1. Skønlitteratur på P1: Ny dansk litteratur Sendt første gang

    Forfatterdebutant Sara Roepstorff er aktuel med en autobiografisk roman om forløbet omkring sin fars kræftsygdom. Romanen hedder "Min far er en tiger" og er forfatterens minutiøse registrering af sorgen, vreden og håbet i forbindelse med sygdomsforløbet. Skønlitteratur på P1 har mødt Sara, som fortæller om bogen, smerten, skriveprocessen, kræften og om faderens særlige forhold til The Rolling Stones. I en helt anden boldgade sætter vi desuden fokus litteraturens sammensmeltning med billedkunsten. Klaus Rothstein har nemlig mødt digter og billedkunstner Claus Carstensen på kunstmuseet Aros i Aarhus. Claus Carstensen har skrevet en digtsamling, der hedder "Terr" og er lige nu aktuel med udstillingen "WHAT'S LEFT (IS REPUBLICAN PAINT) - NINE SISTERS" på Aros.
    Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.
    (Sendes også fredag 19.03, lørdag 16.03,
    søndag 5.03 og 22.03).

Sendetider

Næste udsendelse

DR P1, onsdag d. 03. maj

Startede Kl. 11:03 - sluttede 12:00

Kontakt Skønlitteratur på P1

Seneste udsendelser

  1. Skønlitteratur på P1: Arv og miljø

    I denne uges program har vi den norske forfatter Vigdis Hjorth med i studiet. Hendes roman 'Arv og miljø' fik debatten om forholdet mellem litteratur og virkelighed til at blusse op, da romanen udkom i Norge i 2016. Romanen skildrer en arvestrid, som ripper op i familiens fortid. Nu udkommer romanen på dansk på Turbine Forlaget. Vi taler med Vigdis Hjorth om romanen og kommer også omkring hendes nominering til Nordisk Råds Litteraturpris. I den forbindelse taler vi også om den anden norske forfatter, der er nomineret til prisen, nemlig Henrik Nor-Hansen med romanen 'Termin. En fremstilling av vold i Norge'. Vært: Klaus Rothstein.

  2. Skønlitteratur på P1: En rejse mod nord og en alvorlig leg

    'Rud' er titlen på Kamilla Hega Holsts nye roman. I romanen forsvinder Kaisas teenagesøn, Malte, i en plantage. Herefter udfolder sig en mørk historie, der både omhandler leg og vold. Vi har inviteret forfatteren i studiet for at tale om romanen. Den tjekkiske forfatter Karel Capek er nok mest kendt for romanen 'Krigen mod salamandrene' fra 1936, en satirisk roman der kan læses som en slet skjult kritik af det nazistiske Tyskland. Capeks rejseskildring 'En rejse mod nord' er nu for første gang blevet oversat til dansk af Peter Bugge, som er lektor på Aarhus Universitet. Vi har talt med Peter Bugge om bogen, og om det politiske i Karel Capeks forfatterskab. Vært: Klaus Rothstein. (Sendt første gang 19. april).

  3. Skønlitteratur på P1: Suzanne Brøgger

    Dansk litteraturs dronning; det er en titel, der ofte er blevet brugt om forfatteren Suzanne Brøgger. Siden hendes debut i 1973 med essaysamlingen 'Fri os fra kærligheden', som kritiserede ægteskabet og kernefamilien som snærende institutioner i vestlige samfund, har Brøggers forfatterskab afprøvet grænser og skabt stor debat. De tre selvbiografiske føljetonromaner 'Creme Fraiche', 'Ja' og 'Transparence', som udkom henholdsvis i 1978, 1984 og 1993, fortæller historien om en ung kvinde, der eksperimenterer med kærlighed, seksualitet og kvindelighed, men som senere gifter sig og derved indgår i den institution, hun tidligere så stærkt kritiserede. Nu udkommer de tre romaner samlet under titlen 'Koral' på forlaget Gyldendal, i en forkortet og helt genkomponeret form. Nanna Mogensen har mødt Suzanne Brøgger til en snak om 'Koral'. Suzanne Brøgger er ikke blot aktuel med 'Koral', men også med en nyskrevet tekst til musikforestillingen 'Koncert for Lou' som har premiere på Teater Republique til marts. I ugens program kommer vi også omkring forestillingen, som er en hyldest til den kvindelige psykoanalytiker Lou-Andreas Salomé og hendes kærlighedsopfattelse. Vært: Klaus Rothstein. (Sendt første gang 22. februar).

  4. Skønlitteratur på P1: Velsignelser og planløse vandringer

    I Malte Tellerups debutroman 'Markløs' spiller det fynske landskab, og landskab som sådan, en væsentlig rolle. De to brødre, Malte og Emil, er hjemme på Fyn til deres fars 60 års fødselsdag. Midt i det hele beslutter brødrene sig for at gå tværs over Fyn til byen Tellerup, hvor deres mors familie kommer fra. At gå markløs betyder at gå planløst, på tværs af afmærkede veje, og på vejen kommer Malte og Emil også vidt omkring i samtaler om hjemstavn, landskab og familie. Vi har inviteret forfatteren med i ugens program til en snak om hans roman, om menneskers forhold til landskab og om hvordan ens identitet kan blive rundet af steder. Forfatter Caroline Albertine Minor har netop udgivet sin anden bog, novellesamlingen 'Velsignelser'. Disse noveller drejer sig på forskellige måder om tab og sorg, men også om familie, venskab og forældreskab. Universitetspraktikant Emilie Bessing mødte forfatteren ved Kristkirken på Vesterbro til en snak om de velsignelser, der indgår i novellesamlingen, om forældreskab, og om hvilken rolle kirken som institution spiller for 'Velsignelser'. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

  5. Skønlitteratur på P1: Det højeste væsen og en ordentlig mundfuld

    Forfatter Lone Hørslevs nye novellesamling 'En ordentlig mundfuld' består af tyve noveller. Men hvad binder egentlig disse noveller sammen? Klaus Rothstein har mødt Lone Hørslev for at tale om dette, om forfatterens iagttagende rolle, om spejlinger og om hvordan, det er at læse sine egne tekster højt. Derudover har vi en anden ny udgivelse på programmet, nemlig en roman skrevet af Madame Nielsen. Den hedder 'Det højeste væsen' og følger fortællerens vilde forelskelse i en ung balletdanserinde. Vi har inviteret Madame Nielsen i studiet for at tale om romanen. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Flere udsendelser på programsiden

Mest hørte på DR P1

Lige nu på DR P1

Mennesker og Tro: Marie Høgh og Iben Tranholm om kampen for Danmark

Sognepræst Marie Høgh og debattør Iben Tranholm besøger skurvognen for at diskutere nationalkonservatisme og kristendom. Vært: Anders Laugesen. www.dr.dk/tro

Startede klokken 00:32 Slutter klokken 01:03 (Næste: Skønlitteratur på P1: Arv og miljø)

Mere radio

  1. p1d
    Program: Ugens gæst: Anders Matthesen Hvad gør man som komiker, hvis man løber tør for jokes? Genre: Perspektiv
  2. p1d
    Program: Platt-form: P1 cafeen Croissant eller Macron eller Macaron? Genre: Sjov radio

Søg efter titel