Så er der frisk musik på kanden

// Tine Godsk Hansen  // 10-11-2011 15:34 The Ting Tings er tilbage i din radio The Ting Tings er tilbage i din radio

Boho Dancer: Me And Your God (DK)
Boho Dancer har haft travlt i 2011. Trioen var en af årets tre vindere af Karrierekanonen, de har spillet på SPOT, Northside og Skanderborg Festivalen, optrådt på Plænen i Tivoli og er i november på dk-turné med Sort Sol.

Det københavnske band spiller indie-folk/rock og består af sanger og sangskriver Ida Wenøe, bassist og guitarist Símun Mohr og trommeslager og guitarist Asker Bjørk.  Gruppen har taget navn efter en Joni Mitchell-sang – den hedder “The Boho Dance” – men er efter eget udsagn i lige så høj grad inspireret af Patti Smith og Nina Simone. Et debutalbum ventes på gaden i starten af 2012.

Camille Jones & Steffen Brandt: En verden perfekt (DK)
Egenligt startede det som Camille Jones’ projekt. Hun kastede sig over TV-2′s snart 30 år gamle “Vi har skabt en perfekt verden”, samplede riffet og skrev en ny tekst.Da Camille senere mødte Steffen Brandt til en Grøn Koncert, spillede hun demoen for ham, og var frisk på et samarbejde. Nu kan du høre resultatet på P3.

Cecilie Noreng: Mad One (DK)
“Mad One” er ny single fra Cecilie Norengs EP “Stars On Silver”, der udkommer 28. november. Den har været længe undervejs. Allerede som teenager fik Cecilie tilbudt en pladekontrakt, men hun ville lige være færdig på gymnasiet først. Siden deltog hun er 2005 i Starfighters-konkurrencen på Skanderborg Festivalen, hvor hun blev nr. 2, og et par år efter udsendte Cecilie og hendes band Ep’en ‘Noreng’, der var produceret af Troels Abrahamsen.

Siden flyttede  Cecilie fra Jylland til København, hvor hun mødte produceren Kristian Martinsen (Entakt, Didium & Black Bonnie Picture m.fl.). De to har sammen brugt et lille års tid i et kælderstudie i Valby på at færdiggøre endnu en EP, denne gang i den elektroniske pop-genre. Og nu er hun i din radio.

Filur feat. Mattias Kolstrup: Live & Learn (DK)
Det er en perlerække af danske navne, som Filur har samlet på deres fjerde plade Faces, som udkom i september. Blandt andre Simon Kvamm, Vinnie Who, Morten Breum, Nabiha og Liv Lykke har lagt vokal til, og på den nye single, er det Dúné-forsanger Mattias Kolstrup, der er i front.  fra Dúné er i front på “Live & Learn”, der er 3. single fra Filurs nye album, “Faces”.

Filur, som er Kasper Bjørke og Tomas Barfoed, har eksisteret som band i 12 år og leveret numre som debutsinglen Crowdpusher, Shame, It’s Alright (feat. Nellie Ettison), You and I (feat. Pernille Rosendahl) på samvittigheden.

Hymns From Nineveh: Anywhere With You (DK)
Det danske enmandsprojekt Hymns from Nineveh opstod i foråret 2007, da sangeren og sangskriveren Jonas Petersens tidligere band, Attrap, netop var blevet færdig med deres debutalbum og kort efter gik hver til sit.

Hymns from Ninevehs første album lå klar i februar 2011 og strøg til manges overraskelse direkte ind som #1 på iTunes. Nu følger han op med albummet “Endurance in Christmas Time”, hvor indiefolk, højtid og tro går hånd i hånd. Det første singleudspil er “Anywhere With You” (som i parentes bemærket ikke er en julesang i traditionel forstand). Siden projektet blev startet for godt fire år siden har Hymns from Nineveh turneret over hele landet – i fængsler, teatre, klubber, barer og koncertsale, på SPOT-festivalen og har også været en tur ned gennem Europa med sin musik. Op til jul kan man opleve Hymns From Ninevehs nye sange live i kirker rundt om i Danmark.

Nineveh [udtales: ni-nɘ-ve] var en hellig oldtidsby ved floden Tigris i Assyrien (det nuværende nord-Irak)

Lydmor: Young (DK)
Den aarhusianske sangerinde og sangskriver Jenny Rossander står bag soloprojektet Lydmor, der blander singer/songwriter/folk med elektroniske beats, og genren er med Jennys egne ord dansk post-feministisk ungdoms-solo-elektronisk-singer-songwriter-chillout-beatmusik. Den nye single “Young" er en forsmag på Lydmors debutalbum, der lander til foråret.

Siden Lydmor udgav sin første single "Electric Mistress" tilbage i maj måned har den elektroniske sangerinde og hendes band spillet på RUST, Livecamp, Smukfest og sluttede med to koncerter på branchemessen Popkomm i Berlin som en del af den danske "Danish Invasion" showcase.

Her i efteråret har Lydmor varmet op for Craft Spells på Ideal Bar, spillet koncert i Amager Bio med Euzen til Worldtronica summit, i november varmer hun op for Lamb på Train i Århus og er desuden med på lyt.nu festivalen på Templet i Lyngby.
Powersolo: Creepy (DK)
Powersolo – alias Kim Kix og The Atomic Child alias The Railthin Brothers – er aktuel med en ny single fra albummet “Buzz Human”, der udkom herhjemme i februar og nu også slippes i Frankrig, England og Benelux.

Bandet rør også på sig i USA, hvor et af deres ældre numre, “Baby, You Ain’t Lookin’ Right” fra 2004, er kommet med på soundtracket til den nye serie “American Horror Story”, der netop har haft premiere på amerikansk tv og dukker op på de europæiske tv-skærme senere i november. Et andet Powersolo-nummer “Pirates Of the Oblivion” bruges som titelmelodi til den danske tv-serie “Kristian” på TV2 Zulu.


Professor Green feat. Emelie Sandé: Read All About It (UK)
Bag navnet Professor Green gemmer sig den 27-årige engelske rapper Stephen Manderson, der i hjemlandet har fået et stort hit med singlen “Read All About It” sammen med den skotske R&B-sangerinde Emelie Sandé. Singlen ligger pt. #1 i UK og stammer fra Professor Greens nye album “At Your Convenience”, der udkom 28. oktober.

Professor Green dukkede op fra den engelske undergrund med et mixtape i 2006 og var en overgang i stald hos Mike Skinner på  pladeselskabet, The Beats.

Professor Green blev signet til Virgin Records og udsendte i 2010 sit debutalbum, “Alive ‘Til I’m Dead”, hvor blandt andre Mike Skinner, Naughty Boy, Lily Allen og Example er med som gæster. Førstesinglen “I Need You Tonight” var bygget over INXS-hittet “Need You Tonight” fra 1987.

The Ting Tings: Hang It Up (UK)
Det var tilbage i 2008, at vi alle sang med på ‘Great DJ’ fra engelske The Ting Tings. Nu er duoen snart klar med et nyt album, og du får singlen her på P3.

Pladen er skrevet i Berlin, hvor The Ting Ting’s indrettede et studie i en gammel jazzklub. Den har endnu ikke fået en titel, men The Ting Tings vil præsentere de fleste af numrene på en tour i UK under titlen "Show Me Yours" i slutningen af november.

Deltag i debatten

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now

  1. KarriereKanonen 2012 er i fuld gang. Mød årets vindere her.
Henter uplayer....

Systemlisten

  1. Klumben feat. Raske Penge - Faxe Kondi

    (1 uge) Afspil STEM
  2. Eaggerstunn feat. Geolo G & Keith - Kugledans

    (7 uger) Afspil STEM
  3. Shaka Loveless - Tomgang

    (5 uger) Afspil STEM
  4. Blue Van - Would You Change Your Life

    (1 uge) Afspil STEM
  5. Flødeklinikken - Barbielund

    (1 uge) Afspil STEM

Boblere

  1. Rasmus Seebach - Falder

    Afspil STEM
  2. Tomas Barfod - Broken Glass

    Afspil STEM
  3. NewNewYorkYork - The Same Shit (On The Radio)

    Afspil STEM