Peter Sommer har smidt guitaren og er blevet Uundgåelig

Peter Sommer er P3′s Uundgåelige denne uge med singlen ‘Hvorfor løb vi’, som er forløber for albummet ‘Alt forladt’, som er på gaden 28. januar.

I tiden der er gået siden vi sidst hørte fra Peter Sommer solo, har han spillet med Simon Kvamm i duoen ‘De eneste to’. Nu står han i bogstaveligste forstand på egne ben.

Privat opbrud

Han har udskiftet en del af sine vante musikere  med en voksende elektronisk maskinpark på det nye album og privatfronten har også været præget af opbrud. Hans skilsmisse er en en central del af fortællingen på ‘Alt forladt’.

LÆS OGSÅ: Årets Uundgåelige: Turboweekend og Rasmus Walter deler førstepladsen

- Selvom 40,2 procent af alle danske ægteskaber efterhånden ender sådan, er det et underligt rum at befinde sig i. Man ser sig meget til siden og ikke så meget fremad. Stilstand er pludselig den eneste vej frem, fortæller Peter Sommer, der dog leder efter døren og vejen ud igen igennem de 11 sange på det nye album.

‘Det er som at indtage dansegulvet 1. januar‘

Førstesinglen ‘Hvorfor løb vi?’ fortæller om et par, som sloges lidt for intelligent for at finde hinanden.  ‘Problemerne står i kø, hos os gik de lige ind’, som han synger.

- Men man kan også bare være hurtig og sige, at sangen handler om, hvorfor vi blev skilt. Den rummer en skør og tynd smerte og behandler den grundtyngende tvivl, som nemt kommer til at fylde alt for meget i et forhold. Jeg indrømmer blankt, at det ikke just er nogen fest at lægge ud med. Det er som at indtage dansegulvet 1. januar. 'Dagen derpå-dance'. Electro, man ikke for alvor har lyst til at danse til, siger Peter Sommer.

Troen på den elektroniske tilgang

Den elektroniske produktion på “Hvorfor løb vi?” fungerer som et fint pejlemærke for resten af det nye album.

I virkeligheden havde Peter Sommer planlagt at fortsætte med at skrive musik, som han altid har gjort det – på en guitar. Det var først gennem mødet med De Eneste To-producer Stefan Kvamm for et par år siden, at Sommer fik troen på, at han kunne forfølge en mere elektronisk tilgang.

Lyden er nu langt væk fra den bløde instrumentering på debuten "På den anden side" fra 2004 og den mere rockede opfølger "Til rotterne, til kragerne, til hundene" (2008).