Drake feat. Rihanna: Take Care (Canada)

// Tine Godsk Hansen  // 27-11-2011 12:54 Drake i selskab med Rihanna er P3s Uundgåelige med nummeret 'Take Care' i denne uge Drake i selskab med Rihanna er P3s Uundgåelige med nummeret 'Take Care' i denne uge

Hvad får man, hvis man tager en af tidens hotteste sangerinder og parrer hende med en mandlig en af slagsen? Svaret i denne uge er nummeret ‘Take Care’, som er titelnummeret fra Drake’s nye plade og en duet mellem ham og Rihanna.

Og skal man tro sladderpressen, så er det ikke kun musikalsk, at de to har dannet par. I hvert fald har Drake i et interview med Elle fortalt, hvordan Rihanna knuste hans hjerte.
“Jeg troede nok, det var mere, end det var, men det var ikke hendes mening at såre mig. det var den første berømte pige, som viste mig interesse. Man har læst en masse om den her person i bladene, og pludselig har man lavet en hit-sang og ender til en fødselsdagsfest, hvor hun også er. Og du er bare en naiv lille dreng fra Toronto, som bor på et lortehotel og er blevet inviteret med ved et lykketræf. Det var bare det, der skete”, siger Drake i interviewet.

Den lille naive dreng er blevet stor
Og nu er han åbenbart kommet så meget videre, at han kan arbejde sammen med Rihanna. Den lille naive dreng fra Toronto har også skabt sig lidt af et navn, efter at han begyndte at lægge sine mixtapes på nettet til gratis download. De nåede vidt omkring i musikbranchen, og da Drake udsendte sin debutplade i 2010 var der store navne som Timbaland og Kanye West med på pladen.

Der er også flere samarbejder på Drake’s nye plade, og selvom han befinder sig indenfor R’n'B og hiphop-genren, så er han ikke bange for at lege med andre typer. Det er for eksempel Jamie XX fra det engelske indie-band The XX, der har produceret singlen ‘Take Care’.

Drake skulle have spillet på Roskilde Festival sidste sommer, men måtte aflyse i sidste øjeblik. Du kan jo håbe på, at han får tid til at kigge forbi Danmark engang i 2012.

 


Deltag i debatten

  1. Andreas Graulund // Andreas Graulund // for 5 måneder siden

    Det er også værd at nævne, at nummeret er en remake af Jamie xx’s remix af “I’ll Take Care of You” med Gil Scott-Heron. Det oprindelige nummer udkom i 2010 på pladen “I’m New Here”, og den remixede udgave (som lægger sig meget tæt op af denne uundgåelige) udkom i tidlig 2011 på remix-skiven “We’re New Here”.

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now

  1. KarriereKanonen 2012 er i fuld gang. Mød årets vindere her.
Henter uplayer....

Systemlisten

  1. Klumben feat. Raske Penge - Faxe Kondi

    (1 uge) Afspil STEM
  2. Eaggerstunn feat. Geolo G & Keith - Kugledans

    (7 uger) Afspil STEM
  3. Shaka Loveless - Tomgang

    (5 uger) Afspil STEM
  4. Blue Van - Would You Change Your Life

    (1 uge) Afspil STEM
  5. Flødeklinikken - Barbielund

    (1 uge) Afspil STEM

Boblere

  1. Rasmus Seebach - Falder

    Afspil STEM
  2. Tomas Barfod - Broken Glass

    Afspil STEM
  3. NewNewYorkYork - The Same Shit (On The Radio)

    Afspil STEM