Verdenspremiere på Cæcilie Triers nye projekt i Det Elektriske Barometer

På søndag får Mads Axelsen, vært på Det Elektriske Barometer, besøg af Cæcilie Trier til en lille søndagssnak om hendes nye projekt.

På søndag får Mads Axelsen, vært på Det Elektriske Barometer, besøg af Cæcilie Trier til en lille søndagssnak om hendes nye projekt. Derudover vil Triers nye toner selvfølgelig fylde din radio.

Nye musikalske udskejelser

Cellisten og sangerinden har tidligere gjort sig bemærket på den danske musikscene i bands som Choir of Young Believers, Le Fiasko og senest som hovedaktør i Chimes & Bells.

I november udkommer Trier dog med et helt nyt og meget anderledes projekt, der hedder “CTM”. I følge pladeselskabet Tambourhinoceros kommer musikken til at centrere sig omkring syntharrangementer og Triers vokal, og det bliver både dansabelt og eftertænksomt.

Det Elektriske Barometer har på søndag klokken 22 eksklusivt verdenspremiere på projektet.

  • Print
  • Del artiklen: