// Lars Jellestad // 11-02-2013 15:53
Så er Barometer-vært Mads Axelsen klar med denne uges håndplukkede perler til alle jer musikelskere, der værdsætter det skønne, skæve, mangfoldige og fornyende fra underskoven af alternative bands og solister.
Anna Von Hauswolff – Liturgy Of Light
- Anna Von Hauswolff har en af de mest porøse, letgenkendelige og teatralske vokaler, jeg har hørt i meget lang tid, så jeg tester i denne uge nummeret ‘Liturgy Of Light’ fra albummet ‘Ceremony’. Anna Von Hauswolff er i øvrigt en af de artister, du kan opleve på den københavnske FROST festival, når hun gæster Store Vega d. 18 februar.
Furns – Power
- Via Barometrets Facebook-profil opfordrede jeg danske bands til at sende mig en smagsprøve på deres musik. Det valgte de to venner Mathias Dahl Andreasen og Monika Faludi, der sammen laver musik under pseudonymet ‘Furns’, at gøre, og det er jeg rigtig glad for. Det er smukt, det er indadvendt, det er og det er spritny dansk musik, jeg spår en strålende fremtid. Husk, hvor du lyttede til det første gang, luk øjnene og drøm dig ud til fjerne, fjerne galakser med Furns.
LÆS OGSÅ: The Strokes og høje nordmænd: Ugens fem hits fra Barometeret
James Blake – Retrograde
- Ugens tredje tester er en purung brite, der imponerer gang på gang: James Blake, der i sidste uge udsendte nyt materiale, efter at han i 2011 tog hele verden med storm med sin selvbetitlede debutplade. Sangen ‘Retrograde’ ramte så den internationale blogosfære i sidste uge, og det lyder, som om James Blake satser på den lidt mere klubbede og tunge lyd. Det fungerer vanvittigt godt, for på denne single lyder James Blake bedre end nogensinde før.
Jim James – A New Life
- Ugens fjerde tester er Jim James, som nok er et nyt navn for mange af jer, men nogle få vil kende ham som sanger i bandet ‘My Morning Jacket’. Jim James’ seneste soloplade hedder ‘Regions Of Light And Sound Of God’, og herpå finder man sangen ‘A New Life’,’ som i al ydmyghed er min nye yndlingssang. Det er vidunderlig stener lo-fi, der pludseligt vokser sig stort og bliver til noget helt andet.
Elephant – Skyscraper (3:26)
- Den femte og sidste tester i denne uge er den spritnye, amerikanske gruppe "Elephant" med deres 50'er inspirerede og drømmende lille ballade ‘Skyscraper’. Det er første single fra albummet ‘Memphis Industries’, og det er altså en plade, jeg personligt går og glæder mig til. Hvis du er til Beach House og drømmende indie-pop med Nancy Sinatra-referencer, så spids lige ørerne en ekstra gang, for det her er catchy indie-pop når det er allerbedst!
Tjek Barometeret og stem her
LÆS OGSÅ: Musikalsk solopgang og teatralske vokaler: Barometeret præsenterer ugens alternative hits
Hør “Power” i god kvalitet her:
http://soundcloud.com/furns/power-out-now-on-lilystars
<3
P3 - DR: OBS! til prinsgemalen, job opening i Vatikanet.. Når man nu ikke kan blive konge.. //Louise
LIGA - DR P3: Annika Langvad med gaven til Liga. Vi takker:-)
Unga Bunga: Denne uges Unga Bunga Replay: https://soundcloud.com/fernandopulichino/fernando-decadance-original
Monte Carlo på P3: Næstsidste afsnit af Monte Carlo Elsker Putin vises i aften kl 20.00 på DR3 eller via dr.dk/tv når man har lyst. Vi er i Sibirien og vi har våben. Se med, tak!
LIGA - DR P3: Aloha, Vi er så heldige at få besøg af en MTB-verdensmester i aften. Og det er faktisk en dobbelt en af slagsen. Navnet er Langvad. Annika Langvad. Hun er helt vildt god til at cykle på sin MTB, og så vil hun gerne svare på dit spørgsmål. Så sæt i gang og skriv, hvad du gerne vil vide, så skal vi nok spørge løs... Vi starter en god LIGA-aften kl 18! Panum & Tobias
Pressen på P3: Så for s***n, Pave Benedikt træder tilbage. Hvad tror du årsagen er? Leg med og "udfyld" taleboblen. //Tony & Tue
Pressen på P3: Hvad laver du i vinterferien? Vi arbejder (Tony selvfølgelig mest). Men hvis du laver noget fedt, må vi så ikke lige gi' dig et kald senere for at tage temperaturen på det der ferieliv? Kh Sisse
Smag på P3: I nat blev det 55. Grammy-show afholdt i Los Angeles med flotte priser og optrædener. Blandt andet optrådte Bruno Mars sammen med Sting. Senere joinede Rihanna dem på scenen til en hyldest af reggae-legende Bob Marley. Det er ret sejt! //Signe
KarriereKanonen: KarriereKanonen handler om kærlighed til ny musik. Det gør Debut på DR P6 BEAT - Mærk lyden også, og derfor præsenterer programmet hver uge ét eller flere navne fra KarriereKanonens skatkammer. Læs mere her:
Det Elektriske Barometer: Det Elektriske Barometer i aften: Jeg er alene i studiet, men det forhindrer det bestemt ikke i at blive vildt hyggeligt. Musik fra bl.a. Foxygen, Beirut, Sterling, Jim James, Elephant, Anna Von HaussWolff, Furns, James Blake, Beach House, Bon Iver, Hymns From Nineveh og mange mange flere. Glæder mig, og håber du vil lytte med! XX Mads
Deltag i debatten