Hvordan er det nu lige med de forfattere? Kom med dine fordomme

Jeg tror, de er ganske almindelige mennesker, der har nogle gode historier at dele ud af. Til gavn, glæde og lærdom for andre menensker. Og forfattere er ligeså forskellige som andre mennesker – derfor er der også historier, som passer til alle andre

Jeg tror, de er ganske almindelige mennesker, der har gode historier at fortælle. Til gavn, glæde og lærdom for andre mennesker

Som forfatter er min kommentar naturligvis ikke rettet mod ALLE forfattere, kun mod de forfattere, der ikke er mig. Så her kommer den:
—
Forfattere er mennesker, der ikke kan finde ud af at lave andet end at skrive. De kan ikke arbejde for føden, fordi de enten er for dovne eller befinder sig mentalt set i en helt anden verden, end den, alle andre lever i.
Når det så går op for dem, at det er hele verden, den er gal med, sætter de sig for at skrive, som om det var et rigtigt arbejde, for blot at finde ud af, at det kan de HELLER ikke leve af.
Derefter står undskyldningerne i kø:

- Jeg er forud for min tid
- Jeg ser ting, andre aldrig opdager
- Ingen forstår mit værks sublime indgangsvinkel
- Folk i dag forstår ikke at værdsætte intelligens
- Folk i dag vil ikke betale for kvalitet

—
mvh.
Per

En fordom mere. Forfattere er ultra-overfølsomme over for kritik og fordomme om forfattere ;)

Venligst
Dennis og Kone

mmm… som medlem af det skrivende folk, så må jeg tilstå, at jeg hverken ryger eller drikker ret meget – 1-2 øl om året og kan ikke fordrage vin. Vil man vide noget om skrivning, og hvad det kræver at være forfatter, så kan jeg anbefale at læse Stephen Kings On writing, som netop handler om skriveprocessen, sådan som han ser den og mange forfattere ser den lidt som biblen indenfor den skrivende verden. Vil man vide mere om forfattere, så har jeg på min hjemmeside samlet en række spørgsmål, som forskellige forfattere/selvudgivere har svaret på; http://www.xanadues-imagination.mono.net/sprgsml-til-forfattere1
mange forfattere har et sted, hvor de kan lukke verden ude, for som den god stephen king siger, hvis man vil skrive, så må man have et sted, hvor man kan lukke den ydre verden ude for at fokusere på den indre.

Jeg kender en forfatter, der lige er debutteret som 75-årig. Han mmener selv, at nu kan han se “Verdenen- set sådan lidt fra oven”. Man kan ikke se, at han er forfatter for han går hverken med en dum hat, et nonchelanslynget halstørklæde i skrigende farver og i alt slags vejr. Han burer sig ikke inde i et sommerhus på Møn for at få “ro”. Kort sagt, han er helt normal i enhver henseende. Altså lige så kort sagt det modsatte af Klaus Rifbjerg. Så han har fremtiden for sig.

De elsker at bure sig inde i et sommerhuse på møn. Her er målet at drikke kaffe, blive inspireret af naturen og knalde noget poetisk ned på Word. Fem år senere kravler de så ud i den normale verden igen,for at vise sit mesterværk til resten af klodens mindre-vidende befolkning…..det er i hvert fald det jeg har lært ved at se Go-morgen Danmark.

De ryger og drikker. Så selvfølgelig har de mange venner. Forfattere er er kloge mennesker, som giver sig tid til at tænke. Medens de tænker drikker de rødvin og ryger tobak. Når de efter et antal genstande ikke kan tanke mere, ringer de efter vennerne. De mødes på Københavns hotte cafeer, hvor forfatteren bommer smøger af alle der kender pågældende. Forfatteren snøvler lidt om sine ideer. Vennerne ringer efter en taxa, stikker forfatteren en hund og betaler for sprutten. Og næste dag begynder det forfra. Sådan er det bare.

De er ukolligiale og nogle narcissistiske prinsesser, der internt i forfatterkredse har en benhård hakkeorden, hvor man indædt bekriger hinanden i jagten på den “rigtige” litteratur.

Det er også en verden, hvor fine forfattere tuder over at ingen forstår eller køber deres helt umulige digte og hvor storsælgere som Stephen King, Barbara Cartland og Stieg Larson ikke en “rigtige” forfattere, fordi de skriver noget som mange kan lide og næsten alle forstå.

;)
Venligst, en bog-elsker og hans kone.
Dennis

Forfattere er så dårlige forretningsdrivende, at de ikke ville kunne leve uden forfatterstøtten.

Forfattere har ALDRIG haft respekt for de skove og natur, der skal levere alt det dyrebare papir. Kun for at de kan promovere deres livsfortælling. Derudover føler de sig konstant i et egocentreret centrum

Venlig Hilsen
Skovhuggeren

Det folkefærd, der mest sidder og ryger og drikker oven på livskriser og skriveblokering, har højst sandsynligt tvivlet på meningen med livet. Vores profeter der tvivler på noget giver den feedback som microsoft i diverse irriterende installationer af programmer efterspørger hos kunderne. I dette tilfælde er kunden bare en vis spekulant til en forfatter og microsoft en autoritet/karakter af karat. Denne person der laver feedback giver stof til eftertanke, til forbedring og til fordel for den magtkamp af en regering der alligevel finder en måde at indskrænke ytringsfriheden på.