De bedste gyserfilm til en uhyggelig halloween

// Claus Larsen  // 31-10-2011 14:40 Denne fyr gjorde Halloween til et helvede i John Carpenters film af samme navn fra 1978 Denne fyr gjorde Halloween til et helvede i John Carpenters film af samme navn fra 1978

Man skal bruge et monster af en slags og nogle helt almindelige, dødelige mennesker, der bliver bragt i fare og så har man stort, hvad der skal til for at lave en dejlig gyser.

De er blevet produceret siden filmen var barn for over 100 år siden, og vi har samlet en lille buket af fem klassikere og tre nye bud på klassikere, som man kan (u)hygge sig med

Dracula (1931 Tod Browning)

De fleste tænker på vampyrer, når de hører om gyserfilm, og der findes ingen vampyrer, der er sejere end Grev Dracula fra Transsylvanien. Han er baseret på en Vlad Dracula, der vist nok spidede sine fjender i middelalderen. Dracula rejser fra Transsylvanien til London i følge Bram Stokers roman fra 1890′erne og gør byen til et meget usikkert sted. Bogen er filmatiseret mange gange som Dracula, men også i den klassiske stumfilm Nosferatu. Vi vælger Tod Brownings klassiker fra 1931, men anerkender også Francis Ford Coppolas udgave fra 1990′erne.

Psycho (Alfred Hitchcock 1960)

Når det drejer som om at finde rundt i gyserfilmens mange tricks, så er Alfred Hitchcock en sand pioner og mester. Det splattede aldrig rigtigt i hans film, men til gengæld sad man med livet i hænderne, fordi man vidste, det snart ville gå galt. Således er det også for Janet Leigh i Psycho. Hun stjæler penge fra sin boss, og man ved bare, at hun skal straffes. Det sørger Anthony Perkins for, da han som den snotskizofrene Norman Bates gør Janet Leighs brusebad til en kold fornøjelse. Takket være den scene er der millioner af mennesker, der ikke føler sig helt trygge bag forhænget. Gus van Sants kopi fra 1990′erne må man ikke se – så kommer bøhmanden og spiser dig

Night of the Living Dead 1968 (George A. Romero 1968)

Den er billig, skrattet, drønuhyggelig og indbegrebet af en kultfilm. Et søskendepar besøger deres fars grav og angribes af en zombie. Den ene dør, mens den anden søger tilflugt i et gammelt hus sammen med en sort mand, der beskytter dem begge, mens huset angribes af sultne zombier. De holder stand, men den sorte mand skydes næste morgen af en hob, der tror, han er zombie – en lille hilsen til, hvordan man i USA behandlede sorte i 1968. Manden bag filmen er George A. Romero og han er zombiefilmens godfather.

Eksorcisten (William Friedkin 1973)

Børn er noget af det uhyggeligste, der findes og det udnyttes fint i Eksorcisten. Den lille pige, Regan, er på vej ind i pubertetens svære tid, der ikke bliver nemmere af, at hendes forældre er blevet skilt. Og det bliver selvfølgelig heller ikke nemmere af, at Satan besætter hnedes krop og får den til at gøre bizarre ting, som at dreje hovedet 360 grader, kaste grønt slim op eller tilfredsstille sig selv med et krucifiks. Den stakkels pige er på dødens rand, da verdens sejeste katolske præst i Max von Sydow kommer og jager Satan væk – og dør under forsøget. Der er kommet en række sequels og prequels til mesterværket. Dem bør man generelt holde sig fra.

Halloween (John Carpenter 1978)

Inden der var noget, der hed Halloween, måtte man naturligvis oversætte en filmtitel som denne til Maskernes Nat. Psychos Janet Leigh har en meget fræk datter, der hedder Jamie Lee Curtis, der udover at være smuk og veludrustet, kunne skrige. Og det fik hun brug for i John Carpenters Halloween. I 1963 dræber en seksårig knægt sin teenagesøster, der måske er lidt løs på tråden. Han lukkes inde på en tosseanstalt, men 15 år efter flygter han på den samme dato (dags dato, naturligvis) tilbage til den hyggelige barndomsby for at fortsætte slagteriet. Jamie Lee Curtis slipper med livet i behold og Michael stikker af og fortsætter sine myrderier i en lang række efterfølgere.

 

Er du ikke til gamle gys, så har de seneste 15 år budt på masser af gys, især fra Asien. Vi anbefaler lige tre boblere alle med børn

Børnehjemmet: Denne spansk-mexicanske spøgelsesfilm tog verden med storm, da den kom i 2007. Bare fordi det spøger, behøves det jo ikke at være et spøgelser i kælderen.

Ju-On: The Grudge: Igen et godt eksempel på at børn er skræmmende. En ung kvinde skal passe en katatonisk dame, der er lammet af skræk. Hvorfor? Noget med børn, der er blevet dårligt behandlet

Lad den rette komme ind: Et lille svensk mesterværk om en outsiderdreng, der får en ny veninde. Hun er også noget til en side, da hun kun kan lide blod. Uhyggeligt skruet sammen i en skummel stemning.

Hvilken gyserfilm er din favorit?

 

 

Deltag i debatten

  1. frede // frede // for 6 måneder siden

    The Amitville horror :D

  2. Dan // Dan // for 6 måneder siden

    Smut ind på den danske film blog Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents! Han anmelder en masse horror-film, nye som gamle! Super fed side :)

  3. Dan // Dan // for 6 måneder siden

    Smut ind på den danske film-blog Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents – han anmelder en masse horror-film, nye som gamle! Super fed side :)

  4. Ronja // Ronja // for 6 måneder siden

    hvad hedder den der med Liv Tylor (eller hvordan det staves), hvor hun og hendes kæreste, der fier til hende, skal overnatte i et sommerhus efter et bryllup – og så får ubehagelige gæster? Den er vildt klam, ikke med splat, bare med creepy med creepyskum på!

  5. Jesper Buhl // Jesper Buhl // for 6 måneder siden

    The Children, Rec, Nosferatu – Sinfoni Des Grauens, Børnehjemmet, Vampyr, Society, L’Opera, Lad den rette komme ind, Død Snø..

  6. Thorbjørn Olsen // Thorbjørn Olsen // for 6 måneder siden

    I mangler da vist “Ondskabens hotel” på jeres liste!!!

  7. Daria // Daria // for 6 måneder siden

    “House on haunted hill” (1999), “REC” (2007), “Quarantine” (2008)
    Alle tre er lige i skabet!

  8. Ricky // Ricky // for 6 måneder siden

    Halloween helt klart

  9. Buchwald // Buchwald // for 6 måneder siden

    Ondskabens Hotel <- gennemtænkt gys
    John Carpenters The Thing <- bedste 80'er gys.
    28 weeks later <- Godt gys.

  10. Anita // Anita // for 6 måneder siden

    Halloween <3

  11. andreas // andreas // for 6 måneder siden

    saw

  12. Anders // Anders // for 6 måneder siden

    Hvis i vil høre en rigtig gysernørds vurdering af gyserfilm så besøg

    http://cinemassacre.com/

    Derudover laver han en halloween special hvert år

  13. jamesjame@gmail.com // jamesjame@gmail.com // for 6 måneder siden

    High Tension!

  14. Kevin // Kevin // for 6 måneder siden

    Inside (Fransk gyser) Nøøj den er klam, lige på grænsen til for meget, der hvor det er allerbedst (:

  15. katja // katja // for 6 måneder siden

    hvad hedder den

  16. Christian // Christian // for 6 måneder siden

    The Ring (Japansk)

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now

  1. KarriereKanonen 2012 er i fuld gang. Mød årets vindere her.
Henter uplayer....

Systemlisten

  1. Klumben feat. Raske Penge - Faxe Kondi

    (1 uge) Afspil STEM
  2. Eaggerstunn feat. Geolo G & Keith - Kugledans

    (7 uger) Afspil STEM
  3. Shaka Loveless - Tomgang

    (5 uger) Afspil STEM
  4. Blue Van - Would You Change Your Life

    (1 uge) Afspil STEM
  5. Flødeklinikken - Barbielund

    (1 uge) Afspil STEM

Boblere

  1. Rasmus Seebach - Falder

    Afspil STEM
  2. Tomas Barfod - Broken Glass

    Afspil STEM
  3. NewNewYorkYork - The Same Shit (On The Radio)

    Afspil STEM