The Asteroids Galaxy Tour: 'Heart Attack'

// Tine Godsk Hansen  // 23-01-2012 11:12 The Asteroid Galaxy Tour hærger dine øregange i denne uge The Asteroid Galaxy Tour hærger dine øregange i denne uge

Nogen gange kan man godt trænge til en gang glad og crazy pop. Derfor er det godt, at vi har The Asteroids Galaxy Tour. Og derfor er det også godt, at bandet snart har en ny plade ude, som du kan  smuglytte til hele ugen på P3, hvor singlen ‘Heart Attack’ er P3s Uundgåelige.

Reklamerer for Apple og Heineken
Det har bandet prøvet en gang før med nummeret ‘Around The Bend’ for tre år siden. Og det nummer har for alvor sparket gang i karrieren. Det var nemlig ikke kun P3, der faldt for det. Apple valgte også at bruge singlen som lydspor i en tv-reklame for Apple iPod Touch.

I det hele landet har The Asteroids Galaxy Tour haft en heldig hånd med reklameaftaler. Ølgiganten Heineken har også brugt nummeret ‘The Golden Age’ i en kampagne, og det har givet hul igennem til USA. Derfor udkommer bandets anden plade ‘Out of Frequency’ også allerede i januar over there, mens vi andre må vente til den 27. februar.

Opvarmning for Winehouse
Alt i alt rimeligt godt gået af et band, som startede hårdt ud allerede med deres første spillejob. Det var såmænd for Amy Winehouse i København. Siden har The Asteroid Galaxy Tour også varmet op for Katy Perry rundt i Europa.

Og nu vil vi jo ikke reklamere for konkurrenten, men du kan for tiden se forsanger Mette Lindberg som hjælpe-coach sammen med Sort Sol-Steen i det der talentprogram, som ikke er X-Factor.

Deltag i debatten

  1. Switzz // Switzz // for 11 måneder siden

    Det er noget af det mest inovative musuc vi har haft i DK, Falluah ikke glemt der :)

  2. Annelise // Annelise // for 1 år siden

    super energi og et fedt nummer

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now