// Claus Larsen // 16-09-2011 12:22
Avril Lavigne: Wish You Were Here (Canada)
De svenske hitmagere Max Martin og Shellback var med til at skrive de første to singler (“What The Hell” og “Smile”) og har også haft fingrene nede i balladen “Wish You Were Here”, der er tredje single fra Avril Lavignes seneste album “Goodbye Lullaby” fra marts 2011.
Førstesinglen “What The Hell” udkom i februar og blev af den 26-årige canadier omtalt som det mest poppede track på et album, der ellers går i en mere personlig og voksen retning end de tre foregående plader. Hun har pt. flere sange klar til sit næste album, der muligvis allerede udkommer i 2012.
Avril Lavigne har solgt i nabolaget af 30 millioner album på verdensplan og haft indtil flere #1 hits, bl.a. Complicated, Sk8ter Boi og Girlfriend. Den igangværende ‘Black Star Tour’ bringer Avril til Belgien, Frankrig, Tyskland og England i løbet af september, inden turen går hjem til Canada.
Caotico & Tove Styrke: Brains Out (Sverige)
Caotico blander svensk punk og synthpop og er blevet beskrevet som Norrlands svar på MGMT. Efter at de tre svenskere har spillet på mange af sommerens festivaler, har hypen vokset sig pænt stor derovre i nabolandet.
Bandets første single "Back Of My Head" blev valgt til "Song Of The Day" af Popjustice og blev spillet flittigt på svensk P3. Nu har Caotico fået pladekontrakt og har på deres nyeste single "Brains Out" slået sig sammen med barndomsvennen Tove Styrke, der leverer vokalen.
Caotico består af Alexander Juneblad og de to brødre Erik og Joel Dunkels. 18-årige Tove Styrke kendes især for singlerne “Million Pieces” og “White Light Moment” og blev i begyndelsen af 2011 kåret til Årets Nykomling ved svensk P3 Guld.
Coldplay: Paradise (UK)
“Paradise" er 2. single fra Coldplays femte album “Mylo Xyloto”, der udkommer 24. oktober.
Titlen “Mylo Xyloto” [udtales 'mai-low zai-lætow'] har allerede været genstand for et hav af fortolkninger på diverse fanblogs, men har ifølge Chris Martin ingen dybere mening, men er blot ‘et godt navn’. Der er tale om et konceptalbum, der fortæller ‘en kærlighedshistorie med en lykkelig slutning’ og hvor bandet bl.a. har hentet inspiration og stemninger fra den amerikanske TV-serie “The Wire”.
Coldplay turnerer for øjeblikket i USA, inden de i oktober giver koncerter i Brasilien og Sydafrika.
The Echo Vamper: Lover (DK)
The Echo Vamper består af danske Iza Mortag Freund og engelske James Brook. De danner også par privat, har gennem det sidste års tid givet mere end 25 koncerter på små og store spillesteder i ind- og udland.
“Lover” er første single fra debut-EP’en “It’s The Echo Vamper”, hvor duoen trækker på den mere syrede, sexede og beskidte del af rocken fra 50erne, 60erne, 70erne og 80erne. New wave vs. no wave vs. garagerock.
En “Echo Vamper” har iflg. ordbogen flere betydninger: 1) en kvinde der bruger sin sexappeal til at forføre / udnytte mænd 2) at improvisere melodien til en sang 3) en speciel mundharmonika (anvendt af bl.a. John Lennon og Bob Dylan).
Fallulah & Cody: Do What You Gotta Do (DK)
“Do What You Gotta Do” er resultatet af et samarbejde mellem Fallulah og Cody’s frontmand Kasper Kaae, der ved et tilfælde mødtes i et tog og blev enige om af lave et nummer sammen. Ideen bag singlen var ifølge de to musikere at skabe en ungdomshymne, der hylder umiddelbarheden og lysten til at skabe musik, der rykker personlige grænser.
“Sangen er for os begge blevet symbol på forskellige ting. Vi har begge i optagelsesprocessen brudt vante rammer, og der er en sær energi forbundet med det at bryde rammer.”, har Kasper Kaae udtalt om samarbejdet med Fallulah.
Ved sommerens Skanderborg Festival dukkede Cody op under Fallulahs koncert og sammen spillede de “Do What You Gotta Do”.
Fallulah vandt P3 Prisen i 2011 på baggrund af sidste års debutalbum "The Black Cat Neighbourhood". Kaspar Kaae er forsanger og sangskriver i det syv mand store indiefolk-orkester Cody.
Justice: Audio Video Disco (Frankrig)
Den franske electro-duo Justice [udtales på fransk: sjystiz] er på trapperne med albummet “Audio Video Disco”, hvorfra titelnummeret er ude som ny single.
Justice, som består af Gaspard Augé og Xavier de Rosnay, fik først opmærksomhed med deres remix af electro-rockbandet Simian’s “Never Be Alone”, som blev udsendt med titlen “We Are Your Friends”. Nummeret vandt i 2006 en MTV Europe Music Award for bedste video, og da instruktøren So_Me skulle modtage prisen, blev han afbrudt på scenen af Kanye West, som mente, han skulle have haft den.
Det nye Justice album “Audio Video Disco” (oversat fra latin: “Jeg hører, jeg ser, jeg lærer”) er på gaden 25. oktober. Førstesinglen “Civilization” kom i P3-rotation i foråret og blev iøvrigt anvendt i Adidas’ seneste worldwide reklame.
Marina And The Diamonds: Radioactive (UK)
Græsk-walisiske Marina Lambrini Diamandis aka Marina And The Diamonds er klar med singlen “Radioactive” som forsmag på albummet “Electra Heart”, der ventes at udkomme senere på efteråret som opfølger til debutpladen “The Family Jewels” fra 2010.
“Radioactive”, der er produceret af norske Stargate, er skrevet i New York midt under en hedebølge og viser Marina fra en betydelig mere discopoppet side end tidligere. “Da jeg blev introduceret til det glitrende natteliv, blev jeg straks forelsket i byen – den er magnetisk, brusende med lysende energi, som ingen anden by i verden…”.
Marina var P3′s Uundgåelige i november 2009 med “Mowgli’s Road” og fik efterfølgende et definitivt gennembrud på radio med singlerne “Hollywood” og “I Am Not A Robot”.
Rihanna: Cheers (Drink To That) (USA)
Med drukvisen “Cheers (Drink To That)”, der har hentet indtil flere ‘yeah yeahs’ fra Avril Lavignes “I’m With You”, er Rihanna oppe på syvende single fra albummet “Loud”. Nummeret er produceret af hiphop-teamet The Runners fra Orlando, Florida. “Loud” udkom i november 2010.
Blandt gæsterne på albummet er Drake, Nicki Minaj og Eminem, der kan høres ganske kort i en alternativ version af hans kæmpehit “Love The Way You Lie”.
Rihanna kan opleves live i Herning den 28. oktober.
Suspekt: Vi ses i helvede (DK)
Spekulationerne om gruppens opløsning var på sit højeste, da fjerdemand Troo.L.S i begyndelsen af 2009 forlod Suspekt for at forfølge en producer-karriere i USA. Da de resterende tre medlemmer efterfølgende kastede sig over projektet Selvmord sammen med L.O.C. og produceren Jonas Vestergaard, blev gruppen dømt helt ude af de danske medier.
Men de tre halvvoksne mænd i Suspekt vendte stærkt tilbage i foråret med hyldesten til “Klaus Pagh”. De er nu ude med singlen “Vi ses i helvede” som ny smagsprøve på deres fjerde album "Elektra", der kom på gaden 12. september.
Suspekt slog for alvor igennem i 2007 med deres tredje albumudspil, "Prima Nocte". Pladen blev godt modtaget af publikum og anmeldere, og gruppen høstede på den konto et hav af nomineringer og priser bl.a. en DMA for årets hiphop-udgivelse og prisen P3 Gennembruddet til P3 Guld 2008. P3 roterede flere af albummets singler, hvoraf "Proletar (hvor jeg står)" blev P3's Uundgåelige i efteråret 2007.
Suspekt blev dannet i Albertslund i slutningen af 90'erne af de to rappere Bai-D og Orgi-E sammen med produceren Rune Rask.
Monte Carlo på P3: Er du rød og forbrændt ovenpå tropeweekenden i Danmark? Så kunne du jo sætte dig i skyggen og lytte til sidste uges høj- og lavpunkter. Vel mødt til en helligdagsspecial i morgen!
Det Elektriske Barometer: Så er der blot en time til at barometeret går i luften, for næstsidste gang inden sommerferien. Jeg foreslår i ligger jer i græsset, blander et ekstra sødt glas saftevand, skruer op for høretelefonerne og nyder de sidste strejf af solen. God pinse. Kh Mads <3
Smag på P3: Vi har leget Side 9 med Shaka Loveless. Her er, hvad han svarede.
Smag på P3: Shaka er vores søde søndagsgæst. Lige om lidt skal vi lege Side 9 med Shaka Loveles. Nysgerrig?
Smag på P3: P3's Uundgåelige fra og med i morgen kommer fra den 21-årige dansk-afrikanske Kaka. Er du med på reggaebølgen?
Smag på P3: Musikvideoen til Kylie Minogues spritnye single Timebomb. Hvad synes du?
P3Nyheder: Selvom det blev svesnkerne der løb med sejren i Melodi Grand Prix, så var det P3Nyheders Ole Tøpholm, der vandt kampen i kommentatorboksen!! Gi' ham lige en 'thumbs up'..//Tue
P3 Sporten: Skidt dag for dansk sport spillet i Tyskland; Både Fodboldlandsholdet og AG København tabte i hhv. Hamburg og Köln. Og Morten Olsen er ikke længere så sikker på, at Thomas Sørensen er førstevalg i målet... Hva' mener du; hvem skal vogte buret under EM; Thomas Sørensen, Stephan Andersen eller Anders Lindegaard?
Lågsus - DR P3: Så er vi ved at være klar til Lågsus. Er I klar?
P3Nyheder: Jaaaaa mer' kaffe!!! //Tue (der har været vågen siden kl 6 i morges..)
Deltag i debatten