisk film om den amerikanske rapgruppe N.W.A. Gruppen blev dannet tilbage i 1986 og solgte over 10 millioner plader alene i USA. N.W.A. - kort for Niggaz Wit Attitudes - blev hurtigt de vrede unge sortes stemme. Og da de fire hvide politibetjente, der overfaldt og bankede den sorte taxichauffør Rodney King, blev frikendt i april 1992, så blev nummeret "Fuck tha Police" en del af soundtracket til optøjerne i Los Angeles' gader. Kontroverserne omkring det nr. er også omdrejningspunkt for den nye film. P1 Eftermiddag tegner et portræt af gruppen i lyset af de aktuelle raceoptøjer og uroligheder i USA. Journalist og hiphopekspert Rune Skyum-Nielsen er gæst.
    Flakfortet er en kunstig ø anlagt fra 1910-1916 som en del af Københavns befæstning. Den kan man nu blive den lykkelige ejer af, hvis man vel at mærke ligger inde med 56 millioner kr. Men så får man også et fascinerende stykke danmarkshistorie med i købet. Museumsinspektør og seniorforsker på Tøjhusmuseet Jens Ole Christensen fortæller historien om de danske søforter.
    P1 Eftermiddag besøger også en kæmpestor installation lavet af tape. Med tykke lag af transparent tape, 40 km. i alt, omdannes Nikolaj Kunsthal i København de her dage til et helt særligt organisk væv, man kan bevæge sig rundt i. P1 Eftermiddag har været med til opsætningen af værket og talt med kunstnerne bag.
    Værter: Ole Brink og Tore Leifer.
    (Sendes også 1.03).

Sendetider

Næste udsendelse

Mandag - fredag kl. 14.03-16.00

Kontakt P1 Eftermiddag

Indslag

  1. Flakfortet er sat til salg

    I denne uge blev en dansk ø sat til salg - men der har aldrig boet nogen på den, i hvert fald ikke fast. Det er Flakfortet, en kunstig ø, der blev anlagt fra 1910-1916 som en del af Københavns befæstning. Den kan man blive den lykkelige ejer af, hvis man ligger inde med 56 millioner kr., og dermed kan man spankulere rundt på et ganske vigtigt kapitel i danmarkshistorien. Medvirkende: Jens Ole Christensen; museumsinspektør og seniorforsker på Tøjhusmuseet

  2. Proudwalk - Københavnsk homohistorie

    Hvordan var det at være homoseksuel i 1850'erne? Faktisk var et af de homoseksuelle heller allerede dengang Ørstedsparken, som stadig er kendt som en af de parker i København, hvor homoer søger hen. P1 Eftermiddag har været med på en såkaldt proud walk, der er en byvandring, som indkapsler 150 års homohistorie. Medvirkende: Victoria Touveneau; reporter Bjarne Lundis; forfatter Peter Edelberg; ekstern lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet

  3. Demoer fra rummet bliver til en plade

    Da den canadiske astronaut Chris Hadfield var i rummet, sendte han et covernummer - endda med musikvideo til - af David Bowies "Space Oddity" hjem fra rummet. Ifølge NASA var det den første musikvideo, der nogensinde er lavet i rummet. Videoen lavede Hadfield for at markere, at han havde afsluttet sin sidste mission og nu kunne vende snuden hjem mod jorden og lade sig pensionere som astronaut. Han delte den via de sociale medier, og videoen blev et kæmpe viralt hit. Hadfield selv blev også lidt af en sensation. Over 26 millioner mennesker har indtil videre set musikvideoen med Bowie-sangen på youtube. Måske derfor har Chris Hadfield nu valgt at satse på en karriere som musiker sideløbende med karrieren som astronaut. Coveret af David Bowie var nemlig langt fra det eneste musik, han indspillede, mens han var udstationeret i rummet. Hadfield kom hjem med en stak demoer, der nu bliver til en plade.

  4. Humaniora på vej ned fra 'Elfenbenstårnet'

    Humanistisk forskning befinder sig i et elfenbenstårn og beskæftiger sig med dele af virkeligheden, som sjældent giver mening udenfor universitetets rammer. Sådan lyder en fordom om de humanistiske discipliner, men faktisk kan humaniora sagtens bidrage konstruktivt til samfundet. "Humaniora" eller de "humanistiske videnskaber" - det er de universitetsfag, der meget groft sagt handler om menneskets sprog, kunst, kultur og historie. Nu har humaniora i de senere år bevæget sig i en mere samfundsfaglig retning viser ny forskning, der bliver offentliggjort i bogen "Kampen om disciplinerne". Den nye forskning har vist, at 12 ud af de 15 mest benyttede teoretikere i humanistisk forsking kommer fra andre forskningsområder end de humanistiske. Medvirkende: David Budtz Pedersen; forskningsleder og lektor ved Københavns Universitet

  5. Kulturvejleder - strikket kunstinstallation i Trekantsområdet

    De fleste der strikker, strikker et halstørklæde, eller et par vanter eller måske sweather. Det er de færreste der strikker fx en facade på et hus. Men når der i næste uge er festuge i Trekantsområdet - Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen, Billund og Middelfart - så vil der opstå en gigantisk strikket kunst-installation. Medvirkende: Karen Grøn; direktør på kunstmuseet Trapholt i Kolding

  6. Film om rap-gruppen N.W.A får ikke premiere i Danmark

    Filmen "Straight OUTTA Compton" har premiere i morgen i 18 forskellige lande. Filmen fortæller historien om den kendte rap-gruppe N.W.A (Niggas With Attitude), som blev pionerer inden for genren 'Gangsta rap', da de i 1988 udgav deres første studiealbum - også med titlen "Straight Outta Compton". De formåede at gøre Gangsta-rappen til en af de mest indflydelsesrige musik-genrer inden gruppen opløstes i 1991. Ice Cube og Dr. Dre var to fremtrædende medlemmer i gruppen, som kaldte N.W.A for en 'ikke-voldelig protest' og musikken for deres våben. Man kan også tale om en 'ikke-voldelig' protest på internettet lige nu, for Danmark er ikke på listen over de lande, hvor filmen får premiere i morgen fredag. Den er simpelthen ikke solgt til dansk filmdistribution, og det er der en del utilfredshed med. Medvirkende: Rune Skyum-Nielsen, forfatter og musik-journalist

  7. Tunneler af tape skal bære besøgende i Nikolaj Kunsthal

    Kan man vikle 40 km klistret tape rundt i et kirkerum, så det kan bære op til fem mennesker ad gangen? Svaret er ja. I anledning af 'Metropolis - festival for kunst og performance i byens rum', der startede i går i København, er det internationale kunstnerkollektiv 'Numen/For Use' ved at skabe en gigantisk tapekonstruktion i Nikolaj Kunsthal, der ligger i en kirke i indre København. Tapen bliver spændt ud mellem kunsthallens søjler, og meningen er, at de besøgende kan klatre ind i tape-tunnelerne, der snor sig højt over gulvet. Medvirkende: Jacob Grosen; reporter Johanne Løgstrup; kurator i Nikolaj Kunsthal Christoph Katzler; kunstner

  8. Patti Smiths bog 'Just Kids' bliver til TV-serie

    Flere fans af den amerikanske poet, billedkunstner og sangskriver Patti Smith, har måske haft fingrene i hendes anmelderroste og prisvindende selvbiografi Just Kids, der udkom i 2010 og i dansk oversættelse i 2011. Den vandt bl.a. den prestigefyldte National Book Award i hjemlandet USA og er oversat til mere end 40 sprog. Tilbage i 2011 var der forlydender om, at bogen skulle filmatiseres, og at det var Patti Smith selv, der skulle skrive manuskriptet. Projektet gik hurtigt i stå, og så blev håbefulde Patti Smith-fans ellers enige om, at projektet nok var gået i vasken. Men nu er der altså kommet en ny og noget uventet udvikling i sagen. Just Kids bliver ikke til en spillefilm, men til en hel mini tv-serie. Det er Hollywood Reporter, der nu skriver, at betalingskanalen Showtime - det er dem, der bl.a. står bag populære serier som Dexter og Californication - har bestilt en serie baseret på bogen. Serien skal skrives af Patti Smith i samarbejde med John Logan, manden bag en anden populær Showtime serie, nemlig Penny Dreadful.

  9. Den årlige TV-festival er åbnet

    Her til formiddag åbnede den årlige TV-festival, for ansatte foran og bag kameraerne i den danske tv-branche. En af ideerne med festivalen er at inspirere danske tv-folk med programideer ude fra den store verden, der på den måde i sidste ende kan komme danske seere til gode. Medvirkende: Niels Frid; journalist og deltager i TV-festivalen

  10. I dybden med vulkaner

    Hvert år er der vulkaner i udbrud forskellige steder i verden. De findes i så forskellige lande som Indonesien, Italien, Island og USA. Vi hører tit om i hvert fald nogle af vulkanerne, når de går i udbrud og det har dramatiske konsekvenser for os mennesker. Senest blandt andet i forbindelse med vulkanen Pico på Kap Verdeøen Fogo, der var i udbrud tidligere i år og nåede at sluge to hele landsbyer undervejs. Men alle beboere i byen nåede dog at blive evakueret. Også lavamarken Holuhraun i Island, der blev skabt af vulkanudbrudet i 2014-2015, hørte man en del om. Det var nemlig det kraftigste lavaudbrud, som Island har oplevet siden 1783. Men hvad er vulkaner egentlig? Det udkommer der en bog om i næste uge. Medvirkende: Poul Martin Holm; geolog og forfatter til bogen ”Vulkaner”

  11. Badeanstalter er igen blevet et populært fristed

    Engang kunne mænd og kvinder ikke bade sammen på stranden. Her måtte man besøge de stærkt kønsopdelte badeanstalter, hvis man ville i havet. Og badeanstalterne er i dag igen blevet et populært fristed. Vi tager temperaturen på badeanstalterne eller søbadet, som det også hedder, her i programmet. Medvirkende: Pernille Stensgaard; journalist og forfatteren bag bogen 'Det gamle bad og havet - Historier fra Charlottenlund Søbad' Birgitte Possing; formand for Charlottenlund Søbad og professor, dr. phil. på Rigsarkivet Jørn Rosenkjær; journalist (arkiv)

Seneste udsendelser

  1. P1 Eftermiddag

    Filmmusik: Den svenske film The Square med danske Claes Bang i hovedrollen løb i går med Guldpalmen på årets filmfestival i Cannes. Men der blev også uddelt andre prestigefulde priser - blandt andet prisen for årets bedste filmmusik. Prisen gik til den relativt ukendte elektroniske musiker Oneohtrix Point Never. P1 Eftermiddag får besøg af komponisten Mike Sheridan, der har fulgt Oneohtrix Point Never gennem mange år. P1 Eftermiddag ser også på musikken til en ny animationsfilm ved navn Marin, der er skabt som en visuel fantasi over Axel Borup-Jørgensens symfoniske værk af samme navn. Francesco Totti: Verdens mest trofaste professionelle fodboldspiller har spillet sin sidste kamp for AS Roma. 40-årige Francesco Totti blev skiftet ind i gårsdagens kamp mod Genoa og var med til at vende et afgjort resultat til en sejr. Efter kampen blev han hyldet for næsten tre årtier i klubben. P1 Eftermiddag tegner et portræt af legenden Totti med fodboldskribent og idéhistoriker Asker Hedegaard Boye. Godt design: "Kolding - vi designer livet". Sådan lyder Kolding Kommunes nye slogan. I dag åbner Design Week Kolding - en hel uge med fokus på design, der skaber vækst og øger livskvaliteten. P1 Eftermiddag taler med Kolding Kommunes designchef og med to designere, der udstiller i Kolding i løbet af ugen. Centralhjørnet: Centralhjørnet i København er blevet kaldt for verdens ældste homobar. Her i ugen fylder den 100 år. P1 Eftermiddag sender live fra Centralhjørnet og taler med ekstern lektor Peter Edelberg, der skriver ph.d. om homoseksuelle i efterkrigstidens Danmark. Vært: Jesper Dein.

  2. P1 Eftermiddag

    JFK: På mandag ville den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy være fyldt 100 år. Nu er en række danske JFK-fans gået sammen om at starte Kennedy Klubben - et sted, hvor den ånd, der prægede Kennedys præsidentskab, vil blive dyrket. P1 Eftermiddag får besøg af to af klubbens medlemmer. I studiet er tidligere forsvarsminister Nicolai Wammen og redaktør på Kongressen.com Anders Agner. Fra meme til Netflix: Det begyndte med et billede af popstjernen Rihanna og skuespilleren Lupita Nyong'o, der sad ved siden af hinanden til et modeshow og lignede karakterer fra en bankrøverfilm. Så tog internettet over. Billedet gik viralt, og brugere på sociale medier digtede videre på den fiktive historie. Nu bliver historien til virkelighed. Netflix har købt rettighederne, og Rihanna og Lupita Nyong'o har sagt ja til at medvirke. Hassan & ramadanen: I dokumentarserien Hassan møder vi en 12-årig muslimsk dreng, der har valgt at faste under ramadanen ligesom sine ældre brødre. Serien henvender sig til børn og deres forældre og får premiere i anledning af ramadanen. P1 Eftermiddag tale med seriens hovedperson Hassan Al-Shawi og seriens producer Mette Mailand. Bestsellers: Bestselleren har ry for at være litteraturens svar på fastfood, men de mest populære romaner kan også udfordre vores forståelse af identitet og klassetilhørsforhold. Det mener Louise Svanholm, der står bag bogen Verdens bedste bestsellers. P1 Eftermiddag får besøg af forfatteren, der fremhæver alt fra Goethes Den Unge Werthers Lidelser til Khaled Hosseinis Drageløberen. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

  3. P1 Eftermiddag

    Dansk spil måske verdens bedste - Det danske brætspil Magic Maze er nomineret til den tyske pris Spiel des Jahres, som er brætspilsverdens svar på en Oscar. Og det er ikke en tilfældighed, for de danske brætspilsudviklere samarbejder på tværs om at få udviklet det bedste af det danske. Dansk fantasy for voksne - Det er yderst sjældent, at der lander danske fantasyromaner for voksne i boghandlerne. Kristian Leth har brugt de sidste syv år på at skrive Mithos, og vi taler både med forfatteren om at skabe en egen verden, om at gå fra digte og sange til en helt anden verden - og så dykker vi ned i genrens manglende anerkendelse i de litterære kredse. Cannes' niveau - Med første uge af Cannes-festivalen overstået ser Per Juul Carlsen på niveauet i årets film - og hvilke der trækker det op og ned. El-bils-race - Når startflaget går og bilerne drøner afsted i kapløb med hinanden, er det som regel til lyden af brølende motorer. Men i dag var det en langt mere stille start, for her var det elbiler, der tog hul på Electric Marathon - et race fra København til Monte Carlo. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

  4. P1 Eftermiddag

    FESTIVAL-SIKKERHED: De kommende måneder samles den ene folkemængde efter den anden til over 200 danske festivaler spredt ud over landet. Efter tragedien i Manchester mandag aften spørger P1 Eftermiddag: Hvad med sikkerheden? Og kan det overhovedet lade sig gøre at beskytte store udendørs arrangementer effektivt? FARVERNES MAGT: På Sjælland risikerer en 75-årig mand at komme i fængsel, fordi han har malet sit parcelhus marineblåt og nægtet at ændre farven og betale bøder. P1 Eftermiddag undersøger, hvordan husfacaders farver påvirker os mennesker - et overraskende lidt opdyrket vidensområde i arkitekturen. FIKTIVE OG RIGTIGE PIRATER: Mens Jack Sparrow og de andre Hollywood-pirater gør sig klar til at borde biograferne med den nye "Pirates of the Caribbean"-film, lægger P1 Eftermiddag sig i kølvandet på de RIGTIGE pirater, der har hærget verdenshavene - herunder de danske farvande - siden Middelalderen. FRA KNUDEMAND TIL ROCKSTAR: Den bryske jurist Frederik fra "Arvingerne", alias skuespilleren Carsten Bjørnlund viser nye sider af sig selv: Nu kan man opleve ham som samfundsrevsende rocksanger. P1 Eftermiddag har besøgt ham i øvelokalet. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

  5. P1 Eftermiddag

    TIME: Time Magazine er kendt for sin røde forsidekant og sine ikoniske forsider med portrætter af markante personligheder. Men da magasinet udkom i fredags var forsiden anderledes. Her så man et billede af Det Hvide Hus i færd med at blive opslugt af Moskvas ikoniske Vasilij-katedral. Det er langt fra første gang, at Time Magazine mener noget. P1 Eftermiddag tegner i dag et portræt af det toneangivende amerikanske nyhedsmagasin. Frøslevlejren: I weekenden mødtes ti unge piger i Frøslevlejren i Sønderjylland for at skrive noveller med udgangspunkt i besættelsestiden. De deltager i en konkurrence, som Movellas - et skrivesite for unge - har lavet i samarbejde med Nationalmuseet og Dansklærerforeningens forlag. P1 Eftermiddag var med, da de mange håbefulde forfatterspirer overnattede i lejren og lod sig inspirere af omgivelserne. Twin Peaks: Kultserien Twin Peaks er tilbage efter mere end 25 års pause. Det betyder gensyn med velkendte karakter som Agent Dale Cooper, Laura Palmer og Audrey Horne, der for længst er gået over i tv-serien. Men holder Twin Peaks stadig? Kim Martin Sørensen fra bloggen vielskerserier.dk har set de første nye afsnit og giver et bud. Mens vi lever: Cannes-festivalen, der løber af stablen i disse dage, handler om andet end røde løbere og fine filmpriser. Der bliver netværket i stor stil og vist utallige nye film. En af dem er instrueret af en ung dansker, der aldrig har gået på filmskole. P1 Eftermiddag taler med Mehdi Avaz om filmen Mens vi lever, der har et budget på bare to millioner kroner. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Flere udsendelser på programsiden

Mest hørte på DR P1

Lige nu på DR P1

Verden ifølge Gram: Trump i tovene

Donald Trump er tilbage i Washington i den sump, han lovede at dræne under valgkampen. Nu truer sumpen med at suge ham og hans administration ned i dyndet. Nære medarbejdere undersøges for utidig omgang med både sandhed og russiske kontakter - og Trump selv risikerer at få en rigsretssag på halsen. Vært: Steffen Gram.

Startede klokken 09:05 Slutter klokken 10:03 (Næste: Kejser: Konflikter på arbejdspladsen)

Mere radio

  1. p1d
    Program: Efterforskerne: Fusk med falske fakturaer 1,3 mill. franarret en fond, som alle lejere i Danmark betaler til Genre: Perspektiv

Søg efter titel