De amerikanske indie-rockere Imagine Dragons er P3's Uundgåelige

// Signe Broberg  // 17-12-2012 11:30 Amerikanske Imagine Dragons trækker både på hiphop, dubstep, folk og pop. Amerikanske Imagine Dragons trækker både på hiphop, dubstep, folk og pop. Foto: Pressefoto
Henter UPlayer...
  • // 1104 Afspilninger

    Imagine Dragons - Radioactive

Årets sidste Uundgåelige kommer fra det amerikanske alternative rockband Imagine Dragons, der holder til i Las Vegas.

Bandet er netop nu aktuelt med debutalbummet ‘Night Visions’, der udkom i september i USA, hvor hypen har været støt stigende det seneste års tid.

Indierock med dubstep-, hiphop-, og folkindflydelse

I februar udsendte de deres debut, EP'en ‘Continued Silence’. Kort efter udkom deres hidtil mest succesfulde single ‘It's Time’, som har opnået platinstatus i USA, og hvis musikvideo har været nomineret til en MTV Video Music Award i kategorien Best Rock Video.

Seks af albummets numre er gengangere fra fire EP'er, som bandet tidligere har udgivet. Musikalsk strækker pladen sig mestendels over alternativ rock og indie-rock, men der trækkes også tråde til genrer som dubstep, hiphop, folk og pop.

LÆS OGSÅ: Indie-R&B’eren Miguel er P3′s Uundgåelige

‘Radioactive’ brugt i reklamefilm

‘Night Visions’ fik en fin start i USA, hvor det debuterede på andenpladsen på den amerikanske Billboard albumhitliste og solgte 83.000 eksemplarer den første uge.

Albummets andet singleudspil, ‘Radioactive’, har også fået god opmærksomhed i USA, hvor nummeret har været brugt i en række kommercielle sammenhænge, bl.a. som lydspor til en reklame for videospillet Assassin's Creed III.

Mystik om bandnavn

Om bandnavnet Imagine Dragons udtaler bandets guitarist Wayne Sermon:

- Navnet er et anagram. Vi havde den her sætning i hovedet, men det var ikke noget, vi syntes, vi kunne bruge som navn, så vi prøvede at bytte rundt på bogstaverne og kom op med Imagine Dragons. Vi har ikke engang fortalt vores mødre, hvad den oprindelige sætning var. Som kunstner udstiller du ret meget af dig selv, så det er fedt, når der endelig er noget, du kan holde hemmeligt.

Imagine Dragons skal til april på en mindre europæisk turné og lægger i den forbindelse også vejen forbi Danmark, hvor de kan opleves den 18. april i Vega i København

Deltag i debatten

  1. Ann // Ann // for 1 måned siden

    samme her:D jeg købte cd’en over i-tunes for en del tid siden, efter assasins creed traileren..

  2. Jan // Jan // for 1 måned siden

    hør lige den her cover :http://www.youtube.com/watch?v=hKDxvVom64c

  3. Johanne // Johanne // for 1 måned siden

    Ja! Jeg har også lyttet til dem i et par måneder nu, og da sangen så var i radioen idag, sad jeg bare og hoppede. Det her band er mit ynglings pt! Jeg kan slet ikke vente til “Night Vision” kommer i DK til marts :D

  4. Rikke // Rikke // for 1 måned siden

    Jeg havde det lidt den samme oplevelse. Efter at have hørt noget af nummeret til reklamen for Assassin’s Creed, søgte jeg efter nummeret og fandt det. Er helt vild med det. Så da jeg pludselig hørte den på P3 i går, blev jeg en smule overrasket.

  5. Anon // Anon // for 1 måned siden

    Har lyttet til dette nummer et par uger nu og må ærligt sige, at jeg fik et chok, da den lige pludselig dukkede op i min radio i nat. Ganske dejlig overraskelse, at den nu er Uundgåelig :)

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now