Monte Carlo er trætte af vejrfotos på Instagram - og fan af SKATs telefonkø

Som Monte Carlos lyttere ved, så er der ingen som satireduoen, der forstår at navigere elegant mellem ulvehype, tv-kritik, royale rygter og løse observationer.

Som Monte Carlos lyttere ved, så er der ingen som satireduoen, der forstår at navigere elegant mellem ulvehype, tv-kritik, royale rygter og løse observationer.

Læs med her, hvor Peter Falktoft og Esben Bjerre Hansen skyder skarpt på ugen – og anbefaler hvad man kan klemme ud af den.

Hvad har du af planer i denne uge?

Esben: ‘Jeg skal til en DR2 Tema-Temafest. Og er stadig i tvivl om udklædningen. Tror jeg går for en Martin Krasnik.’

Peter: ‘Research, research, research. Der er X-Games d. 20-22. marts på DR3. Så jeg skal lige være 10.000 procent forberedt. Der er også lige at lave et dagligt radioprogram, men det er det. ‘Do Work’, som man desværre ikke så ofte siger.’

Hvem vil man gerne være i denne uge?

Esben: ‘Den dansk-chilenske kunstner, Marco Evaristti. Han har egenhændigt hidset nordmændene op ved at male et fjeld rødt. Hurra!’

Peter: ‘Skovridder i Midtjylland, fordi der er chance for at se en ulv.’

Hvad er den mest overvurderede ting i denne uge?

Esben: ‘Foråret. Folk hidser sig simpelthen for meget op over, at foråret er væk, eller at der er en lille smule sne igen. Nyd det og lad være med at tage SÅ mange Instagram-billeder af det. TAK!’

Peter: ‘Postulaterne om at der vil følge elefanter i kølvandet på ulvene og gøre sit indtog i den danske fauna inden for 10 år. Jeg er ikke ekspert, men det kommer ikke til at ske.’

Hvad skal man opleve i Danmark for tiden – og hvorfor?

Esben: ‘Det nye DR2. Det er så vildt, gakket og helt igennem fantastisk, at DR igen tør sende fjernsyn, der er pisseligeglad med om folk ser med eller ej.’

Peter: ‘Telefonkøen, når man ringer til SKAT … Fordi man kan bruge ventetiden til at filosofere over, hvorvidt tidligere departmentschef Peter Loft selv har udvalgt musikken.’

Hvad er ugens ord?

Esben: ‘Eva Agnete Selsing – Gå ind og nyd klippet fra Deadline. En opvisning i hvordan man skyder sig med kirurgisk præcision i foden.’

Peter: ‘Go'morgen Rumkapsel’

  • Print
  • Del artiklen: