Anders Høeg Nissen

Anders Høeg Nissen har med enkelte afbrydelser været vært på Harddisken siden 2000.

Jeg har med enkelte afbrydelser været vært på Harddisken siden 1. januar 2000 (før det freelancede jeg også nogle år), med skiftende kolleger. For tiden kører Henrik Føhns og jeg parløb bag mikrofonerne.

Før HD lavede jeg freelancearbejde på bla. Filmkalenderen, JP København, P1 og P3, jeg har bidraget til antologien Klondyke og Karaoke, og har være manuskriptlæser på Thura Film.

Jeg har en bachelor i litteratur- og medievidenskab, og efter i 12 år at have været indskrevet på overbygningen uden at lave noget, har jeg netop meldt mig ud af uni for at hellige mig DR.

Bor i Nordvest-kvarteret i København sammen med min kæreste, en MacBook Pro 13”, en Squeezebox og en større samling skotsk singlemalt whisky. Udover sådan de almindelige fritidsaktiviteter – film, bøger og computerspil – vedligeholder jeg også en samling af bananmærker fra hele verden.

  • Print
  • Del artiklen: