Jørgen varmede op for Beatles - McCartney rev sig i håret

// Nicolai Holle  // 03-01-2013 15:21 - Vi tror ikke, at den helt store succes er inden for rækkevide. Dertil er Beatles lidt for specielle, lød en tidlig, dansk anmeldelse af Beatles - Vi tror ikke, at den helt store succes er inden for rækkevide. Dertil er Beatles lidt for specielle, lød en tidlig, dansk anmeldelse af Beatles Foto: Scanpix

The Hitmakers med Jørgen Krabbenhøft i front blev hyret til at varme op for Beatles i 1964, da gruppen aflagde København et besøg til to koncerter på én aften i KB Hallen.

- Det var jo stort. Vi var glade og stolte. Beatles var jo det største navn. Stones og sådan nogen var jo ikke rigtig kommet frem, fortæller forsangeren om realiseringen af drømmen i jubilæumsprogrammet ’50 år med P3′.

Publikum ville have Beatles

På det tidspunkt varede koncerter sjældent mere end 30 minutter. The Hitmakers skulle varme op ved begge. Selvom de entrerer scenen til et publikum, der kun vil have John og Paul, så formår den danske gruppe at erobre teenagepigernes gunst.

- Vi fik succes, og folk ville have ekstranummer. Men vi havde ikke noget at spille, fortæller Jørgen Krabbenhøft om scenariet, der udspillede sig på en sommeraften i juni.

LÆS OGSÅ: Jørgen de Mylius: Fra utilfreds teenager til radioikon

Beatles blev sure

- Så spillede vi ‘Long Tall Sally’ (klassisk bluessang, red.). Så får vi at vide, at Paul McCartney stod ude bag ved og revet sig i håret, for de havde udgivet nummeret på single i Danmark , fortæller Hitmakeren.

Efter den første koncert og fodfejlen er Paul McCartney dog faldet ned. Til koncert nummer to undlader The Hitmakers at spille nummeret på opfordring af The Beatles. Den hellige grav var velforvaret.

Besvimede i hobetal

Koncerten, som Krabbenhøft ser tilbage på med stor begejstring, har efterhånden fået legendestatus, beretter P3-veteran Jørgen de Mylius.

- Pigerne besvimede rigtigt. Det var ikke noget, de simulerede. Der løb ambulancefolk frem og tilbage med lugtesalt til de besvimede piger.

LÆS OGSÅ: Hør hvordan lytterne sviner P3 i 1963

Området omkring SAS-hotellet var spærret af af politiet, fordi 4000 mennesker var dukket op og pressen havde talt ned i ugevis til ‘B-dag’. Det var dog første og eneste gang, at gruppen spillede på dansk jord.

’50 år med P3′ med vært Jesper Holm og gæster sender hver søndag kl. 9-12. Hør seneste program her.

Deltag i debatten

  1. Frank Røntved Olesen // Frank Røntved Olesen // for 14 dage siden

    jeg var desværre ikke i kb hallen-dengang,det lyder til det var en
    oplevelsen. yeay yeay

  2. Kurt Loftkjær // Kurt Loftkjær // for 4 måneder siden

    Jeg var der også. 12 år og på helt egen udflugt fra Gladsaxe til KB-hallen. Det var en meget stor oplevelse og jeg tror, at jeg betalte 10 eller 15 kr for en ståplads. En uforglemmelig oplevelse, som stadig er klare min erindring.

  3. Nicolai Holle / P3 // Nicolai Holle / P3 // for 5 måneder siden

    Hej Ole, ja, podcasts ligger tilgængelig her: dr.dk/podcast – Go’ lytter!

  4. Ole // Ole // for 5 måneder siden

    Tak for et super program. Desværre er det alt for lidt jeg har fået hørt. Bliver programmerne lagt ud som podcasts?

  5. KMS // KMS // for 5 måneder siden

    Kære Jakob Ordkløver – Udtrykket er nu “den hellige grav….”, ikke gral (se evt. ODS).

  6. Jens Peter // Jens Peter // for 5 måneder siden

    Debatten om grav eller gral er ikke ny. http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00001069

  7. Nicolai / P3 Vorld Vide Wæb // Nicolai / P3 Vorld Vide Wæb // for 5 måneder siden

    Kære brugere, tak for jeres indspark og rettelser. En talemåde blev gjort fortræd og det samme gjorde en billedtekst, og det er hermed rettet. Godt nytår!

  8. Jacob Ordkløver // Jacob Ordkløver // for 5 måneder siden

    Det kan være at i har lavet sprog-bøffen med vilje blot for at være morsom. Men skulle nogen være i tvivl så hedder det at “den hellige gral er velforvaret” og ikke at “graven er uforvaret”

  9. Erik Fog // Erik Fog // for 5 måneder siden

    Graven er uforvaret.

    hvad betyder det?

  10. Lars Svanholm // Lars Svanholm // for 5 måneder siden

    Det er ikke Hitmakers på billedet! Det er Belli, Sir Henry og Nalle, der supplerer Krabbenhøft (ikke Kramhøft) på fotografiet…

  11. Søren // Søren // for 5 måneder siden

    Ak Ja

    Og året forinden i 1963 blev arrangøren af Koncerten i KB hallen, tilbudt en hel uge med Beatles af Brian Epstein, men måtte takke nej pga af manglende økonomiske midler.

    De kom så til Sverige i stedet hvor jeg havde fornøjelsen af at høre dem hele 4 gange.

  12. Lasse Micheelsen // Lasse Micheelsen // for 5 måneder siden

    Var selv til stede i KB hallen i sommeren 1964.
    Den lange stribe af danske “pigtrådsorkestre” der varmede op, lød ærlig talt af H… til. De lød som det lyder når man kommer ind i en maskinhal, hvor dieselmotorerne frembringer deres rytmiske støj.
    Da Beatles endelig kom på scenen, kunne man ikke høre hvad de sang på grund af larm fra hvinende tøser, og så spillede Beatles bare et sæt på 30 min.
    Beatleskoncerten var ærlig talt en skuffelse; men jeg har stadig biletten, den kostede 35 kroner.

  13. Lasse Micheelsen // Lasse Micheelsen // for 5 måneder siden

    Var selv til stede i KB hallen i juni måned 1964. Det jeg husker, var en lang række af danske “pigtrådssorkestre” der varmede op. Det lød ærlig talt af H…. til. Akustikken i KB hallen var elendig. Musikken lød som hvis man kom ned i en maskinhal hvor dieselmotorer frembringer deres rytmiske larm.
    Da Beatles endelig kom på scenen, kunne man ikke høre hvad de spillede på grund af skrigende og hvinende tøser, og så spilledde Beatles blot et enkelt sæt på 30 minutetr.
    Alt i alt var Beatleskonmcerten en stor skuffelse; men jeg har stadig biletten, der koste kr 35 kroner.

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now