FAQ

// Frederik Dam Sunne  // 13-02-2012 10:41

Her kan du finde svar på de spørgsmål, som P3 bliver stillet mest for tiden. Hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv til Licens- & Programservice.

Jeg har vundet en præmie, men har ikke modtaget noget endnu?
Det tager omkring 3 uger fra at du vinder en præmie til at du modtager den. Hvis du efter 3-4 uger endnu ikke har modtaget din præmie, så skriv til msq@dr.dk og angiv følgende oplysninger:
* Dit navn, adresse og telefonnummer
* Hvilket program du vandt præmien i
* Hvornår du vandt præmien

Jeg kunne godt tænke mig at høre en bestemt sang?
Som hovedregel tager vi desværre ikke imod lytterønsker til programmerne i dagtimerne. Men i enkelte programmer tager vi en gang imellem imod lytterønsker, så lyt med og hør hvornår du har mulighed for at få dit ønske opfyldt.

Jeg har lavet noget musik, som jeg gerne vil spille for P3?
Hvis du har skrevet noget musik, som du gerne vil have at de musikkyndige her på P3 lytter til, så kan du enten sende materialet til playlisteudvalget@dr.dk eller sende det til følgende adresse:
P3, Playlisteudvalget
Emil Holms Kanal 20
0999 København C.

Kan jeg hente P3s programmer til min mp3-spiller?
Programmer til podcasting kan findes her: www.dr.dk/podcast. Findes programmet ikke på podcast-sitet, er det fordi der ikke bliver lavet podcast af programmet. Du kan genlytte (men ikke downloade) de seneste programmer her: dr.dk/radio.

Kontakt programmet

Kontakt

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now