DIN MENING: Skal det røde lys slukkes om natten?

I fremtiden skal lyskurvens røde stop-lys slukkes om natten.

I fremtiden skal lyskurvens røde stop-lys slukkes om natten. I stedet skal trafikgængere færdes hurtigere igennem lyskurve, der blinker med gult.

De Radikales radikale forslag er et af emnerne, der bliver taget op i torsdagens udgave af Pressen på P3.

Gult blink – hurtigere frem

Ifølge Sanne Bjørn fra de Radikale vil bilisterne automatisk vise agtpågivenhed, når de kommer kørende mod et blinkende lyskryds.

“Om natten er der et helt andet flow i trafikken end om dagen, og det flow kan reguleres bedre ved at lade lyskrydsene blinke gult,” udtaler hun til Berlingske.

Men det er ikke alle, der synes, at det er en fremragende idé at udskifte den røde mand i lyskurven med en blinkende gul af slagsen.

Risikoen vil stige

Mens transportministeren er positivt stillet, er Rådet for Sikker Trafik bekymrede for sikkerheden.

“Umiddelbart kan man ikke vurdere andet, end at risikoen vil stige, fordi konfliktpotentialet bliver større, hvis man forudsætter, at folk respekterer lyssignalerne, og det gør langt de fleste,” fortæller dokumentationschef Jesper Sølund til Berlingske.

DIN MENING: Synes du, at det er okay at sløjfe det røde lys for at mindske ventetid i nattetrafikken?

  • Print
  • Del artiklen: