James Blake gør comeback som P3's Uundgåelige

// Lars Jellestad  // 11-02-2013 15:53 James Blake er denne uges Uundgåelige på P3 James Blake er denne uges Uundgåelige på P3 Foto: Scanpix
Henter UPlayer...
  • // 290 Afspilninger

    James Blake - Retrograde

Den klejne, engelske electronica-producer James Blake er P3′s uundgåelige med nummeret ‘Retrograde’.

Singlen er en forløber for albummet ‘Overgrown’, der kommer to år efter, James Blake fik sit kommercielle gennembrud med sin version af Feist-nummeret ‘Limit To Your Love’.

Denne single var Uundgåelig på P3 i december 2010 og delte mildest talt kanalens lyttere i to – dem som elskede nummeret, og dem der ikke kunne holde det ud – og nummeret affødte en lang debat på P3's hjemmeside. Desuden havde DR's centrale afvikling gentagne problemer med sangen, der har lange stille passager, som fik systemerne til at tro, at der ikke blev spillet noget i radioen.

Feinschmecker-navn

James Blake var dog inden "Limit To Your Love" et kendt navn hos musikalske feinschmeckere, efter han i 2009 udsendte sin debut "Air And Lack Thereof". Nummeret gav hul igennem til BBC, hvor den legendariske Radio 1-dj Gilles Peterson gav sin uforbeholdne opbakning.

På det kommende album udforsker James Blake i endnu højere grad sin sangskriverside, og albummet forsætter ad samme elektroniske soul-boldgade som hans selvbetitlede album fra 2011.

Dansker bag video

Video til den nye single havde i øvrigt premiere den 10. februar og er instrueret af den danske instruktør Martin De Thurah, der også stod bag videoen til "Limit To Your Love", der blev optaget i København.

James Blake har netop været i Danmark, hvor han optrådte i Roskilde Domkirke, som et led i Danmarks Indsamling 2013.

‘Overgrown’ er på gaden den 8.april.

Se youtube-videoen her

Deltag i debatten

  1. Ponzefar // Ponzefar // for 13 timer siden

    Hvorfor bruger I dog ikke Ugens Uundgåelige til at lufte nye navne?

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now