Søndagssløvsind og vokalimprovisationer: Ugens fem hit fra Barometret

Hver uge tester Det Elektriske Barometer det nyeste nye på den alternative musikscene. Her præsenterer den musikkyndige vært på programmet, Mads Axelsen, dig for ugens fem numre.

José Gonzalez – Far Away

I 2010 var svenske José Gonzalez med til at lave et soundtrack til computerspillet ‘Red Dead Redemption’. Det var nummeret ‘Far Away’, som først nu er udkommet på plade. Jose Gonzalez har en sjælden og ret unik  evne til at fænge sin lyttere, og jeg synes, jeg mister både fornemmelsen for tid og sted, når jeg lytter til José Gonzalez. Det passer ganske fortrinligt i denne tid, hvor sneen langsomt daler fra himlen og glöggen luner. José Gonzalez er for mit vedkommende lyden af ensomme eftermiddage med alt for store bunker af ting, man burde nå, da jeg lyttede meget til ham i gymnasiet.

Julia Holter – Gold Dust Woman

Amerikanske Julia Holter har lavet et cover af et af Fleetwood Macs numre, ‘Gold Dust Woman’-  og det er altså et nummer, der, om muligt, kun er blevet endnu bedre efter, at Julia Holter har spredt sit guldglimmer over det. Og det skal siges, at Fleetwood Mac er et af mine favoritbands.  Julia Holter har en fuldstændig unik lyd. Hun mestrer at kombinere innovative vokalimprovisationer og spændende musikalske opbygninger. Det gør altså Julia Holter til en af de absolut mest interessante musikere lige nu.

Bonnie Prince Billy ft. Dawn McCarthy – Christmas Eve Can Kill You

Bonnie Prince Billy har adskellige gange kigget forbi det Elektriske Barometer, og det kan man også godt forstå, for B.P.B er essensen af søndagsssløvsind. Bonnie Prince Billy er gået sammen med Dawn McCarthy, og har lavet det lidt triste julenummer, “Christmas Eve Can Kill You”.  Derfor passede det også intet mindre end fremragende til en anden søndag i advent, med strømsvigt i store dele af Storkøbenhavn.

LÆS OGSÅ: Ud med juletraverne: Lyt til Barometerets alternative julehit

Chromatics – Cherry

Chromatics udsendte tidligere i år deres ganske formidable plade ‘Kill For Love’. Det er, hvis man spørger mig, en af de absolut bedste plader fra 2012, og det jeg synes, der er så spændende ved Chromatics er, at de leger med krydsfelterne i musikken. På én gang har det en  enormt klubbet og dansabel lyd, men samtidig er det ensomt, storby-efterladt og virkelig dybsindigt. Det er sjældent, at den kombination for alvor fungerer, men det synes jeg altså, at Chromatics formår at gøre. Sangerinde Ruth Radelet har aldrig lydt bedre, end hun gør på det her nummer, og jeg håber virkelig, at der vil blive taget godt imod det

Cass McCombs – Empty Promises

Cass McCombs har bl.a. lavet det smukke nummer ‘County Line’, som altså også er lidt af en favorit her på det Eleketriske barometer. ‘Empty Promises’ er Cass McCombs, når han lyder aller bedst, og her har han skruet en lille smule ned for solskinnet og en lille smule op for de distortede og længsesfulde guitar akkorder. Jeg synes, at det klæder Cass McCombs aller bedst.