Se og hør Klenaus 9. Symfoni

Det var først ved Torsdagskoncerten d. 20 marts, at Paul von Klenaus 9. Symfoni blev spillet for første gang - selvom værket blev komponeret i 1945. Se og genhør det her.

Torsdag aften 20. marts 2014 kl. 19.30 blev Paul von Klenaus 9. Symfoni fra 1945 opført for allerførste gang. Koncerten blev videostreamet internationalt her på siden i tidsrummet 19.20-22.00.

Man anede intet om eksistensen af symfonien, før danske musikforskere for godt ti år siden hos komponistens arvinger i Wien opdagede det store partitur. Det lykkedes for Det Kgl. Bibliotek at skaffe midler til at erhverve hele Paul von Klenaus musikalske bo, bestående af utallige manuskripter.

Først nu er man ved at kunne overskue det hele, og der viser sig et meget særpræget livsværk. Brik for brik danner der sig et billede, og med den 9. symfoni falder en af de helt store brikker på plads.

På bølgelængde med tysk musik

Paul von Klenau (1883-1946) var københavner, men tilbragte det meste af sin karriere i Tyskland og Østrig. Musikalsk set var han på langt bedre bølgelængde med den tyske musik, end med de mere gammeldags, danske traditioner. Og forståelsen var gensidig.

Klenau flyttede som 19-årig til Tyskland, studerede blandt andet hos komponisten Max Bruch. Han blev en nær ven af tolvtonekomponisten Alban Berg, og fik sine operaer opført i Tyskland af tidens største dirigenter, Wilhelm Furtwängler og Bruno Walter.

I 1930'erne blev Klenau udnævnt til professor og koncertdirektør ved Wiens Konzerthaus. En meget usædvanlig karriere blandt tidens danske komponister.

Den største symfoni af en dansk komponist

Med sit allersidste værk overgik Klenau sig selv. Hans Symfoni nr. 9 er ikke bare hans største, men den mest omfattende symfoni, der nogensinde er skrevet af en dansk komponist. Partituret fylder 350 sider og varigheden er anslået til ca. 80 minutter. Besætningen kræver ud over et symfoniorkester også et kor og fire vokalsolister.

Også af politiske grunde er Klenaus 9. Symfoni bemærkelsesværdig. Et højspændt værk, skrevet i krigens sidste måneder af en tysk-orienteret komponist, som først i 1940 var vendt tilbage til Danmark.

Carl Nielsen beskrev Klenau som 'en ægte tysker', mens Klenau omvendt kaldte Nielsen for 'primitiv'. De to kunne ikke udstå hinanden. Under besættelsen engagerede Klenau sig i dansk-tyske foreninger. Han fik sin musik spillet i radioen og på Det Kgl. Teater.

Skrevet ud af musikhistorien

Dansk Biografisk Leksikon karakteriserede i 1937 Klenau som 'germanernes lærling', og satte tvivl ved, om man overhovedet kunne kalde ham en dansk komponist. Efter befrielsen blev Klenau fuldstændig ignoreret i dansk musikliv.

Han døde i 1946 uden at være blevet taget til nåde, og i over et halvt århundrede ønskede ingen at forny kendskabet til ham. Han forsvandt fra historiebøgerne - blev simpelthen skrevet ud af den danske musikhistorie.

  • Print
  • Del artiklen: