1. P1 Morgen Sendt første gang

    NASA har opdaget en planet, der ligner Jorden. Betyder det, at vi ikke er alene? Det spørger vi en astrofysiker om. Vi skal også fejre de uafhængige pladebutikker. De fejrer i hvert fald sig selv i dag, hvor det Record Store Day. Vi får opdateret dig desuden på den seneste udvikling i Ukraine, hvor torsdagens aftale om afvæbning af de prorussiske aktivister foreløbig blot er ord på et stykke papir.

    Det og meget mere – lyt med!

Sendetider

Næste udsendelse

DR P1, I morgen d. 01. maj

Startede Kl. 06:07 - sluttede 09:00

Kontakt P1 Morgen

Indslag

  1. Jeppe Kofod: EU-Kommissionens klimamål er langt fra ambitiøse nok

    En rundspørge fra WWF Verdensnaturfonden viser, at et flertal af spidskandidaterne til Europa-Parlamentsvalget kræver højere ambitioner på klimaområdet, end det EU-Kommissionen lægger op til i sit seneste udspil. Vi ser nærmere på kritikken. Medvirkende: Jeppe Kofod, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Af: Sine Pam

  2. Netværket: Det diagnosticerede liv

    Et stort antal børn og unge stifter i dag nærmere bekendtskab med diagnoser som Bipolar, borderline, ADHD, depression, angst og skizofreni i løbet af deres opvækst. Men er både diagnoser og medicinforbrug til børn eksploderet? Det mener blandt andre Professor i psykologi, Svend Brinkmann, der har skrevet bogen: 'Det diagnosticerede liv' Medvirkende: Lars Møller, Oberst, Anna Prip, Terapeut, Svend Brinkmann, professor i psykologi. Af: Bjarke Stender

  3. International Record Store Day

    De små alternative uafhængige pladebutikker har det hårdt i en musikbranche med streamingtjenester på hastig fremmarch. Derfor bruger de dagen i dag, kaldet Record Store Day på at hylde sig selv og deres eksistensberettigelse. Medvirkende: Christian Rygaard, indehaver af Sort Kaffe og Vinyl. Af: Helge Frandsen

  4. Kan ny aftale ændre konflikten i Ukraine?

    I Ukraine holder prorussiske separatister stadig stand. Der blev ikke rømmet nogen regeringsbygninger i går, og det ser heller ikke ud til, at der vil ske noget i dag. I aftalen, der blev underskrevet i torsdags mellem Rusland, Ukraine, EU og USA, står der ellers, at de prorussiske separatister skal forlade ukrainske regeringsbygninger. I aftalen står der også, at OSCE skal sende opsynsmænd til regionen for at holde øje med den spændte sitation. Medvirkende: Søren Riishøj, lektor i statskundskab med speciale i Østeuropa, Syddansk Universitet. Af: Rikke Bergquist

  5. Nederlaget ved Dybbøl gjorde Danmark kulturelt indadvendt

    I går blev 150-året for slaget ved Dybbøl markeret, og slaget har da også sat mærke i den danske nationale identitet. Efter 1864 blev det indadvendte og bagudskuende et træk i den danske folkesjæl - et træk, der efter manges mening stadig hænger ved. Men hvordan kan en indadvendt og kulturelt ensartet nation som Danmark overleve i en verden, hvor kulturel og økonomisk udveksling er vigtigt for at kunne konkurrere? Medvirkende: Mads Mordhorst, forsker i national identitet og nation-branding, Copenhagen Business School Af: Anne Termansen

  6. NASA har opdaget en planet, der ligner Jorden

    En ny planet, der ligner jorden, er blevet opdaget af den amerikanske rumfartsadministration NASA. Hvad betyder opdagelsen for vores forståelse af jorden og universet? Og betyder det, at vi ikke er alene? Medvirkende: Uffe Graae Jørgensen, lektor på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet Af: Helge Frandsen

  7. Uhørt personangreb i indisk valgkamp

    Valghandlingen i verdens største demokrati er snart to uger gammel. Man kan konstatere, at den indiske valgkamp er blevet beskidt og præget af hidtil uhørte personangreb. Medvirkende: Freddy Svane, ambassadør i Indien Af: Helge Frandsen

  8. 25 Søforklaringer er nørderi for de uindviede

    Netværksanalyser kan bruges til alt fra at optimere fodboldholds chance for at vinde på grønsværen til at finde spredningsvejene for epidemiske sygdomme. Bogen 25 Søforklaringer, der udspringer af en offentlig foredragsrække på universitetet, kaster lys over nogle af dem. Vi bliver klogere på netværksanalyser sammen med en af bogens bidragydere. Medvirkende: Jens Olesen, professor i økologi, Aarhus Universitet Af: Louise Hededam

  9. Prorussiske borgeres rettigheder styrkes i kommende forfatning

    Mens uroen fortsat ulmer i det østlige Ukraine, kommer landets fungerende præsident fredag de utilfredse prorussiske grupper i møde. Oleksandr Turtjynov siger i en tv-tale sammen med landets premierminister, Arsenij Jatsenjuk, at russisk kan blive officielt sprog i nogle regioner i den forfatning, som man har planer om at ændre. Samtidig siger den fungerende ledelse i Kijev, at den nye forfatning vil åbne for en øget decentralisering. I det hele taget vil man styrke de prorussiske borgeres rettigheder i den kommende forfatning, som sendes til folkeafstemning samtidig med præsidentvalget 25. maj. Medvirkende: Claus Mathiesen, Lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine. Af: Rikke Bergquist

  10. Billeder på livet som flygtning i Europa

    Det er en svær tilværelse at være flygtning og asylansøger i Europa i dag. Dansk Flygtningehjælps Ungenetnærk er derfor i denne uge i Athen, hvor man gennem en fotoworkshop vil give europæerne et billede af de mennesker, der gemmer sig bag statistikkerne. Medvirkende: Bjørn Lynggaard Andersen, frivillig i Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk, Af: Helge Frandsen

  11. Nye festivaler presser de gamle

    Den store festivalsæson er begyndt, og de kommende måneder er weekenderne plastret til med musikbegivenheder. I år bliver konkurrencen forstærket af, at veletablerede festivaler knopskyder. Medvirkende: Peter Ramsdal, redaktør, Gaffa Af: Louise Hededam

  12. Finlands statsminister ønsker NATO-medlemskab

    Den finske statsminister vil have Finland med i NATO, meddelte han forleden. Lidt af en bombe at smide midt i den højspændte situation i Ukraine, da det vil provokere Rusland. Han blev da også irettesat af sin udenrigsminister, der vil holde fast i Finlands neutralitet. Af: Bjarke Hartmeyer Christiansen

  13. Nederlaget ved Dybbøl hjælper os med at forstå samtiden

    I går blev 150-året for slaget ved Dybbøl markeret med en række arrangementer. Men hvorfor egentligt blive ved med at markere det, der skete dengang? Slaget ved Dybbøl Mølle hjælper os med at forstå samtiden, mener ekspert. Medvirkende: Bjørn Østergaard, Centerleder for Historiecenter Dybbøl Banke Af: Louise Hededam

  14. Politikere vil have magten tilbage fra eksperter og embedsmænd

    Folkestyre eller ekspertvælde? Sådan lyder overskriften på en kronik i dagens Berlingske skrevet af de to folketingsmedlemmer Jeppe Bruus og Karsten Lauritzen fra henholdsvis Socialdemokraterne og Venstre. De to unge politikere er på tværs af partifarve enige om, at eksperter og embedsmænd har fået for meget at skulle have sagt, når det handler om at udvikle politik. Konkret vil de blandt andet have, at der i fremtiden skal sidde folkevalgte politikere med, når der bliver nedsat kommissioner. Medvirkende: Jeppe Bruus, forskningsordfører, Socialdemokratiet. Af: Helge Frandsen

  15. EU-ekspert: Danske parlamentarikere kan ikke rokke ved Kommisionens klimamål

    Næsten alle danske spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj mener, at målene for klima i EU ikke er ambitiøse nok. Men virkeligheden er, at de ikke kan ændre meget på de ambitioner, også selvom de bliver valgt ind. Det mener en EU-ekspert. Medvirkende: Claus Kragh, Europaredaktør, Mandag Morgen Af: Sine Pam

  16. Tips til det gode påskelam

    Det er Påskefrokost-tid, og lam er på menuen mange steder. Få gode råd til, hvordan du får det gode kød til ikke at smage af uld. Medvirkende: Hannah Grant, Kok for cykelholdet Team Tinkoff-Saxo, kogebogsforfatter Af: Louise Hededam

Seneste udsendelser

  1. P1 Morgen

    I dag er det præcis 100 dage siden at Donald Trump aflagde ed og blev USA's præsident. I tiden op til og i særdeleshed den morgen, talte vi med en masse eksperter om, hvad vi kunne forvente os af den kommende præsident. I dag skal vi høre, hvad nogle af de eksperter sagde dengang - og hvordan det så ser ud i dag. På mandag er det 40 år siden, kvinder for første gang trak i politiuniformen. Hanne Simonsen, som var på det første hold af kvindelige politikadetter, gæster studiet. Hør også om dagens klimamarch, grøntsager med knas og om hvordan, man bedst rejser med sine børn. www.dr.dk/p1morgen

  2. P1 Morgen

    Hvad tjener du? Hvad har du af udgifter? Og hvad skylder du? Sådanne spørgsmål kan du blive udsat for, hvis du i fremtiden søger om et kortfristet kviklån. Forbrugere der tager kortfristede kviklån, skal nemlig være i stand til at betale lånene tilbage. Det mener Forbrugerombudsmanden, der i dag kommer med nye skærpede retningslinjer om netop kviklån. Vi får i dagens P1 Morgen svar på, om det er en god eller dårlig dag for forbrugerne, når der kommer mere kontrol af deres økonomiske forhold. Når en patient bliver indlagt med lungebetændelse, bliver infektionen selvfølgelig behandlet. Men ifølge nyudnævnt professor fejler en stor del af patienterne i akutmodtagelsen mere end én ting - det er bare sjældent, at der er tid til at opdage det. Hvad har det af konsekvenser? Det svarer Ove Andersen, nyudnævnt klinisk professor i infektionsmedicin med fokus på biomarkører, os på. I dagens udsendelse dykker vi også ned i en opsigtsvækkende udtalelse af den religiøse rådgiver for den tyrkiske ambassade i Danmark. I et interview med Kristeligt Dagblad bekræfter han, at ambassaden har indsamlet informationer om præsident Erdogans modstandere herhjemme. Efter kupforsøget i Tyrkiet sidste år har landets præsident nemlig sat jagten hårdt ind over for tilhængere af Gülen-bevægelsen, som menes at stå bag forsøget om at støde Erdogan fra magten. Vi snakker med Özlem Cekic, som selv er blevet meldt til de tyrkiske myndigheder, og som mener, at det er meget problematisk, at man i sit eget land skal være usikker på, om man bliver meldt. www.dr.dk/p1morgen

  3. P1 Morgen

    Vi kan lige så godt indstille os på det: Robotterne kommer, og der kommer formentlig mange af dem i en nær fremtid. En ny rapport fra Innovationsfonden viser, at det med den teknologi vi har til rådighed i dag er det faktisk muligt at automatisere 40 procent af samtlige de arbejdstimer, der bliver lagt på det danske arbejdsmarked. Robotter har allerede gjort deres indtog på mange produktionsvirksomheder, men meget mere er på vej. Vi kigger på en række mulige fremtidsscenarier igennem morgenen. I dag skal du ikke stole på MetroXpress forside, for nyheden om at Kristian Thulesen Dahl skal holde talte til arbejdernes kampdag 1. maj er falsk. Forsiden er nemlig en annonce fra Gymnasieskolernes lærerforening, der vil sætte fokus på, at uddannelse er vejen til at bekæmpe falske nyheder. Men skal fake news bekæmpes med fake news? Vi spørger en ekspert og et par gymnasieelever. Alt det og meget, meget mere i dagens P1 Morgen. www.dr.dk/p1morgen

  4. P1 Morgen

    I dag skal vi til Venezuela, der den seneste måned har været præget af næsten daglige sammenstød mellem modstandere og tilhængere af landets præsident Nicolas Maduro. Modstanderne kræver at præsidenten træder tilbage og udskriver valg. Maduro sidder ganske tungt på magten og for at holde fast i det undertrykker han oppositionen og kritikere med fængsel uden rettergang og bruger statsstyrede medier til at undertrykke politiske modstandere. Det mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der her til morgen offentliggør en ny rapport om Venezuela. Man skulle måske tro, at jo længere en flygtning er i landet, jo større er sandsynligheden for at personen er i arbejde. Men sådan forholder det sig faktisk ikke, viser ny forskning. På trods af, at flygtninge og familiesammenførte i højere grad bliver en del af arbejdsmarkedet i de første år i Danmark, så knækker kurven efter ti år, hvor flere falder ud af arbejdsmarkedet. Det viser en ny rapport om flygtninge og indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet. SKAT kritiserer kapitalfonden Altor for at have misbrugt dansk skattelovgivning og for at have sløret afgørende spor i en strøm af penge, der i 2013 blev ført fra det krakkede OW Bunker i Danmark via Luxembourg til skattelyet Jersey. Skat mener, at Altor har snydt den danske statskasse for 140 millioner kroner. www.dr.dk/p1morgen

  5. P1 Morgen

    En hed sommerdag i juni 1988 udtalte en atmosfærefysiker i den amerikanske kongres, at den globale opvarmning allerede fandt sted - og at det var på tide at handle. Det satte for alvor skub i klimadebatten. Knap 30 år senere - i dag - diskuterer vi stadig, hvad vi skal gøre... Udvalg indkalder til eksperthøring om miljøkonsekvenserne ved havbrug i de danske farvande. Vi spørger Venstres klima- og fiskeriordfører, Thomas Danielsen, hvad han forventer at få ud af høringen. I Yemen er den humanitære situation nu så slem, at en trussel om en hungersnød er nær. 6,8 millioner sulter - og derfor afholdes der i dag i Geneve en donorkonference for at samle penge ind til at afværge hungersnøden, dét og meget mere kan du høre i dagens P1 Morgen www.dr.dk/p1morgen

Flere udsendelser på programsiden

Mest hørte på DR P1

Lige nu på DR P1

Tidsånd: Osmannerrigets storhed og fald

Den styrkede tyrkiske leder Erdogan fantaserer om Osmannerriget og al dets glorværdighed. Lektor Mogens Pelt fortæller om Osmannerrigets storhed og fald. Jesus Christ Superstar spiller igen. Allan Mortensen spillede Judas tilbage i 1971 og gæster Tidsånd med minder og sang. Vi fortsætter med andet afsnit af Vejen til E… Vis mere

Startede klokken 01:03 Slutter klokken 02:03 (Næste: Supertanker: Kropumuligt)

Mere radio

  1. p1d
    Program: Ugens gæst: Anders Matthesen Hvad gør man som komiker, hvis man løber tør for jokes? Genre: Perspektiv
  2. p1d
    Program: Platt-form: P1 cafeen Croissant eller Macron eller Macaron? Genre: Sjov radio

Søg efter titel