Pædagoger: Vi passer jeres børn, så I kan lave flere

På torsdag fra klokken 17 til 19 vil der være Marvin Gaye på stereoen,  lummer stemning og knirkende senge i nordfynske hjem.

På torsdag fra klokken 17 til 19 vil der være Marvin Gaye på stereoen, lummer stemning og knirkende senge i nordfynske hjem.

I hvert fald hvis det står til en gruppe pædagoger, der har fremsat et overraskende tilbud til Nordfyns kommunes forældre: Vi passer jeres børn, så I kan lave flere.

Ikke født nok børn

Faldende børnetal i kommunen har resulteret i det kreative tilbud, fortæller pædagog Dorthe Nymann fra Børnehaven Græshoppen i Lunde.

“Vi har et stort problem, der bliver ikke født nok børn. Det skal ikke være, fordi de ikke har tid, at de ikke får gjort det. Derfor kan de aflevere børnene her, og så kan de gå hjem og lave børn imens,” fortæller pædagogen til P4.

Helt konkret betyder det, at pædagogerne møder ind frivilligt torsdag aften mellem 17-19. I tidsrummet kan travle forældre sætte dem af og gå hjem og nyde en hyrdetime. Både pædagoger, medhjælpere og ledere er med på forsøget, der ikke koster skattekroner.

Ramme alvor

Selvom man sagtens kan trække på smilebåndet, ligger der alvor bag.

“Der er forslag til at skære i budgetterne. Skal vi være sure og strejke eller tage det fra den humoristiske side,” spørger Dorthe Nymann retorisk.

SKRIV: Pædagogerne lokker med børnepasning. Men hvilke andre metoder kan man tage i brug for at få forældre til at lave flere børn?

  • Print
  • Del artiklen: