// Lars Jellestad // 11-02-2013 15:53
Så er Barometer-vært Mads Axelsen klar med denne uges håndplukkede perler til alle jer musikelskere, der værdsætter det skønne, skæve, mangfoldige og fornyende fra underskoven af alternative bands og solister.
Anna Von Hauswolff – Liturgy Of Light
- Anna Von Hauswolff har en af de mest porøse, letgenkendelige og teatralske vokaler, jeg har hørt i meget lang tid, så jeg tester i denne uge nummeret ‘Liturgy Of Light’ fra albummet ‘Ceremony’. Anna Von Hauswolff er i øvrigt en af de artister, du kan opleve på den københavnske FROST festival, når hun gæster Store Vega d. 18 februar.
Furns – Power
- Via Barometrets Facebook-profil opfordrede jeg danske bands til at sende mig en smagsprøve på deres musik. Det valgte de to venner Mathias Dahl Andreasen og Monika Faludi, der sammen laver musik under pseudonymet ‘Furns’, at gøre, og det er jeg rigtig glad for. Det er smukt, det er indadvendt, det er og det er spritny dansk musik, jeg spår en strålende fremtid. Husk, hvor du lyttede til det første gang, luk øjnene og drøm dig ud til fjerne, fjerne galakser med Furns.
LÆS OGSÅ: The Strokes og høje nordmænd: Ugens fem hits fra Barometeret
James Blake – Retrograde
- Ugens tredje tester er en purung brite, der imponerer gang på gang: James Blake, der i sidste uge udsendte nyt materiale, efter at han i 2011 tog hele verden med storm med sin selvbetitlede debutplade. Sangen ‘Retrograde’ ramte så den internationale blogosfære i sidste uge, og det lyder, som om James Blake satser på den lidt mere klubbede og tunge lyd. Det fungerer vanvittigt godt, for på denne single lyder James Blake bedre end nogensinde før.
Jim James – A New Life
- Ugens fjerde tester er Jim James, som nok er et nyt navn for mange af jer, men nogle få vil kende ham som sanger i bandet ‘My Morning Jacket’. Jim James’ seneste soloplade hedder ‘Regions Of Light And Sound Of God’, og herpå finder man sangen ‘A New Life’,’ som i al ydmyghed er min nye yndlingssang. Det er vidunderlig stener lo-fi, der pludseligt vokser sig stort og bliver til noget helt andet.
Elephant – Skyscraper (3:26)
- Den femte og sidste tester i denne uge er den spritnye, amerikanske gruppe "Elephant" med deres 50'er inspirerede og drømmende lille ballade ‘Skyscraper’. Det er første single fra albummet ‘Memphis Industries’, og det er altså en plade, jeg personligt går og glæder mig til. Hvis du er til Beach House og drømmende indie-pop med Nancy Sinatra-referencer, så spids lige ørerne en ekstra gang, for det her er catchy indie-pop når det er allerbedst!
Tjek Barometeret og stem her
LÆS OGSÅ: Musikalsk solopgang og teatralske vokaler: Barometeret præsenterer ugens alternative hits
Hør “Power” i god kvalitet her:
http://soundcloud.com/furns/power-out-now-on-lilystars
<3
Mads & Monopolet: Kære Lyttere - jeg har sendt Monopolet på vinterferie og har selv stemplet ud en lille uges tid, så på lørdag er I alene hjemme. På gensyn d 23/2. Dbh Mads
P3Nyheder: Der blir født færre børn herhjemme end tidligere. Ja, faktisk blir der født for få, mener forskere. Derfor vil de ha politikerne til at gøre det mere attraktivt for unge par at stifte familie. Men hvordan kan man gøre dét? //Kathrine
LIGA - DR P3: En flot fyr og Danmarks bedste til det han gør. Golfspiller Thorbjørn Olesen kom forbi med cap's fra hans nye ven i form af NIKE.
LIGA - DR P3: Woop woop - så der hulahop!! :-) http://www.dr.dk/Sporten/Oevrig_sport/2013/02/12/171615.htm
Pressen på P3: Breaking! Findus' biksemad indeholder IKKE hestekød. Vi kan i al fald ik' smage det... //Tony & Tue
LIGA - DR P3: Dagens LIGA. Naturligvis CL-Bold i form af Celtic VS. Juventus og kampen Valencia VS PSG. Vi skal forbi Ishockey, Håndbold, Brydning og Hullahop OG dagens gæst elsker Golf og er Danmarks bedste til det. Stil dit spørgsmål til Thorbjørn Olesen her på siden. Vi glæder os. Holm & Panum.
Pressen på P3: Lars Barfoed skal skilles, fordi han har været utro. Hvad tror I Lars sagde, da han blev busted? //Tony & Tue
P3Nyheder: Den første atombombe blev kastet under 2. verdenskrig i 1945 i Hiroshima i Japan. Den prøvesprængning som Nordkorea i nat foretog vurderes til at være halvt så kraftig. Har prøvesprængningen gjort dig nervøs? //Lærke// http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/02/12/114305.htm
Pressen på P3: Første gang vi har en tom kasse med et par tomme flasker.. Vi gir sgu flaskerne til en tilfældig af jer, som deler billedet. //S P.s. Vi beholder selve kassen, da den er god at ha.
P3 - DR: OBS! til prinsgemalen, job opening i Vatikanet.. Når man nu ikke kan blive konge.. //Louise
Deltag i debatten