// Charlie Alexander // 03-09-2010 14:18
Ja ja, ok. De kan da et eller andet derovre på den anden side af sundet. Landet der har leveret pop-koryfæer som Abba, Roxette og The Cardigans, har bare altid haft lidt mere succes med at producere popmusik end danskerne.
Og den unge svenske popsmed Jonathan Johansson er ingen undtagelse. Han har allerede taget danskerne med storm, med P3-hits som “Aldrig Ensam” og “Hand i Himlen”. Sangeren spiller to koncerter i Danmark i weekenden, og er i øvrigt en travl herre, men vi fik alligevel vristet nogle svar ud af ham på mail.
Du har været en flittig gæst på P3 siden foråret, hvor du udgav dit album “En Hand i Himlen”. Du er nærmest udnævnt til det nye store pophåb fra Sverige – også her i Danmark. Hvorfor tror du danskerne er blevet så glade for din musik?
- Jeg har faktisk ingen anelse. Svenskerne er jo også vilde med det, så vi er måske ikke så forskellige. Endda
Singlen “Aldrig Ensam” blev bl.a. spillet på P3 som P3′s Uundgåelige. Hvad handler sangen om, og hvordan blev den til?
- Den handler om et klassisk eksistentielt spørgsmål. At indse at vi aldrig er ensomme, er lige så skræmmende som at indse at vi altid er det. Begge påstande er lige sande. Det handler sangen om, og om et vidunderligt lys en juniaften i Stockholm
Videoen til “Aldrig Ensam” viser dig i en limosine på en ensom mørk landevej. Hvordan kom ideen til videoen, og hvad vil du gerne vil udtrykke med den?
- Egentlig ville jeg køre rundt i en begravelsesbil, men vi kunne ikke finde nogen. Videoen forsøger at illustrere hvordan folk søger en anden, at vi alle leder efter hinanden.
Hvad kan folk forvente af dine to koncerter her i weekenden? Er der nyt materiale med, eller andre overraskelser?
- Det er faktisk vores sidste koncerter med den her plade, for vi har turneret i halvandet år nu, så det er efterhånden på tide. Så skal den nye plade gøres færdig, og den kommer til februar 2011. Den bliver fantastisk! Vi elsker at spille i Danmark, for folk er så åbne og tager imod.
Fortæller Jonathan Johansson, der altså kan opleves i morgen fredag på Lille Vega i København, og i Musikhuset på lørdag i Århus.
Unga Bunga: Rasmus' Soundcloud. BXCENTRIC leverer et skønt mix den næste time. Playlisten er under Noter, tak for i aften!
Unga Bunga: Tracklisten for i aften er lagt op. Vi er tilbage efter Radioavisen helt indtil midnat!
Radioens Efterretningstjeneste: Det var en fantastisk dag. vi rundede 7.500 indbyggere på FB, vi ved hvor højt et passagerfly kan komme op og vi fandt ud af at i er eminente til bogstavsrim. God weekend og husk alkofonen: 35202075.
Radioens Efterretningstjeneste: SÅDAN 7.500 likes. Så er der ønskeradio på mandag. Det glæder vi os til.
Radioens Efterretningstjeneste: http://www.dr.dk/p3/programmer/radioens-efterretningstjeneste/2012/02/10/de-beste-bogstavrim Radioen Efterretningstjeneste leger bogstavrimleg. Kan du flere?
P3 - DR: Vi leger bogstavrimleg. Kan du flere? http://www.dr.dk/p3/programmer/radioens-efterretningstjeneste/2012/02/10/de-beste-bogstavrim
Unga Bunga: Mens vi venter på at klokken bliver 21 er her Edit Murphy's fantastiske gæstemix fra forrige uge:
Deltag i debatten