// Signe Broberg // 09-01-2013 15:58
Hver uge giver Mads Axelsen, som er vært på Det Elektriske Barometer, musikinteresserede ugens bedste, alternative musikanbefalinger.
Toro Y Moi – Say That
Noget siger mig at Toro Y Moi er en af de musikere, man vil se tilbage på om 20 år. Han har været med til at støbe vor tids alternative musikscene. Toro Y Moi leger med krydsfelterne i en masse forskellige genrer, og man kan ikke sætte en finger på, præcis hvad det er, han kan. Det er både fedt på diskoteker, men også virkelig god hverdagsmusik, der går godt i spænd med for lange arbejdsdage og lidt for meget at se til.
Jeg er overbevist om, at Toro Y Moi går hele vejen til stjernerne. Jeg krydser fingre for en Roskilde-booking!
Howl Baby Howl – Times New Fanfare
Den danske duo Howl Baby Howl er klar med en spritny plade, der udkom i mandags. Første singlen derfra, ‘Times New Fanfare’, er jeg fuldstændig overbevist om nok skal give din vinterdepression en røvfuld.
Det seje ved Howl Baby Howl er, at de absolut ikke er bange for at sparke op under deres numre og give én en musikalsk lussing – på den fede måde. De kan lidt det samme, som jeg f.eks. også synes at Snake & Jets Amazing Bullit Band kan. De kan nemlig være det musikalske lydbillede på ikke at gide meget andet end at ryge smøger og drikke kolde Carlsberg.
Gold Lip – Breakfast song
Du skal forestille dig, at det er dét tidspunkt på festen, hvor du har spottet en virkelig sød en i den anden ende af klubben, bassen pumper hårdt, og du har måske drukket en enkelt drink for meget. Det er point of no return, og du kan lige så godt fortsætte festen, for måske jeres øjne mødes senere på aftenen igen. Gold Lip har lavet dette nummer lige præcis til disse lyse morgentimer, hvor festen er på sit aller højeste.
Tanken bag Gold Lip er at lave en sammenslutning af trioens visuelle udtryk og deres organiske techno lyd. Første udspil er sangen ‘Breakfast Song’, og det er et nummer, jeg ikke kan få ud af hovedet. Jeg synes, det er nytænkende, interessant, kreativt og virkelig et frisk pust til den danske musikbranche.
LÆS OGSÅ: Glædelig jul: Få Barometerets alternative julehit i gave her
Grouper – Vital
Den amerikanske ambient musiker, Liz Harris, laver musik under pseudonymet Grouper. Hun har tidligere udsendt nogle vidunderlige albums som ‘Alien Observer’ og ‘Wide’. Grouper har en særlig evne til at omfavne én med en særlig, genkendelig ro. Det er næsten terapeutisk for mig at lytte til Liz Harris længselsfyldte og sørgende vokal, der kun er akkompagnieret af simple guitar-rifs. Lyden er som galakser langt væk fra vores egen, og jeg bliver meget rørt og sentimental af ensomheden i Groupers musik.
Lyt til nummeret, når du er mutters alene. Det er svært for mig ikke at komme til at tænke på ødelagte hjerter og forhold der gik itu, før de blev bragt til live, når jeg lytter til det her musik.
Active Child – His Eye Is On The Sparrow
Jeg synes, Active Child er en af de dygtigste musikere i den her nye fløde, r&b-agtige bølge af meget følsomme fyre, der er ført an af Frank Ocean. Active Child skiller sig ud, fordi han har en unik evne til at skrive fantastiske popsange, men heller ikke er bange for at overraske og nytænke sig selv.
I 2011 udsendte han pladen ‘You Are All I See’, hvor singlen ‘Hanging On’ for mig står stærkest, et fremragende nummer. ‘His Eye Is on the Sparrow’ er et cover, der tidligere er blevet portrætteret af kunstnere som Whitney Houstons og Lauryn Hill. Active Child lader sin James Blake-agtige vokal stå alene og rent tilbage sammen med smukt og simpelt klaver spil. Det her er altså et skærende smukt cover.
Tjek barometret og stem her
Mads & Monopolet: Kære Lyttere - jeg har sendt Monopolet på vinterferie og har selv stemplet ud en lille uges tid, så på lørdag er I alene hjemme. På gensyn d 23/2. Dbh Mads
P3Nyheder: Der blir født færre børn herhjemme end tidligere. Ja, faktisk blir der født for få, mener forskere. Derfor vil de ha politikerne til at gøre det mere attraktivt for unge par at stifte familie. Men hvordan kan man gøre dét? //Kathrine
LIGA - DR P3: En flot fyr og Danmarks bedste til det han gør. Golfspiller Thorbjørn Olesen kom forbi med cap's fra hans nye ven i form af NIKE.
LIGA - DR P3: Woop woop - så der hulahop!! :-) http://www.dr.dk/Sporten/Oevrig_sport/2013/02/12/171615.htm
Pressen på P3: Breaking! Findus' biksemad indeholder IKKE hestekød. Vi kan i al fald ik' smage det... //Tony & Tue
LIGA - DR P3: Dagens LIGA. Naturligvis CL-Bold i form af Celtic VS. Juventus og kampen Valencia VS PSG. Vi skal forbi Ishockey, Håndbold, Brydning og Hullahop OG dagens gæst elsker Golf og er Danmarks bedste til det. Stil dit spørgsmål til Thorbjørn Olesen her på siden. Vi glæder os. Holm & Panum.
Pressen på P3: Lars Barfoed skal skilles, fordi han har været utro. Hvad tror I Lars sagde, da han blev busted? //Tony & Tue
P3Nyheder: Den første atombombe blev kastet under 2. verdenskrig i 1945 i Hiroshima i Japan. Den prøvesprængning som Nordkorea i nat foretog vurderes til at være halvt så kraftig. Har prøvesprængningen gjort dig nervøs? //Lærke// http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/02/12/114305.htm
Pressen på P3: Første gang vi har en tom kasse med et par tomme flasker.. Vi gir sgu flaskerne til en tilfældig af jer, som deler billedet. //S P.s. Vi beholder selve kassen, da den er god at ha.
P3 - DR: OBS! til prinsgemalen, job opening i Vatikanet.. Når man nu ikke kan blive konge.. //Louise
Deltag i debatten